OK Mobil bliver til CBB Mobil
11.5.2023 08:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse

Som et led i en omlægning af sin forretning har energiselskabet OK valgt at sælge sit mobilselskab, OK Mobil, til Telenor. OK har frem til nu lejet sig ind på Telenors netværk og serviceret sine mobilkunder via CBB’s platform. Nu bliver de tidligere OK Mobil-kunder en del af CBB’s univers, der er kendt for at være ’ærligt, kærligt og uden bøvl’. Kunderne fortsætter med meget af det, som de kender fra OK-tiden – nemlig samme kundeservice, sim-kort og pris, men får til gengæld mere indhold inkluderet i deres abonnement.
Hos OK er der stor tilfredshed med salget, der giver mulighed for mere fokus på at drive en grøn omstilling af selskabets kerneforretning.
”Vi har gennem mange år været virkeligt glade for samarbejdet med Telenor. På baggrund af et stærkt mobilnetværk og en god it-platform har vi kunnet levere gode fordele til vores kunder i form af billig mobiltelefoni og tilhørende god kundeservice. Men i kraft af vores nye strategi har vi behov for at fokusere vores ressourcer på at blive et grønt energiselskab, og derfor giver det mening for os at skille os af med mobilforretningen nu. At det sker til CBB/Telenor er for os den helt rigtige løsning, da det sikrer den bedst mulige overgang for vores kunder,” siger Michael Lamberth, CCO i OK.
Flytning uden bøvl
Hos Telenor giver det til gengæld god mening at overtage relationen til OK’s mobilkunder.
”Vi er rigtig glade for at kunne være med til at sikre, at OK’s mobilkunder fortsat har et trygt og godt sted at have deres mobilabonnement. Det har været en central del af vores dialog med OK, at vi fortsat har fokus på at have kunden i centrum, og i den forbindelse er CBB Mobil et perfekt match. Vi glæder os til, at de bliver en del af familien og forventer, at de så at sige kan flytte ind uden det mindste bøvl," siger Lars Thomsen, CEO for Telenor Danmark.
Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen. OK Mobil’s kunder er blevet orienteret om skiftet.
Ny mulighed for støtte til lokalsporten
Hidtil har mobiltelefoni været en del af OK’s sponsorkoncept, der tæller mere end 2.500 foreninger. Ligesom brændstof, hvor kunden støtter den lokale forening med 5 øre per liter, har man også kunnet støtte via et mobil-abonnement. Denne mulighed forsvinder, men OK forventer at lancere en erstatning for denne støttemulighed i den kommende tid.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Se mere på www.ok.dk
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

