Patienten skal i centrum for regionens forskning
9.5.2023 10:11:43 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden er forpligtet til at forske inden for alle vores sundhedsområder og specialer, og vi har en omfattende forskningsaktivitet, der leverer stærke forskningsresultater, der bidrager til den bedste behandling af vores patienter. For at styrke forskningen yderligere, og opretholde den store faglige kvalitet, nedsatte Region Hovedstaden i 2021 et forskningsudvalg, som skulle udvikle en ny strategi og lette bureaukratiet for regionens forskere.
Formand for forskningsudvalget Carsten Scheibye (V) er stolt af den nye forskningsstrategi.
"Forskning handler jo først og fremmest om vores patienter, og fra politisk side er det vores opgave, ja vores pligt at skabe gode betingelser for vores dygtige forskere og afdelinger, så de kan udvikle og forbedre behandlingen. Vi har haft stort fokus på, at det skal være nemmere og hurtigere at få juridiske og videnskabsetiske ansøgninger godkendt, og vi har også prioriteret at skabe hurtigere og bedre støttefunktioner for forskerne," fortæller Carsten Scheibye.
Næstformand i forskningsudvalget Jacob Rosenberg (C) er selv professor og forsker på Herlev Hospital. Han fremhæver også strategiens fokus på, at patienterne skal i centrum for forskningen.
"Den nye strategi lægger op til mere patientnær forskning. Vi ønsker at involvere patienter og pårørende langt mere i forskningen, og at forskningen foregår tæt på og sammen med patienterne. Vi vil have endnu større fokus på de behandlinger, som vi i dag og i fremtiden tilbyder vores patienter. Regionens forskning skal være mere praktisk orienteret og i langt højere grad ske med udgangspunkt i arbejdet på hospitalerne. Vi ønsker, at forskningen skal hjælpe til at styrke vores behandlinger og højtspecialiserede afdelinger og sikre, at vores ressourcer kommer patienterne bedst til gavn," fortæller Jacob Rosenberg.
Forskningen skal tættere på klinikkerne
Forskningsudvalget har også haft for øje, at det er ude i afdelingerne, at strategien skal ud og virke. Derfor har politikerne inviteret regionens forskningsmiljøer og Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd til dialog om, hvordan strategien kan indføres på regionens hospitaler.
Professor og overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Michael Kjær er chef for en forskningsafdeling, og han er glad for strategiens mål om at udvikle attraktive forskningsmiljøer med lettere og hurtigere ansøgningsprocesser.
"De forskellige administrative støttetiltag, som for eksempel kortere ventetid på behandlinger af ansøgninger og fremadrettet fokus på hurtigere hjælp til dataudtræk i Sundhedsplatformens store data, er rigtige fine tiltag, som vil komme forskningen til gode. At drive patientnær forskning er også et rigtig godt tiltag, som jeg tror vil hjælpe med at løfte behandlingen ude i klinikken," fortæller Michael Kjær.
Region Hovedstadens nye forskningsstrategi har tre overordnede temaer:
Patientnær forsknings for og med alle
Forskningen skal foregå tæt på og sammen med patienterne i det kliniske arbejde, så vi får styrket arbejdet med at skabe et endnu mere evidensbaseret sundhedsvæsen, som bidrager til at alle patientgrupper oplever behandling og forløb med stor værdi.
Forskningsunderstøttelse af den specialiserede behandling
Vi skal understøtte en fortsat udvikling af den kliniske forskning inden for de mere specialiserede behandlingsformer, så vi kan skabe mere skånsomme og effektive behandlinger til gavn for patienter og det samlede sundhedsvæsen.
De bedste betingelser for forskning og formidling
Vi vil skabe de bedste betingelser for forskningen og give forskerne gode vilkår til at dygtiggøre sig og til at udvikle, igangsætte, gennemføre og formidle deres forskning. Vi vil skabe attraktive forskningsmiljøer, der kan fastholde, tiltrække og udvikle dygtige forskere.
Yderligere information
Pressevagten i Region Hovedstaden på telefon: 7020958
Vedhæftede filer
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
