Vestforbrænding sænker prisen på fjernvarme
Den lave pris på fjernvarme skyldes, at Vesforbrændings kraftvarmeværk både producerer el og fjernvarme baseret på affald. Og selvom udgifterne til supplerende brændsel er steget, så bliver det modsvaret af større indtægter på el salget. Det har været med til at holde priserne nede på fjernvarme under energikrisen, og gør nu, at fjernvarmeprisen kan sænkes med 250,- kr. årligt for et standardparcelhus med et forbrug på 18,1 MWh.
”Vestforbrænding er et kommunalt ejet selskab, og vi er ikke sat i verden for at generere et overskud. Hvis vi tjener mere end forventet, kommer det vores kunder til gode”, siger Anne Rosenkilde Lajer, chef for fjernvarmekunderne hos Vestforbrænding.
Prisen sænkes pr. 30. juni 2023 og er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse, og det gælder alene for kunder, som har indgået standardaftaler med Vestforbrænding.
Fortsat lave priser
Vestforbrænding udbygger løbende fjernvarmenettet og har et ambitiøst mål om at nå 30.000 nye kunder frem mod 2030 - og gerne før. Det betyder, at affald ikke kan stå alene til forsyning af alle kunderne. Men der er ingen grund til at være bekymret for prisstigninger af den grund.
"Det bliver især overskudsvarme fra virksomheder, der kommer til at supplere affaldsvarmen ved hjælp af varmepumper. Men generelt arbejder vi for en høj grad af differentiering i vores samlede varmeforsyning, og derfor forventer vi at holde priserne i ro. Samtidig fokuserer vi konstant på at få endnu mere energi ud af affaldet ved at optimere driftenog f.eks. udnytte varmen i røgen bedre, men også ved at lave varmelagring og forsyne med optimerede temperaturer i rørene”, siger Søren Løgstrup Hansen, distributionschef for fjernvarme.
Kontakter
Pressechef Per-Henrik Goosmann, pgo@vestfor.dk / mobil 40 38 76 31
Information om I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding melder om risiko for støjgener6.9.2023 11:54:53 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med byggeri på Vestforbrændings anlæg i Glostrup kan der i perioden 18. til 22. september 2023 (begge dage incl.) opstå støjgener.
Vestforbrænding: der bliver fjernvarme nok22.8.2023 10:09:08 CEST | Pressemeddelelse
Faldende affaldsmængder til forbrænding og mere til genanvendelse og genbrug. Det er kravet til at opnå et bedre klima. Men det betyder også lavere brændselsmængder til den fjernvarme, som Vestforbrænding leverer i dag, hvor godt 95 pct. er baseret på affald. Hos flere af Vestforbrændings fjernvarmekunder har det skabt bekymring, for hvor skal varmen komme fra, og vil der fortsat være høj forsyningssikkerhed og lave priser? Ja, lyder svaret fra Vestforbrændings distributionschef for fjernvarme, Søren Løgstrup Hansen, som sammen med kolleger samtidig står med Danmarks største udvidelse af fjernvarmenettet.
Vestforbrænding ser gode takter i regeringens CCS-udspil21.8.2023 12:17:52 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringen har i dag præsenteret et nyt CCS-udspil, som sætter retning for arbejdet med CO2-fangst frem mod 2030. Vestforbrænding hilser udspillet velkommen, da det er med til at skabe sikkerhed for arbejdet med CO2-fangst. Vestforbrændings direktør Steen Neuchs Vedel var med ved dagens lancering af udspillet og har disse kommentarer
Vestforbrænding blandt landets tre billigste på fjernvarme17.8.2023 12:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding er igen i år blandt de billigste fjernvarmeselskaber i Nordsjælland og Hovedstaden. Det viser Forsyningstilsynets nye prisstatistik, som opgør fjernvarmepriserne fra januar 2023 for et standardhus (130 kvm og 18,1 MWh).
Vestforbrænding og Innargi indgår aftale om geotermi i Storkøbenhavn10.8.2023 09:46:46 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og Innargi har indgået en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermi i Vestforbrændings forsyningsområde. Geotermi skal om muligt yde et væsentligt bidrag til opfyldelse af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der indebærer et af de største fjernvarmeprojekter i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum