DUF henter ny international chef i dansk nødhjælpsorganisation
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har ansat Signe Lund Christensen som ny international chef. Hun tiltræder stillingen fra nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark, hvor hun har været siden 2012. Med ansættelsen får DUF et engageret foreningsmenneske med bred erfaring ind på den ledige post som international chef.

Efter hele 10 år i ADRA Danmark skal Signe Lund Christensen nu være DUFs nye internationale chef. Siden 2018 har hun været kommunikations- og engagementschef og forinden har hun ageret som rådgiver og programkoordinator i ADRA.
På siden af sin flotte karriere har hun gennem hele sit liv været politisk engageret og deltaget aktivt i det frivillige foreningsliv. Det har hun blandt andet gjort i spejderbevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Baptistkirken og som en del af DUFs styrelse i fire år fra 2005-2009.
I DUF ser man frem til at få en kapacitet som Signe med på holdet.
”Jeg oplever Signe som et yderst dedikeret, sympatisk og empatisk menneske, som virkelig brænder for DUF og vores værdier. Jeg er meget begejstret over at have fået en ny international chef ansat, som besidder så mange af de kompetencer, der er brug for i vores internationale arbejde, og jeg ser meget frem til at Signe indtræder i ledergruppen og bidrager til de store opgaver, der ligger for både afdelingen og huset,” siger generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, Louise Juul Jensen.
Signe Lund Christensen er også glad for at vende tilbage til DUF, hvor hun føler, at hun virkelig kan bringe sine kompetencer og værdier i spil.
”Jeg glæder mig til igen at blive en del af DUF, og til at vi sammen skal arbejde for at sikre de bedste rammer, så unge foreningsaktive kan engagere sig i internationale udviklingsprojekter, som gør verden til et bedre sted,” siger den kommende internationale chef i DUF, Signe Lund Christensen.
Hun er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet, ligesom hendes forgænger Marie Engberg Helmstedt i øvrigt også er. Efter i alt ti år i DUF og heraf de sidste fire som international chef, har Marie Engberg Helmstedt sagt ja til en stilling som ledelseskonsulent i Institut for Menneskerettigheder.
DUF sender en stor tak til Marie for hendes enorme indsats for den danske ungdom i løbet af de sidste ti år, og glæder os samtidig til at byde Signe velkommen 1. juni, hvor hun tiltræder stillingen.
Nøgleord
Kontakter
Asger Bach HolstKommunikationskonsulentDUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Tlf:24404709Tlf:24404709abh@duf.dkDansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er paraplyorganisation for ca. 80 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Jakob Skyggebjerg Kjær vinder DM i Debat 202514.6.2025 17:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Skyggebjerg Kjær fra Radikal Ungdom kunne i dag løfte trofæet med en sejr i finalerunden over Ask Ellebjerg fra det Danske Spejderkorps og titlen som Danmarks bedste Debattør 2025.
Hver anden unge kommunalpolitiker i tvivl om genopstilling28.5.2025 16:04:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse for Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF viser, at over halvdelen (52 %) af unge kommunalbestyrelsesmedlemmer har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille ved kommunal- og regionalvalget 2025.
Demokratianalysen 2025: 79 % af unge vil stemme ved det kommende kommunal- og regionalvalg21.5.2025 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af unge mellem 18 og 30 år forventer at stemme til kommunal- og regionalvalget til efteråret. Det viser helt nye tal fra Demokratianalysen 2025, der i dag lanceres af Dansk Ungdoms Fællesråd. I analysen bliver der også sat fokus på unges demokratiske selvtillid.
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum