Blå Kors slår dørene op til ny genbrugsbutik i Vejle
15.5.2023 10:20:51 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Bag den blå facade på Vedelsgade 32 i Vejle åbner der snart en ny genbrugsbutik.
Blå Kors holder åbningsfest torsdag den 25. maj kl. 13, hvor alle er inviteret til at deltage i fejringen af den nye genbrugsbutik. Her kan man gå på jagt efter alt lige fra tøj og sko til bøger og boligtekstiler.
Vejles borgmester Jens Ejner Christensen deltager i butiksåbningen sammen med Blå Kors Danmarks vicegeneralsekretær Lars Thidemann Jensen.
At genbrugsbutikken åbner i lige netop Vejle er langt fra tilfældigt. Hos Blå Kors har det længe været et ønske at åbne en genbrugsbutik i byen.
"Vejle er i forvejen en by med mange genbrugsbutikker, så det giver god mening, at Blå Kors også er repræsenteret i byen. Vi glæder os rigtig meget til at vise vores flotte butik frem. Vi har fokus på at få tøj og sko af rigtig god kvalitet ind i butikken, så vores kunder altid kan gøre et rigtig godt fund," siger Kirsten Marie Kragh, som er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug og tilføjer:
"Butikken bugner allerede med masser af lækkert genbrugstøj og sko til både kvinder, mænd og børn. I den bagerste ende af butikken vil vores kunder altid kunne gøre et ekstra godt køb i outletafdelingen."
Blå Kors' nye genbrugsbutik i Vedelsgade holder åbent mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-14. Det er frivillige, som driver butikken og sørger for at sortere og klargøre de ting, som bliver indleveret, så der altid er nye varer på hylderne.
"Hvis man har lyst til at give en hånd med, har vi altid brug flere. Der er et godt fællesskab i butikken," siger Kirsten Marie Kragh.
I 2022 åbnede Blå Kors også et Barnets Blå Hus i Vejle, som er et gratis terapitilbud til børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug. Pengene fra genbrugsbutikkerne går til Blå Kors' sociale hjælpearbejde.
Kontakter
Kirsten Marie KraghFunktions- og områdeleder samt vurderingsekspert i Blå Kors Genbrug
Tlf:92 43 39 07kmk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



