Samarbejde og donationer har skabt grobund for 122 Folkeskove på 10 år

I maj 2013 stiftede Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen NGO’en Growing Trees Network med en ambition om at få plantet en mio. træer i løbet af tre år i Danmark. Det sker ved hjælp af donationer fra virksomheder, fonde, foreninger og private, og et samarbejde med offentlige og private lodsejere, der lægger jord til.
Stifterne er glade for, at deres oprindelige ønske om, at folk og virksomheder i Danmark ville støtte de nye Folkeskove og løfte i flok, er gået i opfyldelse.
”Det har I nu flot gjort i 10 år,” konstaterer Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen.
”Vi ved som samfund, at udfordringer med rent drikkevand, biodiversitet og klima kalder på, at vi i hele verden får rejst ny skov til glæde for lokalbefolkningen, biodiversiteten og os som verdenssamfund.”
Med den øgede opmærksomhed på klima, miljø og biodiversitet er der fart på. Den første Folkeskov blev plantet og indviet 13. maj 2013 ved Beder-Malling, og her ti år senere er det blevet til 122 Folkeskove i alle egne af Danmark med cirka 3,2 mio. træer på cirka 1000 hektar. Yderligere 15 Folkeskove er på vej i indeværende år.
47 af Folkeskovene blev til via TV2/DN TV-indsamlingen "Danmark planter træer" i 2019.
DANVA, der er vandsektorens brancheorganisation, ønsker Growing Trees Network tillykke med jubilæet og med den massive indsats for at beskytte drikkevandet ved hjælp af skovrejsning:
”Plantning af ny skov er en af de måder, vi beskytter grundvandet på – nu og for fremtiden. Og indsatsen bliver ikke mindre vigtig af, at vi samtidig med at skærme drikkevandet mod nedsivning af miljøfarlige stoffer opnår en betydelig CO2-reduktion og får nye rekreative naturoplevelser for borgerne,” siger formand for DANVA, Lasse Frimand Jensen.
Løst anslået støvsuger skovene 12.000 tons CO2 i gennemsnit pr. år fra atmosfæren set over 100 år, og dette tal er hastigt stigende i takt med at der plantes flere Folkeskove. I efteråret 2023 har især danske virksomheder sikret er der kan plantes yderligere 15 Folkeskove.
Konceptet i Growing Trees Network hviler på samarbejde. Virksomheder, fonde og private donerer træer, mens Growing Trees Network finder egnede arealer til nye Folkeskove i samarbejde med vandværker, kommuner, Naturstyrelsen, skoler, kirker og private lodsejere. Indvielserne fejres altid med taler, sang og håndplantning af træer, som er med til at give borgerne ejerskab.
Fejringen af 10 år med Folkeskove i Danmark, fejres 13. maj i Aarhus Kommune hvor den første Folkeskov blev indviet med håndplantning af træer 13. maj 2013. Det foregår i 3 Aarhus Folkeskove med arrangementer arrangeret i samarbejde med Aarhus Vand, Aarhus Kommune og Naturstyrelsen. Alle er velkomne.
Også i Sydamerika og i Afrika har Growing Trees Network projekter i samarbejde med lokale aktører. Her er skovene desuden med til at forbedre lokalbefolkningens økonomi og levevilkår.
Nøgleord
Kontakter
Growing Trees Network Global ApS
Formand, Lars Heiselberg Vang Jensen
Mobil: 4015 3594
Mail: lars@growingtrees.dk
Hjemmeside: www.growingtrees.dk
Privat Lodsejer
Peter Berggreen Olesen
Mejrup
Mobil: 30731713
Lars Heiselberg Vang JensenDirektør & Formand for GTN Foundation
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkKim NielsenCEO
Tlf:31 13 01 03kim@growingtrees.dkBilleder






Links
Information om Growing Trees Network
Om Growing Trees Network
FAKTA:
Growing Trees Network (GTN) faciliterer skovrejsninger af Folkeskove ved at indsamle donationer fra virksomheder, fonde og private, og koble dette med arealer, der kan tilplantes. Dette sker i samarbejde med vandværker, kommuner, kirker, Naturstyrelsen, private lodsejere og skoler.
Der plantes op til 4000 træer pr. hektar. Herudover indeholder skovene stier, søer og grønne arealer. I Danmark er der indtil nu plantet 3,2 mio. træer, både løvskov og nåleskov. Langt hovedparten af skovene er plantet over vigtige drikkevandsområder.
Folkeskovene i Danmark har status af fredskov, der fremtidssikrer disse i henhold til Skovloven.
GTN har også projekter i Amazonas (Ecuador og Bolivia) og i Afrika (Uganda og Kenya), hvor skovrejsningerne desuden forbedrer lokalbefolkningens levevilkår og økonomi gennem jordforbedring, beskæftigelse og forebyggelse af klima/erosionsskader.
Growing Trees Network har kontor på Norddigesvej 2 i Risskov ved Aarhus.
Invitation-jubilaeum-1.pdf (growingtrees.dk)
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum