Regner regeringens regnemaskine rigtigt?
9.5.2023 12:51:38 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Reformiveren har igen erobret den politiske dagsorden. Regeringen og dele af oppositionen nærmest konkurrerer om, hvem der vil mest, og når debatten raser, er det ofte Finansministeriets regnemodeller, man slår hinanden i hovedet med.
Det er de regnemodeller Regeringen og Folketinget læner sig op ad, når de tager mange vidtrækkende beslutninger om nationens fremtid. Ikke desto mindre er de samme regnemodeller i stigende grad kommet under kritik.
Debatten blandt økonomer om størrelsen på gevinsten ved at afskaffe en helligdag er et aktuelt eksempel.
Et helt grundlæggende problem i regnemodellerne er, at lavere skat og dagpengeforringelser mv. giver dynamiske effekter, mens der ikke indregnes dynamiske effekter af offentlig service, for eksempel investeringer i sundhed og uddannelse.
Derfor inviterer sammenslutningen Virkelighedens Velfærd til høring om Finansministeriets regnemodeller den 16. maj på Christiansborg. Blandt oplægsholderne er tidligere overvismand Torben M. Andersen, ph.d. og MEP Niels Fuglsang, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
Virkelighedens Velfærd er et samarbejde mellem FOA, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal og BUPL
Mona Striib, formand for FOA udtaler:
Når Finansministeriet regner på tingene, så giver skattelettelser i toppen bonus på arbejdsudbuddet, mens velfærd bare er en udgift. Det er en ubalance, som det er tid til at få sat fokus på.
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks lærerforening udtaler:
Finansministeriet regner investeringer i folkeskolen som en ren udgift, selvom det er indlysende, at der på længere sigt er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sikre, at vi får flere unge bedre videre i livet, end vi gør i dag. Derfor skal regnemodellerne vendes, så vi kan lave de rigtige og vigtige investeringer.
Lene Roed, formand for HK Kommunal udtaler:
Det er godt, at vi får sat fokus på den blinde plet i de samfundsøkonomiske modeller. For investeringer i vores velfærd betaler sig. Det har vi mange eksempler på fx i Hjørring, Åbenrå, Odense, hvor investeringer i aktive beskæftigelsesindsatser har hjulpet ledige i job. Det er derfor dybt betænkeligt, at regeringen vil spare 3 mia. kr. på jobindsatsen.
Signe Færch, formand for Dansk Socialrådgiverforening udtaler:
Både forskere og socialrådgivere ved, at en tidlig indsats af høj, faglig kvalitet er helt afgørende for at hjælpe udsatte børn og voksne bedst muligt. Vi ved også, at det ofte er en god investering rent økonomisk, selvom det kun tæller som udgifter i regnemodellerne. Det skal ændres.
Nøgleord
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

