Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab

Mangel på B12-vitamin er en lurende sundhedsudfordring i Europa

Del
I takt med, at vi på befolkningsplan overgår til en langt mere plantebaseret kost, skal vi sikre, at vi bevarer en sund ernæringsprofil, siger tenure track adjunkt i mejerimikrobiologi og plantefermentering Paulina Deptula fra Københavns Universitet. Hun forsker derfor i bakterier, der naturligt kan producere B12-vitaminer i plantefermenteringer.
Her ses den B12-vitamin-producerende bakterie Propionibacterium freudenreichii gennem et elektronmikroskop. P. freudenreichii bruges til at lave schweizeroste som f.eks. emmentaler - og bakterien bruges nu også i plantefermenteringer. Foto: Paulina Deptula.
Her ses den B12-vitamin-producerende bakterie Propionibacterium freudenreichii gennem et elektronmikroskop. P. freudenreichii bruges til at lave schweizeroste som f.eks. emmentaler - og bakterien bruges nu også i plantefermenteringer. Foto: Paulina Deptula.

Mange dyrearter med kun én mave (som mennesker), og som ikke spiser kød, får B12-vitamin ved at spise jord eller endda afføring, hvori nogle af de B12-producerende bakterier findes. Men da det ikke er en reel mulighed for mennesker, er vi nødt til at få B12-vitamin gennem maden eller via kosttilskud.

”Man kunne tro, at det kunne løse problemet, hvis vi bare kunne have B12-producerende mikroorganismer i tarmsystemet, men vitaminets store størrelse betyder, at det optages i kroppen gennem et kompliceret transportsystem, der kun kan binde vitaminet i den øverste del fordøjelseskanalen, hvor bakterierne ikke er,” siger Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD).

Hendes forskning fokuserer på to hovedområder: interaktioner mellem bakteriofager og de starterkulturer, de påvirker, samt bakteriel syntese af B12-vitamin.

"Forskningen i B12 er vigtigt, fordi vitaminet kun findes i animalske produkter, hvorfor det kan blive en stor udfordring for os at få nok B12-vitamin i takt med, at vi begynder at spise meget mere plantebaseret. Mangel på B12 kan – ligesom mangel på D-vitamin – vise sig som træthed, glemsomhed og depression, og de ramte ved typisk ikke, hvad kilden til deres tilstand er. Hvis det bliver rigtig slemt, kan der opstå skader på nervesystemet,” siger Paulina Deptula.

Derfor forsker hun sammen med professor Dennis Sandris Nielsen og samarbejdspartnere fra Helsinki Universitet i, hvordan man på en naturlig måde kan tilsætte B12-producerende bakterier til fermenterede, plantebaserede fødevarer i et forskningsprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Under sit ph.d.-studium i Finland forskede Paulina Deptula og hendes vejleder professor Pekka Varmanen i Propionibacterium freudenreichii – en almindeligt benyttet bakterie i mejeriindustrien, der laver hullerne i schweizeroste, men som også kan producere B12-vitamin. Nu arbejder hun ud fra en hypotese om, at man kan tilsætte bakterien under fermenteringen af plantebaserede produkter og dermed tilføre B12-vitamin som en naturlig/clean label del af forarbejdningen.

B12-producerende bakterier giver også smag

Hvis det lykkes forskerne at producere ernæringsmæssigt forsvarlige mængder af B12-vitaminer i fermenterede, plantebaserede produkter, er det dog kun en del af løsningen.

”De forskellige B12-producerende bakterier tilfører forskellige smagsstoffer og andre egenskaber til produkterne, som kan være mere eller mindre ønskværdige. Derfor består vores arbejde i at finde forskellige bakterier – eller bakteriestammer – der egner sig til forskellige typer fermenterede fødevarer,” forklarer Paulina Deptula.

Forskning har også vist, at der er B12-vitamin-producerende bakterier i fermenterede produkter som kombucha og tempeh. Men bakterierne i kombucha, som er en fermenteret te, er ganske vist til stede i teen, men uden at producere B12-vitaminer. Derfor arbejder forskningsgruppen også på at finde ud af, hvordan det kan være, og om man kan skaffe eventuelle forhindringer for vitamin-produktionen af vejen.

"Vi håber, at vores forskning vil resultere i sunde, velsmagende og bæredygtige produkter, der er med til at forhindre udvikling af B12-vitamin-mangel i befolkningen i Danmark. Derudover vil vi også i den nærmeste fremtid undersøge fermenterede produkter, der typisk spises i udviklingslande, hvor B12-vitaminmangel allerede er en stor sundhedsudfordring,” siger Paulina Deptula.

Om B12-vitamin

B12-vitamin er strukturelt det mest komplekse, vandopløselige vitamin, der findes. Det produceres kun af bestemte bakterier og arkæer. Af de mikronæringsstoffer, der er ernæringsmæssigt begrænsende i en kost, som udelukkende er plantebaseret, herunder D-vitamin, calcium og jern, er B12-vitamin den sværeste udfordring at løse. Det skyldes, at B12-vitamin er naturligt fraværende i plantebaserede fødevarer, da hverken planter eller spiselige svampe kan producere vitaminet.

Det kan fremstilles kemisk, men processen er meget kompleks, og kun en meget lille del af det fremkomne produkt består rent faktisk af B12-vitamin. Det fremstilles derfor i stedet typisk naturligt ved fermentering med bakterier.

Blandt fødevare-relevante mikroorganismer har arter som Propionibacterium freudenreichii, Priestia megaterium og Acetobacter pasteurianus vist sig at producere aktive former for B12-vitamin. Omvendt har det vist sig, at nogle lovende mælkesyrebakterier, f.eks. Limosilactobacillus reuteri, kun producerer pseudo-B12 vitamin, der ikke har nogen effekt på mennesker.

Vedlagte fotos kan frit benyttes i forbindelse med nærværende pressemeddelelse. 

Nøgleord

Kontakter

Tenure track adjunkt i mejerimikrobiologi og plantefermentering Paulina Deptula, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, deptula@food.ku.dk, mobil 61 65 89 58 eller tlf. 35 32 41 48


Eller


Kommunikationsmedarbejder Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk, mobil 42 34 27 69

Billeder

Her ses den B12-vitamin-producerende bakterie Propionibacterium freudenreichii gennem et elektronmikroskop. P. freudenreichii bruges til at lave schweizeroste som f.eks. emmentaler - og bakterien bruges nu også i plantefermenteringer. Foto: Paulina Deptula.
Her ses den B12-vitamin-producerende bakterie Propionibacterium freudenreichii gennem et elektronmikroskop. P. freudenreichii bruges til at lave schweizeroste som f.eks. emmentaler - og bakterien bruges nu også i plantefermenteringer. Foto: Paulina Deptula.
Download
Paulina Deptula: Foto Lene Hundborg Koss
Paulina Deptula: Foto Lene Hundborg Koss
Download

Information om Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab

Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab
Rolighedsvej 26
1958 Frederiksberg C

https://food.ku.dk/

Verden er udfordret på fødevareområdet. Der er brug for mere mad og en bæredygtig produktion. På Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet udfører vi forskning og uddannelse, der er med til at løse de globale udfordringer på fødevareområdet. Vores forskning indgår i udviklingen af nye fødevarer og måder at producere dem på, og vi kombinerer den nyeste forskning med praksis i uddannelsen af de fødevarestuderende. 

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab

Udbredt gigtsygdom kan forebygges gennem tarmen3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De proteiner, der forsager urinsyregigt, kan for nogle mennesker udrenses ved at tilføre specifikke mælkesyrebakterier til tarmen – såkaldt medical nutrition. Efter at have modtaget et EIC Pathfinder Grant på 3,8 mil. euro skal det nye forskningsprojekt, Bugs4Urate, nu klargøre denne behandlingsform til klinisk brug ved at kortlægge for hvem det virker og hvorfor samt udvikle en algoritme til brug i fremtiden.

Der er store klimabesparelser at hente ved at forebygge fødevaretab og madaffald i Europa6.11.2023 06:31:57 CET | Pressemeddelelse

Nye beregninger viser, at de europæiske lande har et stort potentiale for at mindske trækket på de globale fødevareressourcer og dertil hørende drivhusgasudledninger. Forskere har estimeret besparelsen på udledningen af klimagasser, som kan opnås, hvis vi frem mod 2030 lykkedes med at halvere fødevaretab og madaffald fra de fødevarekæder, som forsyner fødevareforbruget i Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye