Ung forsker vinder pris for projekt om genanvendelse af vindmøller
Plastindustrien har udpeget Justine Beauson til vinder af Danish Composite Award 2023 for hendes ph.d.-projekt om genanvendelse af komposit i vindmøllevinger. Prisen uddeles af kompositsektionen under brancheorganisationen Plastindustrien.
I sin ph.d. har Justine Beauson undersøgt, hvordan man kan genanvende kompositterne i vindmøllevinger med særligt fokus på termohærdede glasfiberkompositter. Det er en stor udfordring for vindmøllevingeindustrien og kompositindustrien at finde måder at genanvende disse materialer på.
Har vundet flere priser
Ph.d.-projektet er blevet udført i forbindelse med Justine Beausons arbejde som udviklingsingeniør i DTU Vindenergi og blev præsenteret ved et ph.d.-forsvar den 2. september 2022. Det er lektor ved DTU Vindenergi, Lars Pilgaard Mikkelsen, der har indstillet Justine Beauson til prisen. I sin indstilling skriver han blandt andet:
– Hendes arbejde er af høj kvalitet og fik ved DTU’s ph.d.-diplomoverrækkelse i oktober 2022 tildelt prisen ”Young Researcher Award” som tildeles unge forskere, der har gjort en ekstraordinær indsats og har stort potentiale for at udvikle sig yderligere.
Justine Beauson har skrevet flere videnskabelige artikler om sit forskningsprojekt som også er blevet omtalt i flere medier blandt andet på den franske tv-station France 24.
Uddeles på årsmøde
Formålet Danish Composite Award er at fremme kendskabet til – og interessen for – kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.
Danish Composite Award 2023 bliver officielt uddelt i forbindelse med Kompositsektionens årsmøde den 22. juni i København. Prisen består – udover hæderen – af et diplom og en rejse til ’JEC WORLD’ – den førende messe for kompositmaterialer, der finder sted i Paris i marts 2024.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikePlastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkInformation om Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Mere plastemballage skal designes til genbrug og genanvendelse8.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny designguide skal sikre, at endnu mere plastemballage til private forbrugere bliver genbrugt og genanvendt – og ikke ender som værdiløst affald.
Plastindustrien inviterer til åbningsreception for Plastic Pavilion - Building Sustainable Societies30.5.2023 13:56:01 CEST | Pressemeddelelse
Den officielle åbning af Plastic Pavilion fejres med en reception i pavillonen på Gammel Strand i København den 21. juni kl. 10-13. UIA-Verdensmålspavillonen skal demonstrere, hvordan plast er en del af løsningen i den grønne omstilling af vores samfund.
CETEC vinder Plastprisen 202325.5.2023 18:42:12 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2023 er CETEC for sit arbejde med genanvendelse af vindmøllevinger.
10 udfordringer i nyt katalog: Hvordan bliver byggeriet mere bæredygtigt?27.9.2022 12:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Plast er afgørende i den grønne omstilling af byggeriet. Men der er udfordringer, som skal løses. De foldes ud i et nyt katalog, som skal give plastbranchen og eksterne parter fælles fodslag og mulighed for at fokusere kræfterne i arbejdet mod et mere bæredygtigt byggeri.
Politisk aftale misser oplagt chance for at understøtte produktion af bæredygtige emballager5.9.2022 11:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Trods opråb fra industri, affaldsselskaber og organisationer har et politisk flertal på Christiansborg indgået en aftale om udvidet producentansvar uden reelt incitament til bæredygtig produktion af emballage. Det undrer os, at Folketingets partier bl.a. insisterer på en bagatelgrænse på otte ton affald. Bag opfordringen til i stedet at indføre en økonomisk trappemodel står Plastindustrien, Dansk Affaldsforening og Ingeniørforeningen, IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum