Åbne kirker og musikalske åbenbaringer i Festugen
Aarhus Festuge er igen i år lig med masser af livemusik på scener i byrummet, på spillesteder og i festtelte. Og så er der 'Rum der Forkynder'.
En række musikalske udforskninger af flere af byens kirker og uforudsete koncertrum. Hvor syntetiske elektroniske lyde og kirkerum har potentiale til at gå op i en højere – og tør man sige det – hellig enhed.
Som den danske komponist og violinist Katrine Grarup Elbo, der har fået lov til at lave en ambient lydkunstperformance Rememberances specifikt til den 1000 år gamle krypt i Vor Frue Kirke. De andre alternative koncertsteder er Langenæskirken, Aarhus Rådhus og Aarhus Domkirkes badehus på Aarhus Ø.
Når både kirken og kunsten vinder
Man kunne let få den tanke, at det ikke helt er med kirkens gode vilje, at Festugen flytter ind med moderne elektroniske toner. Intet kunne dog være længere fra sandheden.
"Som idé og forslag tøvede vi ikke et sekund. Det handler om at opfordre til eftertanke. Man lytter og samtaler dybere end den overfladiskhed, som desværre præger vores samfund i mange andre henseender. Det er dét, kirken og kristendommen også skal kunne i en moderne virkelighed", fortæller Anders Thyrring Andersen, der er sognepræst i Vor Frue Sogn, og uddyber:
"Det handler ikke om, at Vor Frue Kirke skal være et kulturhus eller kunstudstilling året rundt. Men når rummet forkynder sig selv og et kunstnerisk udtryk, som ikke er i modstrid med kirken, er det en ordning alle parter vinder ved".
Udover Katrine Grarup Elbos performance i krypten kan man i forbindelse med 'Rum der Forkynder'-serien også opleve:
- Hollandsk-italienske elektroniske komponist Grand River og den visuelle kunstner Marco Cicceri opføre sit seneste album All Above i Langenæskirken
- Amerikanske house-dj Galcher Lustwerk optræde live i Aarhus Rådhus + opvarmning fra den Aarhus-baserede komponist og producer Track & Trace
- Lydkunstner Sofie Birch spille DJ-settet Ambient Abracadabra tre morgener i streg ved Aarhus Domkirkes badehus på Aarhus Ø
- En koncert i endnu en af byens kirker, som bliver annonceret på et senere tidspunkt
Billetsalget til koncerterne i Vor Frue Kirke, Langenæskirken og Aarhus Rådhus er i gang. Man kan købe billet og læse mere om koncerterne på Festugens hjemmeside.
Performancen i krypten er muliggjort med støtte fra Statens Kunstfond.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder
Information om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Nyt lys over Aarhus: Lysfesten er tilbage20.6.2024 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på til årets Festuge, indtager lysværker af både danske og internationale kunstnere igen byens rum. I år kan Festugegæster opleve en livlig stjernenat på Bispetorvet og en dragende nedsmeltning på Vesterbro Torv.
Aarhus Festuge sætter fokus på børn og unges mentale trivsel med Ovartaci-inspireret kunstprojekt19.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et ny stort fællesskabt værk til årets Festuge giver børn og unge mulighed for at være kreative i kunstneren Ovartacis ånd og skal samtidig være afsæt for samtaler om normalitet, mangfoldighed og mental trivsel.
'America's Got Talent'-stjerner kaster magisk skær over Festugens Natcabaret14.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter er tilbage med verdensklasseunderholdning inden for magi, komik og artisteri. Det bliver intet mindre end "MAGNIFICENT" med bl.a. populære artister fra 'America's Got Talent'.
Musikmiljøet i Aarhus V hyldes til stor Festugekoncert31.5.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
8210 Aarhus V er ikke bare et postnummer. Det er et brand, en kulturel identitet og et særligt omdrejningspunkt i nyere dansk musik. Den 29. august kan nogle af de største navne fra scenen opleves til en stor udendørskoncert midt i Aarhus som første del af programmet til Festugens Uofficielle Åbning, der i år fejrer nybrud i dansk musik med rødder forankret 'Dybt i Aarhus'.
En alien i Moesgård Skov? – Årets Festugeplakat viser os fremtidens naturvæsner7.5.2024 12:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Til årets Festuge har kunstnerduoen Studio ThinkingHand skabt et tankevækkende plakatværk, der udforsker, hvordan fremtidens naturvæsner kunne se ud – i aarhusianske søer og skove.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum