Ny leder i spidsen for Institut for Psykologi på SDU
Rikke Holm Bramsen har før været omkring SDU, da hun i perioden 2011-2018 var ansat ved Institut for Psykologi, hvor hun i 2015 blev udnævnt til lektor. Hun var tillige studieleder for uddannelsen i psykologi ved SDU fra 2014 til 2017 og grundlagde og var samtidig leder af forskningsgruppen ThRIVE i perioden 2014 – 2018. Sideløbende med engagementet på SDU var hun ansat i en 20%-stilling som forskningsansvarlig ved Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital i perioden 2017 – 2018.
Som ny institutleder ser Rikke Holm Bramsen frem til at være en del af den videre udvikling af instituttet:
” Den høje kompleksitet i løsningen af psykologisk relaterede problemstillinger kalder på en opbygning af stærke tværdisciplinære netværk. Og med færdiggørelsen af Nyt SUND-byggeriet, hvor SDU i Odense samles under et tag og bygges sammen med Odense Universitetshospital, åbner der sig spændende muligheder for at opbygge samfundsrelevante forsknings- og uddannelsessamarbejder, hvilket jeg glæder mig til at arbejde med og være en del af sammen med instituttets medarbejdere.”
Børnehus Midt, som Rikke Holm Bramsen har været leder af siden 2019, yder en regional og tværsektorielt koordineret indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Siden starten af 2023 har hun tillige været leder af Fønix Midt, som er en regional indsats til udredning og behandling af børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd.
”Rikkes forskningsmæssige baggrund og hendes erfaring som leder af institutioner, hvor de psykologiske kompetencer implementeres, gør hende til et oplagt valg som leder af Institut for Psykologi. På SDU er vægten i psykologiuddannelsen og i instituttets forskning netop rettet mod anvendelse i behandlingen af patienter på sygehuse og ude i praksis, så Rikkes erfaringer er de helt rigtige at få ind på SDU. Og så har hun ledererfaring og er videnskabeligt meget stærkt funderet,” udtaler dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt.
Rikke Holm Bramsen færdiggjorde sin kandidatgrad i psykologi i 2006 og sit ph.d.-forsvar i psykologi i 2010, begge ved Aarhus Universitet. Forskningsmæssigt har hun hovedsageligt beskæftiget sig med overgrebsområdet med særlig interesse for effektevaluering af primære forebyggelsesindsatser samt afdækning af den tværsektorielle og tværfaglige håndtering af overgreb mod børn og unge.
Hun er født og opvokset i Aarhus Vest, men flyttede med familien til Ry i 2015. Udover ægtefællen, Nikolaj Holm Bramsen, tæller familien to sønner på 15 og 19 år. Fritiden går med at rejse, læse, sommerhusophold, sport og samvær med familie og venner.
Kontakter
Rikke Holm Bramsen
Mail: rikkeholmbramsen@gmail.com
Født den 23. juli, 1976 i Aarhus.
Bopæl: Ry
Gift med Nikolaj Holm Bramsen, Senior VP v. Systematic.
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum