Over 40.000 børnefamilier får del i inflationshjælp på 300 mio. kroner
Den 1. juni vil godt 40.000 børnefamilier få udbetalt inflationshjælp. Det står klart efter et bredt flertal i Folketinget har vedtaget udmøntningen af en aftale om 300 mio. kroner i inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Pengene bliver udbetalt i to rater. Første halvdel udbetales den 1. juni og anden halvdel i begyndelsen af august.
Aftalen blev indgået i februar mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Her blev man enige om, hvordan en pulje på 300 mio. kroner fra en større bred politisk aftale om inflationshjælp skulle fordeles.
Pengene ventes at hjælpe ca. 65.000 børn fordelt på ca. 40.500 børnefamilier. Beløbet er skattefrit og går til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, samt hvor mindst en af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.
Størrelsen på beløbet afhænger af antal børn i familien. Børnefamilier med et barn modtager 7.500 kroner. Der udbetales 3.750 kroner for barn nummer to og 2.250 kroner for et tredje barn. Inflationshjælpen bliver ikke forhøjet, hvis man har flere end tre børn.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Mange danskere har igennem noget tid mærket de høje priser på alt fra mælk, smør og andre dagligvarer til høje energiregninger. For nogle er det svært at få enderne til at mødes. Derfor er det godt, at vi giver en ekstra hjælp til tusindvis af de mest trængte børnefamilier. Det er vigtigt for mig, at vi kan hjælpe nogle af dem, som økonomisk har det hårdest gennem denne tid.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Kriminalitetstruede unge har ret til lommepengejob1.7.2024 09:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har kriminalitetstruede unge ret til et lommepengejob. Med ansvar og tillid skal et lommepengejob være med til at få de unge til at vende kriminaliteten ryggen.
Nu får arbejdsskadede bedre hjælp til at blive på arbejdsmarkedet28.6.2024 12:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere at skifte spor og forblive en del af arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Derfor kan tilskadekomne med alvorlige arbejdsskader nu få 83 pct. af deres hidtidige løn, mens de uddanner sig.
Regeringen modtager anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats24.6.2024 13:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats har i dag offentliggjort sine samlede anbefalinger til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan se ud. Anbefalingerne vil føde ind i regeringens arbejde med at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen.
Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats24.6.2024 12:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats: Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har i dag afleveret sine anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne lægger op til den største forenklings- og afbureaukratiseringsreform af den danske beskæftigelsesindsats nogensinde.
Ledigheden er uændret i maj 202420.6.2024 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Der er 86.800 fuldtidsledige i maj 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er 300 flere sammenlignet med måneden før hvilket betyder, at ledigheden i maj er omtrent uændret i forhold til forrige måned. Ledighedsprocenten er uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Vi har i lang tid kunnet glæde os over en stabil, lav arbejdsløshed, og maj-tallene understreger den tendens. Den lave ledighed er godt for både den enkelte og for samfundet, og vi skal udnytte det til at få endnu flere med på arbejdsmarkedet". "Flere brancher og virksomheder efterspørger fortsat arbejdskraft, og derfor har regeringen blandt andet gjort det attraktivt at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen". Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør ledighedstallet for juni måned den 18. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum