'Bachelorette' skyder datingsæsonen i gang
16.5.2023 11:30:05 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Der er historisk mange singler i Danmark, viser tal fra Danmark Statistik. Nu tager 18 af dem datinglivet videre til Mexico, når der for første gang er premiere på den danske version af realityserien 'Bachelorette'.

Om en uge skydes datingsæsonen i gang på TV 2 Echo og TV 2 Play med Danmarks første sæson af ‘Bachelorette’. To kvinder og 16 mænd tager afsted til Mexico på et helt særligt datingeventyr med et fælles håb: At møde deres fremtidige partner.
I to sæsoner har vi fulgt mere end 40 singler søge kærligheden i 'Bachelor'. Tre par har fundet hinanden, og vi også har været med helt tæt på de knuste hjerter, hårde afvisninger og hede kys.
- Vi har siden første sæson af 'Bachelor' set en reel nysgerrighed omkring de medvirkendes datingeventyr, særligt hos vores yngre brugere. Nye relationer, intimitet og den sårbarhed, der følger med, når man kaster sig ud i datinglivet, tapper ind i en hverdag, som rigtig mange af os står midt i eller har prøvet i vores liv. Det er ofte intime, personlige oplevelser, som vi her også får et dybt indblik i hos andre - og det er her, vi bliver klogere på både hinanden og os selv, siger TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech.
Historisk mange singler i Danmark
Knap 1,6 millioner danskere er registreret som 'enlige' hos Danmarks Statistik (dvs. de er over 18 år og bor alene). Det er ikke ensbetydende med, at alle er singler, men det giver et godt fingerpeg. Nogle har naturligvis bevidst valgt at være singler og bo alene, mens andre drømmer om at finde den eneste ene - ligesom Julie og Mette og de 16 mænd, de skal date i Mexico. For der er stadig en stor længsel i os som mennesker for at finde en af dele livet med, siger sexolog, parterapeut & cand.pæd. i pædagogisk antropologi Julie Houe:
- Vi har et fundamentalt behov for at være i relationer. Det har ikke ændret sig. Men hele datingkulturen har ændret sig. I takt med at vi er blevet digitale og kæresteshopper på datingapps, så er vi også kommet længere væk fra virkeligheden og fra hinanden. Vi får et romantisk billede af, hvad en kæreste bør være, og vi bliver dermed mere kræsne og selektive. Når det så ikke lever op til forventningerne, så går vi videre, og så er vi singler igen, siger Julie Houe.
Dating kan være svært
De 16 mænd, der er rejst til Mexico for at date Julie og Mette, har alle erfaring med datinglivet både online og i det virkelige liv, og de er enige om, at det til tider kan være frustrerende at befinde sig på datingscenen:
- Alle mine oplevelser med datingapps har været dårlige. Jeg er ikke typen, der er på Tinder. Jeg foretrækker helt klart at møde en sød pige i virkeligheden, og man kan møde en sød pige de fleste steder. Bare man er god til at starte en sjov og flirtende samtale op, siger 24-årige Adam.
Men selvom datinglivet kan være frustrerende, er det også kilden til at blive klogere på sig selv, mener 25-årige Markus:
- Hvis du har svært ved at finde kærligheden, så lad være med at tro, at det er dig, der er problemet, for alle singler struggler med det samme. Sådan er vores kultur indrettet for tiden, og selvom det er hårdt, er det nogle helt fantastiske ting, man kan finde ud af - både om sig selv og om verden omkring en, imens man er single.
26-årige Mikkel M. tilføjer:
- Kast dig ud i det, for selvom man kan ende i akavede situationer og med afvisninger, så rykker man sig som person fra gang til gang, og det er med til at hærde og danne en som person på datingmarkedet.
Netop det med at lære sig selv bedre at kende er Julie Houe enig i, og hun har flere gode råd til dem, der leder efter kærligheden:
- Skru op for nysgerrigheden, og ned for forventningerne. Og få en større selvindsigt. Hvis du leder efter en kæreste, og du har prøvet mange gange, uden at det er lykkedes, så kan et af værktøjerne være at se indad og arbejde med sig selv. Vælg tre værdier, du ikke vil gå på kompromis med, men undgå at stille en masse krav og forventninger til den, du forelsker dig i. Det kræver hårdt arbejde at være i en relation med et andet menneske, og det kræver også, at man lærer sig selv godt at kende, siger Julie Houe.
16 singlemænd søger kærligheden i 'Bachelorette'
16 singlemænd i alderen 24-35 år bringer datinglivet til Mexico, hvor de skal møde Mette og Julie. Alle 16 mænd præsenteres på TV 2s pressesite, hvor der også kan downloades portrætter af mændene samt flere pressebilleder fra sæsonen.
'Bachelorette' har premiere tirsdag 23. maj på TV 2 Echo og TV 2 Play. Der er 27 programmer i alt, og Petra Nagel er igen vært på datingeventyret.
Nøgleord
Kontakter
Simone Skogen LassenPR-konsulent
Underholdning
Billeder










TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Rolf Sørensen får ny rolle hos TV 2 under Tour de France5.3.2026 10:59:27 CET | Pressemeddelelse
Rolf Sørensen vender tilbage til TV 2s dækning af Tour de France i en ny rolle, hvor han skal fungere som ekspert hjemme fra Danmark.
TV 2 samler vælgerne i Odense, Horsens og Brande4.3.2026 10:36:02 CET | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen kommer i direkte duel, når TV 2 transmitterer 'Topmødet' søndag 8. marts live fra det første af tre valgmøder rundt i landet.
TV 2 vil give svar og engagere danskerne i folketingsvalget3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2 vil gøre det lettere for danskerne at tage stilling til et af de mest uforudsigelige folketingsvalg i generationer. Det sker med massiv livedækning, kandidattest, overblik og specialmagasiner frem mod valget 24. marts.
Unge skal med i debatten: TV 2 Echo rykker ind på YouTube3.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med afsæt i folketingsvalget 2026 vil TV 2 Echo bruge YouTube til at få flere unge med i samfundsdebatten. Det skal ske med anderledes og underholdende formater, emner, der betyder noget for unge, og ved at skabe et rum, hvor unge tør bruge deres stemme.
'Højskolen' på TV 2 viser politisk debat, som vi aldrig har set den før2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kan det lade sig gøre for landets partiledere at mødes og diskutere på tværs af politiske skel – at være uenige og stadig kunne være i stue sammen? Det undersøger TV 2s nye program, 'Højskolen', hvor alle 12 partiledere har været samlet på Ryslinge Højskole til politiske samtaler og debatter i 24 timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum