Mange indsatte uddanner sig: Antallet af AMU-timer stiger med over 70 procent i kriminalforsorgen
12.5.2023 06:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
De lærer at skifte dæk i Vejle Arrest. De lærer at arbejde i et køkken i Jyderup Fængsel. Og de lærer at køre truck i Kragskovhede og Sønder Omme Fængsel.
Overalt i landets fængsler er indsatte i fuld gang med at tage en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kursus), og antallet af AMU-timer i alle kriminalforsorgens institutioner er steget med over 70 procent fra 2019 til 2022. Helt præcis er der sket en stigning i antallet af AMU-timer i perioden fra 49.754 til 85.108 timer.
En stigning, som glæder justitsminister Peter Hummelgaard (S):
”Det er rigtig godt, at flere indsatte uddanner sig, mens de sidder inde – for det kan være med til at motivere dem til at lægge kriminaliteten på hylden og sætte en ny kurs for deres liv. Samtidig viser den flotte stigning med al tydelighed, hvordan de dygtige medarbejdere i landets fængsler og arrester hver dag knokler for at hjælpe de indsatte godt ud på den anden side. Vel at mærke i en tid, hvor kriminalforsorgen er presset på grund af mangel på både pladser og bemanding. Det arbejde har jeg kæmpestor respekt for,” siger justitsministeren.
Ifølge direktør for kriminalforsorgen Ina Eliasen er stigningen i antallet af AMU-timer en fordel for både indsatte og for samfundet.
”Uddannelse er en vej ud af kriminalitet, og den markante øgning af AMU-kurser til indsatte i kriminalforsorgen er derfor et vigtigt skridt. Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes kriminalforsorgens medarbejdere – i en noget presset hverdag – alligevel at gennemføre en ekstraordinær indsats på uddannelsesområdet og sikre et stor øgning i gennemførte AMU-kurser til indsatte," siger Ina Eliasen.
I flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-2025 blev aftalepartierne enige om, at der skal ansættes flere lærere og faglærere, og at udbuddet af arbejdsmarkedsrettede uddannelser skal øges markant, så flere indsatte kan erhverve sig relevante kompetencer, der kan bringe dem videre i arbejde eller anden formel uddannelse enten under eller efter løsladelse. Det gælder f.eks. områder som rørlægning, svejsning, tømrerfag, fødevarehygiejne og asfaltering. Flere af de indsatte, som har fået et relevant AMU-kursus, går direkte ud i job efter endt afsoning, fordi der er stor efterspørgsel på den type arbejdskraft på arbejdsmarkedet netop nu.
FAKTA:
Hvad er et AMU-kursus
AMU er forkortelsen for arbejdsmarkedsuddannelse og består af korterevarende kurser, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passe sammen med et arbejde. Arbejdsmarkedsuddannelser er især rettet mod ufaglærte og faglærte. Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid. Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne. Man får et uddannelsesbevis for hvert kursus, man gennemfører.
AMU-brancher
Arbejdsmarkedsuddannelserne er fordelt på 12 brancheområder:
Bygge/anlæg og industri
Handel, administration, kommunikation og ledelse
Industriens arbejdsmarkedsuddannelser
Køkken, restaurant, bager, konditor og kødbranchen
Mejeri og jordbrug
Metalindustrien
Pædagogisk område og social- og sundhedsområdet
Serviceerhvervene
Svejsning og fyringsteknik
Tekniske installationer og energi
Træets uddannelser
Transporterhvervene
Udviklingen i antallet af afholdte AMU-timer de seneste fem år i kriminalforsorgen:
2018: 50.216
2019: 49.754
2020: 41.169
2021: 43.316
2022: 85.108
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Fængsler
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
Nørre Snede Fængsel får ny specialiseret visitationsafdeling for seksualdømte17.6.2026 10:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye visitationsafdeling for seksualdømte i Fængselskreds Vest skal supplere den allerede eksisterende visitationsafdeling i Herstedvester, Fængselskreds Øst.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget15.6.2026 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
