Søren er ny Cryptography Engineer hos Alexandra Instituttet
Med indgående viden om kryptologi og blockchain-sikkerhed bliver Søren Eller Thomsen ny rådgiver i Alexandra Instituttets cybersikkerhedsteam.

Søren Eller Thomsen er ny Cryptography Engineer i Alexandra Instituttets Security Lab. Han har netop afsluttet sin ph.d.-grad i datalogi og kryptologi ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Med indgående viden om kryptologi og blockchain-sikkerhed kommer han til at indgå i både forsknings- og kommercielle projekter. Han glæder sig til at bringe teorien tættere på virkeligheden.
“Jeg glæder mig især til at arbejde med konkrete usecases og at have en kunde i baghovedet, og ikke mindst undersøge, hvordan vi kan benytte teknologien til at løse forskellige problemstillinger. Det er noget andet end at løse et problem, der udelukkende er teoretisk.”
Inden Alexandra Instituttet har han siddet én etage længere nede i Nygaard-bygningen på Katrinebjerg i Aarhus, hvor han har lavet ph.d. under professor Jesper Buus Nielsen. Her har han siddet i kryptografi-gruppen og arbejdet med distribuerede systemer, sikkerhed, og beviselig sikkerhed af blockchain-protokoller.
Noget af det han har været med til at undersøge, har især betydning for, når vi går ud og køber bitcoins. Bitcoins-systemet beror nemlig på to antagelser. Det ene er, at der er computerkraft nok i systemet, som opereres af ærlige parter, og den anden faktor er, at der eksisterer en effektiv mekanisme til kommunikation mellem parterne.
Under hans ph.d.-studier har han især været med til at undersøge, hvordan den sidste antagelse kan realiseres:
“Jeg har i min forskning designet beviselige og sikre kommunikationsprotokoller, der kan fungere i samspil med for eksempel Bitcoin. Vi har endnu ikke set et storskala-angreb på eksisterende protokoller, men det kan være den næste sikkerhedsbrist, hvis der ikke hurtigst muligt skiftes til beviseligt, sikre protokoller.”
Det er netop den viden, som han håber på at bringe videre og arbejde med hos Alexandra Instituttet.
“Jeg tror, at der er ekstremt meget forvirring om, hvad den her blockchain-teknologi kan, og hvilke antagelser den beror på. Denne forvirring vil jeg meget gerne være med til at opklare. Derudover så har it-sikkerhed af større og større betydning for vores samfund, så det er næsten svært ikke at finde det interessant.”
Det tiltaler ham især, at Alexandra Instituttet stadig er et meget etisk projekt.
“Det er fedt at arbejde med en virksomhed, som har et meget almennyttigt værdigrundlag, som sender overskuddet videre i nye forskningsprojekter.”
Søren Eller Thomsens CV:
2023: Cryptography Engineer, Alexandra Instituttets Security Lab.
2023: Ph.D.-grad i datalogi/kryptologi ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet med afhandlingen: ”Message Dissemination in the Nakamoto Era”.
2019-2021: Teaching Assistant i Distribuerede Systemer og Sikkerhed ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
2018: Teaching Assistant i Optimering ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
2017: Teaching Assistant i Compilering ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Billeder
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Algoritme fjerner op til 70 procent af betonen27.9.2023 12:52:22 CEST | Pressemeddelelse
Odico i Odense laver robotter og software til byggeindustrien og har gentænkt måden at bygge i beton på, så materialemængden minimeres: Når betonen fungerer som bærende skelet i stedet for fyld, kan op til 70 procent af betonen undværes.
Digital tvilling hjælper Arla mejeri med Clean-In-Place-planlægning26.9.2023 07:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Arla Foods, SPX Flow, FORCE Technology og Alexandra Instituttet bruger en digital løsning til overvåge mikrobiel vækst, så det bliver nemmere at planlægge, hvornår fødevare- eller mejeriproduktionsanlæg skal rengøres.
Nyt digitalt værktøj beregner, hvornår det bedst kan betale sig at opsamle CO220.9.2023 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet, der står bag værktøjet, inviterer kraftvarmeværker eller andre, der udleder CO2, til at være med til at afprøve og forfine værktøjet.
Små, programmérbare robotter gør legen mere interaktiv og motiverer børn til at programmere18.9.2023 11:19:02 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være svært for små børn at forstå, hvordan programmering fungerer. På hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus har børnene mulighed for at lege med små, programmerbare robotter, kaldet Blue-Bots. Det digitale tilbud øger børns forståelse af, at man også kan give en vaskemaskine eller brødrister en kommando.
Opdag det digitale potentiale i vores sundhedssektor14.9.2023 14:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Robusthedskommissionens aktuelle anbefaleringer til fremtidens sundhedsvæsen peger heldigvis på, at også digitale teknologier kan rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten for alle. Alexandra Instituttet har i denne brochure samlet nogle eksempler på hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum