Ny afkoblingspulje åbner i dag: Få økonomisk støtte til en bæredygtig bolig

I dag åbner den næste del af Afkoblingspuljen, som er en del af Regeringens ”Aftale om inflationshjælp” og ”Aftale om vinterhjælp.” Det skriver det nationale gasdistributionsselskab Evida.
I 2023 er der afsat 139 millioner til puljen, som åbnede første gang d. 3. januar 2023. De 100 millioner kroner, som dengang var i spil, var opbrugt d. 23. januar.
Fra i dag kl. 10 kan endnu flere private husholdninger og udlejere, der ønsker skifte til en anden varmekilde, blive afkoblet gassystemet uden at skulle betale et gebyr.
En oplagt mulighed for et skridt i en grønnere retning
Åbningen af afkoblingspuljen er en oplagt mulighed for at gøre som rigtig mange andre danskere og investere i et grønnere alternativ, nemlig en varmepumpe.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af bygninger, som bliver opvarmet med varmepumpe, steg med 46.215 sidste år. Det betød, at hele 222.455 bygninger i Danmark blev opvarmet med varmepumpe ved begyndelsen af 2023.
Der er også penge at spare ved at skifte gasfyret ud med en varmepumpe. En analyse fra DI Byggeri og Finans Danmark viser nemlig, at en gennemsnitlig husstand i 2022 kunne spare over 14.000 kr. ved at købe en varmepumpe i stedet for at opvarme boligen med naturgas.
Den årlige besparelse var i 2018-2020 blot omkring 5.000 kr. Selvom prisen på varmepumper er steget i løbet af 2022, vil besparelsen ifølge analysen stadig være stor.
Bliv meget klogere på varmepumper her, eller brug vores varmepumpeberegner til at finde den varmepumpe, der passer til din bolig.
Sådan får du del i puljen
Hvis du som gaskunde gerne vil have del i afkoblingspuljen, skal du afmelde din gasforsyning hos Evida, når puljen er åben.
Du kan få del i puljen, hvis du har et årligt gasforbrug (i seneste aflæsningsår) på mellem 100 og 6.000 m3. Desuden må der ikke være et eller flere CVR-numre registreret på adressen, som i løbet af de seneste regnskabsår har modtaget de minimis-støtte på mere end 1.500.000 kr.
Allerede kl. 8 åbner et venteværelse på Evidas hjemmeside, som du kan logge ind på. Når klokken slår 10, bliver de ventende fordelt i en kø i tilfældig rækkefølge. Kunder, som opfylder kriterierne og kommer til, når der stadig er penge i puljen, får med det samme besked om, at de bliver afkoblet gassystemet uden gebyr.
Kunder, der ikke opfylder kriterierne, eller som kommer til, når puljen er tom, får besked om dette. De kan derefter vælge selv at betale gebyret og gennemføre afkoblingen eller at afbryde anmodningen om afkobling.
Logger du ind på Evidas hjemmeside efter kl. 10, får du en plads bag i køen.
Læs mere på Evidas hjemmeside her.
Du kan altså kun få betalt for at blive afkoblet, hvis du søger om afkoblingen, mens puljen er åben, og hvis der stadig er penge i den, når du søger.
Du kan se, hvad det normal vil koste af afkoble dig fra elnettet i din kommune lige her: Frakobling fra gasnettet.
Nøgleord
Billeder

Links
Information om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
I dag kan du søge om tilskud til en varmepumpe12.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mere end 230 millioner kroner i puljen og en del af den kan blive din, hvis du ønsker at skifte din gamle varmekilde ud med en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.
Gør fremtiden grøn og praktisk med en ladestander i sommerhuset30.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuslivet i Danmark har altid været en idyllisk og afslappende flugt fra hverdagens travlhed. Men i takt med at vores samfund bevæger sig mod en mere bæredygtig fremtid, har en ny trend fundet vej til sommerhusverdenen: Elbiler og ladestandere. Den grønne bølge, der stræber efter at reducere CO2-udledningen og minimere vores aftryk på miljøet, har nået selv de mest afsides sommerhuse, og det viser sig at være en både smart og attraktiv tilføjelse.
VS Automatic A/S fejrer tre nyudlærte elektrikere24.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre lærlinge har færdiggjort deres uddannelse hos VS Automatic A/S og kan nu kalde sig elektrikere. Det blev traditionen tro fejret med pølser på grillen i det horsensianske elinstallatørfirma.
VS Automatic A/S gør stor indsats for at hjælpe nyuddannede ind på arbejdsmarkedet23.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark står over 77.000 personer uden arbejde. Hos VS Automatic A/S tages flere initiativer for at tackle dette problem. Udover deres vellykkede partnerskab med Learnmark, SDE i Vejle og Aarhus Tech, der leverer en strøm af elektrikerlærlinge, samarbejder de også bredt med jobcentre landet over.
VS Automatic A/S: Elinstallatører skal have mere støtte til lærlinge27.7.2023 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi som samfund skal nå vores mål for den grønne omstilling, er vi nødt til at uddanne flere elektrikere. Derfor bør elinstallatørerne tage flere kommende elektrikere i lære, og det kræver bedre økonomisk støtte, mener direktør i VS Automatic A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum