Spaghetti-armet æggehoved vil flytte folk med fakta
9.5.2023 09:38:12 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

”Du er villig, besluttet og engageret i din samtale med befolkningen. Det er ekstremt vigtigt.” Sådan sagde dekan Katrine Krogh Andersen i sin tale til årets modtager af SCIENCE’ formidlingspris.
Lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut er kendt som en yderst aktiv deltager i den offentlige debat. Fra et væld af medieinterviews til optrædener på Naturmødet og BLOOM-festivalen er han en engageret formidler af sin faglige viden om natur og biodiversitet. Uanset om det drejer sig om vilde villahaver eller vildsvin i den ”rewildede” danske natur, så er han ikke bange for at udfordre de siddende ideer og interesser i samfundet.
Selv beskriver han sin formidlerrolle som en simpel forskerpligt – en positiv oplysningspligt, som han siger. Det vil i nogenlunde juridiske termer sige en pligt til at oplyse al den viden, man måtte have om en sag. For Hans Henrik Bruun handler dét om at give tilbage til samfundet, om at bidrage til demokratiets fællesforståelse af virkeligheden inden for hans fagområde - også når det er ubelejligt.
”Jeg mener, at det er min pligt som forsker at bidrage med at formidle viden inden for det område, jeg forsker i. Og det er ikke nok at sidde og vente på, at journalister ringer. Det skal efter min mening også komme af egen drift. Hvis noget er skævt i den offentlige samtale inden for ens fagområde, er det en pligt at blande sig og komme ud med vores forskningsbaserede viden,” siger Hans Henrik Bruun.
Det har sin pris at stikke næsen frem
Selvom han opfordrer sine forskerkollegaer til også at engagere sig og ikke blive ”håndsky fordi man som forsker bliver flæsket af lobbyister”, som han udtrykker det, vil han dog ikke pege fingre ad de kollegaer, der vælger at være mindre synlige. For det har sin pris at stikke næsen frem. Og det har gjort ondt nogle gange, når reaktionerne er blevet meget personlige:
”Det er ikke specielt sjovt at blive beskyldt for alt muligt fordækt, eller når nogen går efter ens person. Den her har jeg hørt så mange gange: ’Du er jo bare sådan et verdensfjernt, overuddannet æggehoved med spaghetti-arme, der sidder i et elfenbenstårn. Du skulle se at komme ud i virkeligheden!’ Men det er jo nemt at gennemskue,” lyder det fra forskeren.
Værre er det, ifølge Hans Henrik Bruun, hvis angreb går bag om ryggen eller har karakter af rænkespil. Det kan gå hårdt for sig, når man tør tale imod stærke interesser. Men den anerkendelse, der også kan komme fra lobbyister og interessegrupper, når de accepterer, at han ikke selv kommer med en agenda, men er drevet af en oplysningspligt, den er dog vigtig.
”Så modsvaret vil altid være at holde den faglige fane højt. Når det bliver anerkendt trods uenighederne, så opfatter jeg det som et kompliment. Og når man møder mennesker, der faktisk lytter og kan flyttes med faktabaserede argumenter. De ting motiverer mig,” siger Hans Henrik Bruun.
En overrasket veteran
Selv om den 57 årige lektor efterhånden har optrådt i medierne gennem tre årtier, kom prisen som årets formidler alligevel bag på hovedpersonen:
”Det var slet ikke i mine tanker, at kagen og boblerne var til mig. Så jeg blev meget overrasket og glad. Det føles som en anerkendelse. Når jeg har lagt det arbejde i at formidle til høj og lav, har det ikke været for at vinde priser, men det er rart, at andre har lagt mærke til det. Og de ord, der fulgte med prisen, varmede om hjertet,” fortæller Hans Henrik Bruun.
Nærmest allevegne
Og det var da også pæne ord der faldt om prismodtageren. Dekanen, institutleder Niels Kroer og sektionsleder Michael Poulsen var alle enige om hovedpunkterne: Hans Henrik Bruuns indsats med at formidle sit fagområde har været imponerende i omfang og bredde, og så har han ikke gemt sig, når modstandere i den offentlige samtale har skudt med skarpt.
”Vi har valgt dig ud af et stærk felt af kandidater. Vi vil gerne anerkende dig for at være en fænomenal og dedikeret kommunikatør. Du har både omfang og rækkevidde, og arbejder i flere forskellige spor,” sagde Dekan Katrine Krogh Andersen.
”Du er nærmest alle vegne”, sagde hun.
Har lovet ikke at donere pengene væk
Med prisen fulgte en blomsterbuket og 25.000 kroner, som modtageren dog ikke endnu ved hvad skal bruges til.
”Måske skal nogle af dem gå til en rigtig god middag på Geranium. Det ville da være skønt. Men jeg har ingen anelse egentlig. Jeg har dog lovet min kone ikke at donere dem væk til en godt formål,” griner Hans Henrik Bruun, men understreger:
”Anerkendelsen, der ligger i at modtage den her pris, og den opbakning, der også ligger i det, det er det vigtigste for mig.”
*
Fakta: Hans Henrik Bruun
- Alder 57 år
- Født og opvokset i Køge og bor i dag i København
- Uddannet biolog ved Københavns Universitet i 1993
- Bl.a. tidligere ansat ved Lunds og Stockholms Universiteter
- Siden 2009 lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed
- Hobby/yndet fritidsaktivitet: Familie, mad, sproglige hovedbrud og nørderi med kryb og kravl i naturen
Fakta: SCIENCE Formidlingspris
SCIENCE’s Formidlingspris gives hvert år til en ansat på fakultetet, der har ydet en ekstraordinær indsats på det formidlingsmæssige område. Prisen med prisen følger 25.000 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:+45 93 51 60 02kbh@science.ku.dkHans Henrik BruunLektorBiologisk Institut, Københavns Universitet
Tlf:35321211hhbruun@bio.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
Graviditet ændrer kvinders reaktioner på spædbørn9.2.2026 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Gravide kvinder reagerer mere positivt end ikke-gravide, når de præsenteres for lydoptagelser, videoer og billeder med spædbørn. Det tyder på, at en graviditet forbereder kvinder mentalt på at håndtere signaler fra spædbørn, viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
