Kun politisk vilje kan sikre danskernes drikkevand
15.5.2023 07:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse
Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA kæmper for grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandet. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje.

I dag afholdes der på Christiansborg konference om nødvendigheden af oprettelse af grundvandsparker til beskyttelse af drikkevandet.
”Vi håber, at konferencen på Christiansborg i dag kan medvirke til at overbevise politikerne om, at de skal beskytte drikkevandet en gang for alle. Beskyttelsen af danskernes drikkevand afhænger simpelthen af den politiske vilje,” siger DANVAs formand, Lasse Frimand Jensen.
Bevarelsen af danskernes rene drikkevand er skrevet ind i regeringens grundlag. Det omhandler bl.a. grundvandsparker, som er større sammenhængende arealer, der er friholdt for aktiviteter med kemikalier og pesticider. Men der mangler i regeringsgrundlaget konkrete initiativer til at beskytte disse grundvandsparker mod miljøfarlige stoffer.
”Vi er glade for statsministerens fokus på drikkevandet og at regeringen i sit grundlag ønsker at passe på det. Men for at hensigterne kan blive til virkelighed, så foreslår vi, at det er staten, der skal stå for udpegningen af grundvandsparkerne. Grundvandskortlægningen er allerede på plads og er et stærkt fundament at bygge på. Man skal prioritere områder af strategisk vigtighed, og de skal defineres som en bunden opgave. Det lokale engagement kan fortsat være stort, da der ikke behøver at være en modsætning imellem statslige rammer og frivillighed og lokal involvering,” siger Lasse Frimand Jensen.
Erfaringer viser tværtimod, at det er klare rammer og mål, som kan være fremmende for et frugtbart samarbejde om grundvandsbeskyttelsen.
”Men kommer man ikke i mål med samarbejdet om beskyttelsen af grundvandsparkerne, så har vi brug for, at Christiansborg indfører mulighed for, at myndighederne kan ekspropriere jord til grundvandsbeskyttelse,” siger Lasse Frimand Jensen.
DANVAs medlemmer, vandselskaberne, kæmper hver dag for at holde de miljøfarlige stoffer væk fra danskerne drikkevand. Vandværkerne er underlagt streng kontrol og leverer kun drikkevand, der overholder kvalitetskravene.
”Det er helt afgørende at oprette grundvandsparker, hvor hensynet til drikkevandet er obligatorisk, og hvor disse strategisk vigtige arealer holdes fri for forurenende aktivitet,” siger Lasse Frimand Jensen, og tilføjer:
”Faktum er nemlig, at brug af pesticider og andre kemikalier udgør en alvorlig trussel for drikkevandet. Over halvdelen af vores drikkevandsboringer indeholder spor af kemikalier og pesticider – det handler både om forbudte og tilladte stoffer.”
DANVA foreslår, at grundvandsparkerne finansieres centralt fra via statsmidler. Det kan samtidig undersøges, om der er muligheder i medfinansiering via investorer. DANVA har sammen med Den økologiske Jordbrugsfond og Danske Vandværker rakt ud til den danske finansielle sektor med henblik på at få afdækket fonde og pensionskassers interesse for at investere i arealer til bl.a. grundvandsbeskyttelse.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandsektoren og DN: Drikkevandet skal beskyttes bedre - nu!23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal hurtigt have et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor grundvand bruges til drikkevand. Mette Frederiksen kaldte forud for forrige valg drikkevandet for "Danmarks guld". Beskyttelsen af vores grundvand blev måske derfor et af dette valgs helt centrale temaer.
DANVA og Danske Vandværker med politisk udspil: Indskriv sprøjteforbud i regeringsgrundlaget20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskyttelsen af det danske drikkevand skal op i et helt andet gear, hvis vi også i fremtiden vil kunne drikke vandet direkte fra hanen uden omfattende rensning. Derfor opfordrer DANVA og Danske Vandværker i et politisk udspil til at skrive et nationalt sprøjteforbud ind i det kommende regeringsgrundlag.
Drikkevand samler Danmark på tværs af partier15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af både røde og blå stemmer ønsker drikkevandet beskyttet, viser undersøgelse, der blev foretaget før valgudskrivelsen.
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum