Energibesparelse på vejbelysningen
Lyngby-Taarbæk Kommune forventes at kunne spare op til 30% på energien på vejbelysning. Kommunalbestyrelsen har dog besluttet at fastholde belysning på cykelstier og at vægte trafiksikkerhed og oplevelsen af tryghed på særlige vejstrækninger.
"Hensyn til trafiksikkerhed og klima skal gå hånd i hånd. Derfor har vi taget denne beslutning om at sænke klimabelastningen, så længe det ikke går ud over trafiksikkerheden."
Sådan udtaler Richard Sandbæk, formand for Teknikudvalget og medlem af Kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.
Trafiksikkerhed og tryghed i fokus
Af hensyn til trafiksikkerheden vil der fortsat være fuld gadebelysning ved rundkørsler, fodgængerovergange og lyskryds.
Richard Sandbæk fortsætter: "Det er vigtigt, at belysningen kun reduceres på de steder, hvor det i forvejen opleves som trygt at færdes. Det er vigtigt for kommunen, at den tryghed, som aften- og nattebelysning skaber, fortsat sikres."
Gadebelysning er med til at gøre det trygt at færdes på gader og stræder i aften- og nattetimerne. Derfor har Teknikudvalget anbefalet, at stier og stationsområder fritages udover rundkørsler, fodgængerovergange og lyskryds. På den måde vil det fortsat opleves trygt at færdes rundt i byen i nattetimerne.
Energibesparelse
For nogle år siden gik kommunen i gang med at modernisere vejbelysningsanlægget til LED-belysning i gadelamperne. Der er moderniseret ca. 2/3 af belysningsanlæggene, der har givet væsentlige besparelser på drift, el og en lavere CO2-udledning.
I 2023 er elprisen for vejbelysning steget med 66%. Derfor er der en væsentlig finansiel besparelse ved at slukke for hver anden gadelampe, hertil opnår kommunen også en mindre udledning af CO2.
Den videre planlægning
Forvaltningen har et planlægningsarbejde foran sig i forhold til at få afklaret hvilke gadelamper, der skal slukkes. Gadelamperne skal slukkes manuelt, hvorfor implementering af beslutningen kommer til at ske gradvist hen over en periode på et halvt års tid.
Lyngby-Taarbæk Kommune orienterer yderligere om forløbet via hjemmesiden og de lokale aviser, når tidsplan og proces er på plads.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Holm Hansen
Tlf:+45 40 14 63 26jaho@ltk.dkBilleder
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune tager tilfredshedsundersøgelse alvorligt og arbejder videre med kvaliteten i hjemmeplejen5.9.2025 16:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Fortsat fokus på kontinuitet, borgernes oplevede kvalitet og tættere dialog med borgere og pårørende.
Rigtig mange skolebørn i Lyngby-Taarbæk med i årlig cykelkampagne4.9.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
2853 børn fra Lyngby-Taarbæk deltager i "Alle Børn Cykler 2025" - Cyklistforbundets årlige kampagne, der skal få flere børn til at cykle i skole. Kommunen er den mest deltagende på Sjælland og på landsplan kun overgået af Aarhus og Odense.
Så man kan høre bierne summe28.8.2025 15:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsudvalg satte i uge 35 punktum for fire års arbejde med grøn omstilling.
God trivsel hos folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune27.8.2025 15:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Elevernes trivsel i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er god – og igen stille på vej op ad efter corona-årene.
Jernbanepladsen i Lyngby skal udvikles26.8.2025 10:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune og MT Højgaard Danmark indgår forkøbsretsaftale om udvikling af Jernbanepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum