Dansk Kulturinstitut

Danmarkspremiere i Aarhus: International udstilling sætter fokus på vold mod kvinder

Del

På kvindernes kampdag 8. marts åbner den internationale videoudstilling ”Voices of Violence” på DOKK1 i Aarhus. Udstillingen formidler personlige fortællinger fra Danmark, Island, de Baltiske lande og Belarus om vold, sexisme og chikane mod kvinder.

Udstillingen er udviklet af Dansk Kulturinstitut og vises for første gang i Danmark på DOKK 1 i forbindelse med Århundredets Festival. Udstillingens danske videobidrag er skabt og produceret af Meta Film.


”Voices of Violence” kan opleves gratis frem til 2. april 2023.

"Et telefonopkald vækkede mig midt om natten. Det var svært at forstå ordene fra [min ven], der græd: "Han slog mig! Kan du forestille dig det? Vi skændtes, og så slog han mig og gik,” sagde min ven, mens hun græd. Jeg lovede at komme med det samme."

Sådan lyder en af de mange beretninger, som præsenteres i udstillingen ”Voices of Violence”. Her inviteres publikum indenfor i en labyrint af videoværker, hvor skuespillere giver en stemme til anonyme kvinder, som sætter ord på de ar og traumer, som fysisk og psykisk vold efterlader.

Voldens stemme
Udfordringer med ligestilling, sexisme og kønnet vold er et internationalt fænomen. Særligt siden 2017, hvor #MeToo-bevægelsen opstod, har der været et stigende fokus på at italesætte, hvordan mange kvinder rundt om i verden hver dag oplever overgreb og krænkelser. Udstillingens fortællinger viser, at konsekvenserne, følelserne og tankerne er ens uagtet, hvor kvinderne kommer fra. Voldens stemme er den samme. ”Voices of Violence” består af 35 korte videofortællinger, hvor kendte danske, islandske, estiske, lettiske, litauiske og belarusiske skuespillere lægger stemme til virkelige historier om sexisme, chikane og kønnet vold. De danske bidrag er produceret af Meta Film, som har indsamlet danske kvinders #Metoo-fortællinger. Disse fortællinger formidles af de danske skuespillere Laura Drasbæk, Marie Louise Wille, Sarah Juel Werner, Katrine Greis-Rosenthal, Olivia Joof Lewerissa og Camilla Bendix. Historierne fra Island, de baltiske lande og Belarus er indsamlet i samarbejde med lokale krisecentre.

Åbningsarrangement på DOKK1
Efter en turné i de baltiske lande vises “Voices of Violence” for første gang i Danmark. Nærmere bestemt på DOKK1 i Aarhus, hvor den åbner på kvindernes internationale kampdag 8. marts som en del af Århundredets Festival.

Åbningen markeres med en talk som med udgangspunkt i udstillingens tematik vil diskutere køn, kunst, sexisme og seksuel vold. Blandt paneldeltagerne er professor fra Aarhus Universitet Mikkel Thorup, kurator fra KØN – Gender Museum Denmark Signe Uldbjerg samt de lettiske kunstnere; digter og forfatter Inga Gaile og Laura Stašāne, som står bag projektet "Physical Evidence Museum" – en dokumentarisk udstilling om vold i hjemmet.

Arrangementet bliver modereret af journalist, forfatter og redaktør på Politiken Line Vaaben. Talken er gratis og åben for alle interesserede.


Adm. direktør for Dansk Kulturinstitut Camilla Mordhorst:
Vold mod kvinder er skræmmende aktuelt – både i Danmark og ude i verden. Men til trods for statistikkerne, er det stadig svært at tale om, og kvinderne kommer derfor sjældent selv til orde. Det forsøger vi at lave om på med ”Voices of Violence”. Kunst og kultur kan skabe et rum for sårbare samtaler, hvor der er plads til genkendelse, refleksion og dialog. Vi kan lade dem, vi taler om, tale selv. Og her opstår der et vigtigt momentum. For ved at lytte til og prøve at forstå de 35 kvinders fortællinger tager vi sammen et første skridt mod en aftabuisering og dermed positiv forandring.”

Om Voices of Violence
Udstillingens overordnede formål er at facilitere et rum for refleksion, dialog og diskussion om de dybe konsekvenser, som vold, chikane og sexisme medfører.
”Voices of Violence” har været på turné i Estland, Letland og Litauen samt fungeret som en online udstilling, der bl.a. er vist i Bruxelles. Nu vises udstillingen på DOKK1 i Aarhus frem til 2. april 2023.

Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med Meta Film, Nordisk Ministerråds lokale kontorer i Estland, Letland og Litauen, Scanorama, Northern Lights Film Festival, Black Night Stars Film Festival, Feministeerium, Kvennaathvarf, Specializuotos Kompleksinės Pagalbos, Centras MARTA center, Women's Issues Information Center, Radislava, Latvian Academy of Culture, ProRent, WIFT Iceland, med hjælp fra Danmarks ambassader i Estland, Letland og Litauen. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), Nordisk Ministerråd, Knud Højgaards Fond og Nordisk Ministerråds lokale kontorer i Estland, Letland og Litauen.

Udstillingsdesign: Zane Priede // Grafisk design: Rūta Jumīte.
Læs mere om udstillingen her: https://www.dki.lv/voicesofviolence/

Om åbningen 8. marts
Voices of Violence’s åbning markeres med en gratis talk på DOKK 1, onsdag d. 8. marts kl. 19.30-21.00. Læs mere om arrangementet og tilmelding, her

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Stor markering på Ukraines uafhængighedsdag: Festsalen på Københavns Universitet bliver fyldt med ukrainsk ånd og kulturel modstandskraft15.8.2024 12:17:05 CEST | Pressemeddelelse

Kendte ukrainske musikere og forfattere indtager scenen med de danske skuespillere Esben Smed og Kirsten Olesen, når Dansk Kulturinstitut, Københavns Folkeuniversitet og Ukraine House in Denmark sammen fejrer Ukraines uafhængighedsdag med en stor oplæsnings-, samtale- og musikbegivenhed i Festsalen på Københavns Universitet den 24. august. Målet er at styrke truet ukrainsk identitet og kultur, samt den gensidige forståelse mellem Ukraine og Danmark i en kritisk tid.

Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum indgår samarbejde om at udbrede Grundtvigs tanker globalt30.5.2024 15:17:18 CEST | Pressemeddelelse

Man kan godt have dybe kulturelle rødder samtidig med, at man har udsyn og nysgerrighed på verden. Det er grundtanken i et nyt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Sammen har de planer om at udbrede Grundtvigs filosofiske tankesæt internationalt gennem workshops, undervisningsmateriale og foredrag. Første stop er Tyrkiet, hvor fokus er på børn og unge.

Internationalt gaming- og animationsprojekt engagerer unge fra det globale nord og syd i klimakampen27.5.2024 14:43:43 CEST | Pressemeddelelse

”Animated Engagement” er navnet på et nyt samarbejde mellem The Animation Workshop i Viborg og Dansk Kulturinstitut i Brasilien. Sammen har de udviklet et undervisnings- og udvekslingsforløb for danske og brasilianske studerende. Formålet er at engagere de unge i klimakampen gennem gaming, egenproducerede animationsfilm og brug af animation i undervisningssammenhænge. Projektet er støttet af GLOBUS – Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde med 1,2 millioner kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye