Lokale fortællinger skal forebygge konflikter om fremtidens danske landskaber
12.5.2023 06:45:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Hvad tænker gårdejerne om det landskab, som deres familier har været knyttet til i generationer? Hvordan kan den offentlige forvaltning skabe et godt samarbejde på tværs, når den igangsætter store landskabsprojekter? Og hvorfor skal man altid huske kaffepauserne ved borgermøder?
Det er nogle af de spørgsmål og fortællinger, som det nye interaktive website ’Lyt til Landskabet’ nu indbyder alle med interesse for udviklingen af fremtidens landskaber til at gå på opdagelse i.
Fortællingerne udspringer af forskningsprojektet Lokale Landvindinger, der siden 2021 har undersøgt, hvordan landskabsfortællinger kan indgå i arbejdet med f.eks. at omlægge klimabelastende landbrugsområder og skabe større diversitet i naturen.
Med det nye website og dets mange tekster, video- og lydklip håber forskerne bag projektet at inspirere kommuner og andre myndigheder i arbejdet med at kortlægge lokale aktører, inddrage borgerne og samarbejde på tværs. Men også lokale borgere og foreninger kan blive klogere på den ofte meget brede vifte af holdninger og værdier, livshistorier og lokalhistorie, der ligger indlejret i vores landskaber.
”Vi håber, at fortællingerne kan skabe større forståelse for, at der er mange stemmer i landskabet med forskellige interesser og holdninger,” siger Inge-Merete Hougaard, der er postdoc ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
I sidste ende handler det om at kunne udvikle de åbne danske landskaber gennem samarbejde og samskabelse frem for konfrontation.
”Hvordan bør man f.eks. afveje ønsker til jagt, rekreative stisystemer og landbrugsproduktion? Grundtanken er, at en fælles forståelse gør det nemmere at arbejde hen mod en fælles fortælling om, hvad et område skal kunne i fremtiden – uden at alle behøver være enige om alt.”
Fortællingerne er indsamlet i Himmerland i det nordlige Jylland, hvor forskerne har fulgt flere igangværende landskabsprojekter på tæt hold og talt med borgere, foreninger, lodsejere, kommuner og styrelser om deres erfaringer med samskabelse af landskabet.
Men selvom fortællingerne er lokale, har alle erfaringerne, de dækker over, et langt bredere perspektiv:
”Vi har samlet alle fortællinger under otte ’veje til samskabelse’. Altså nogle budskaber om, hvad man særligt skal have for øje under udviklingen af lokale landskaber. Samtidig har vi valgt at lave et interaktivt landskab for at vise, at der kan være mange lokale fortællinger om et landskab, og at de ofte er forbundet på kryds og tværs eller er filtret ind i hinanden,” siger Inge-Merete Hougaard.
Se og hør landskabsfortællingerne: Lyttillandskabet.dk
--
De otte veje til samskabelse
- Lyt til landskabet
- Se det sociale terræn
- Anerkend landskabets andre aktører
- Mobilisér de mange
- Hav blik for de sejlivede fortællinger
- Skab plads til forskellige former for viden
- Find vej i lovens landskab
- Væk visionerne for fremtidens landskaber
--
Om projektet
Websitet ’Lyt til Landskabet’ indgår i forskningsprojektet Lokale Landvindinger, der er forankret på Institut for Antropologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland samt Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommuner. Lyt til Landskabets fortællinger er indsamlet i det sydlige Himmerland i området mellem Hobro, Randers og Viborg.
Lokale Landvindinger er finansieret af Veluxfonden, mens ’Lyt til Landskabet’ er samfinansieret af Veluxfonden og Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet.
Kontakter
Inge-Merete Hougaard
Postdoc, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
E-mail: imh@anthro.ku.dk
Mobil: 60 86 59 01
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Billeder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper31.3.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers tilbøjelighed til at støtte vold mod andre grupper skyldes ikke en enkelt tankegang: To grundlæggende motivationer og forskellige personlighedstræk er afgørende for volden. Det afslører en ny videnskabelig undersøgelse, der omfatter 58 lande.
4.000 år gamle lertavler gemte på magiske besværgelser… og ølregninger30.3.2026 08:28:11 CEST | Pressemeddelelse
På Nationalmuseet har der i over 100 år ligget en stor samling skrifttavler fra de tidligste civilisationer i Mellemøsten – mange over 4.000 år gamle og skrevet på nu uddøde sprog. Tavlerne har levet et stille liv, men nu har forskere tydet dem og fundet fascinerende tekster om magi, konger og godt gammeldags bureaukrati.
Drenge dropper bøgerne, når skolen holder lukket – piger bliver ved med at læse27.3.2026 08:56:13 CET | Pressemeddelelse
Når en ferie eller en pandemi lukker skolen, forstærker det kønsforskellene i børns læsning: Drengene falder fra, mens pigerne fortsætter med at læse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det peger på, at drenge er mere afhængige af skolens faste rutiner og forventninger, mener forskerne.
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
