CCUS-pulje afgjort: Ørsted bliver pioner inden for CO2-fangst i Danmark
Ørsted vinder Danmarks første CCUS-pulje og modtager 8 mia. kroner til at etablere CO2-fangst, transport og lagring. Dansk Fjernvarme hylder afgørelsen og ser frem til, at afgørelsen nu sætter skub i CCUS-udviklingen i Danmark.
Energistyrelsen har netop offentliggjort, at Ørsted vinder det første danske udbud til fangst, transport og lagring af CO₂. Ørsted vil dermed fange og lagre minimum 430.000 ton CO₂ om året i 20 år fra 2026 med støtte fra den ca. 8 mia. kr. store CCUS-pulje.
- Stort tillykke til Ørsted med tildelingen af den statslige støttepulje til CCUS. Det er på mange måder en stor dag for udviklingen af CCUS i Danmark, hvor der nu sættes navn på, hvem der, som nogle af de første, skal stå for etableringen af en hel værdikæde for fangst, transport og lagring af CO₂”, siger Jannick Hauschildt Buhl, der er Områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme.
Ved hjælp af puljen vil Ørsted sikre store CO₂-reduktioner til Danmarks klimamål ved at fange CO₂ fra Asnæsværket ved Kalundborg og Avedøreværket uden for København. Anlægget startes op i 2025 og vil levere CO2-reduktioner fra 2026.
- Ørsted driver vitale kraftvarmeværker i Danmark, og Asnæsværket samt Avedøreværket er to effektive kraftvarmeanlæg på hhv. certificeret bæredygtig træflis og halm, som begge har lang levetid og spiller en væsentlig rolle for varmeforsyningen i Kalundborg og København samt for elforsyningssikkerheden i Danmark. Gennem fangst og lagring af CO₂ fra bæredygtig biomasse vil Ørsted nu sikre minimum 430.000 ton negative emissioner og dermed levere et stort bidrag til Danmarks klimamål.
Potentiale for fangst af 7 mio. ton CO2 om året i sektoren
CCUS kan på sigt blive både et stort erhvervseventyr og levere et meget stort bidrag til opnåelse af Danmarks klimamål. Det gælder ikke mindst i fjernvarmesektoren, hvor der er et samlet potentiale for fangst af CO₂ på op mod 7 mio. ton CO₂ om året ifølge et CCUS-udspil fra Dansk Fjernvarme.
- Nu hvor det første CCUS-udbud er afgjort bliver det spændende at følge etableringen af Ørsteds projekter. Men hos myndigheder og politikere bliver der dog ikke tid til at sidde på hænderne, hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse 2030-mål, hvor der ifølge de politiske aftaler skal fanges ca. 3,2 mio. ton CO₂ om året i 2030, siger Jannick Hauschildt Buhl og slutter:
- Der er meget at lære fra det første CCUS-udbud. Hvis vi skal have fart på udviklingen, så er der behov for en mere simpel udmøntningsmodel, hvor der fjernes en stor portion risiko fra byderne.
Blandt andet er den kommende NECCS-pulje, som henvender sig til fangst og lagring af biogen CO2 fra eksempelvis kraftvarmeanlæg, stadig ikke faldet på plads.
I forbindelse med endelig behandling af NECCS-puljen, peger Dansk Fjernvarme på, at politikerne bør udmønte de kommende puljer gennem en reel negativ afgift til fangst af biogen CO₂, mens der samtidig skal skabes klarhed om rammevilkår på tværs af værdikæden – både ift. fangstaktører og transport- og lagringsinfrastruktur.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
CO2-fangst er nødvendig for at nå klimamål29.11.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme støtter anbefalinger fra Klimarådet om, at CO2-fangst er en nødvendighed for at sikre, at det danske samfund kommer i mål med sine klimamål frem mod 2035.
Mere geotermi i Danmark glæder Dansk Fjernvarme18.11.2024 11:07:08 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om geotermi mellem Vestforbrænding og Innargi glæder Dansk Fjernvarme, der håber, aftalen ender med klimavenlig fjernvarme til flere tusinde danskere.
Elbaseret fjernvarme overstiger kul og olie31.10.2024 14:20:24 CET | Pressemeddelelse
Eldrevet varmeproduktion i fjernvarmen overgår for første gang produktion fra kul og olie tilsammen. Også naturgassen viger for varmepumper og elkedler. Det viser tal fra Energistyrelsen.
Dansk Fjernvarme: CCS kan godt etableres inden 203031.10.2024 12:22:43 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme anerkender de udfordringer og risici, som Klimarådet påpeger i regeringens Klimaplan 2024, men ser også muligheder for at nå de ambitiøse klimamål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum