Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Find historiske landkort fra, da ruder konge var knægt

Del
Er du historiker, slægtsforsker eller vil du bare gerne se, hvordan hjemstavnen så ud i gamle dage, så kan du finde gamle kort på historiskekort.dk

Historiskekort.dk er en web-app, som indeholder omkring 100.000 forskellige kort, der daterer sig helt tilbage til 1600-tallet og løber frem til 2000.

Kort og fotos kommer fra det analoge kortarkiv, som gennem mange år er opbygget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Geodatastyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Geodætisk Institut og andre tidligere institutioner. Materialet er digitaliseret løbende igennem de senere år.

I tilgift til de mange kort indeholder historiskekort.dk også ca. 100.000 ældre luftfotos, der stammer fra årene 1930-1957 og primært dækker Danmark og Grønland.

Nu kan du også bruge mobilen

Historiskekort.dk er netop blevet opdateret, så du nu også kan bruge den på mobile enheder. Så hvis du fx er på tur til Dybbøl Mølle og gerne vil se, hvordan der så ud i 1864, så fisker du bare mobilen op ad lommen.

Med den nylige opdatering er brugervenligheden også forbedret.

De mange historiske kort dækker over både nuværende og tidligere danske områder. Der er tale om kort, som generelt har en meget høj kvalitet, og særligt nogle af de ældre kort, som blev tegnet i hånden, er meget flotte.

Der er dog ikke tale om komplette kortværk, så der kan have eksisteret versioner af kort, som ikke kan findes.

Der er knyttet metadata, som fx område og målestok, til alle kort og flyfotos, så man kan søge efter specifikke kort, men da der er tale om et gammelt arkiv, så kan der være fejl og uoverensstemmelser i måden, som data er beskrevet på gennem tiden.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

+45 72 54 55 00https://sdfi.dk/

Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye