Formuerne i resten af landet halter langt efter Nordsjælland – se tallet for din kommune

FORMUEULIGHED
Størrelsen på den gennemsnitlige nettoformue varierer i høj grad på tværs af landet. Særligt borgerne i kommunerne nord for København stikker af fra resten af befolkningen.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold.
De største gennemsnitlige formuer finder man i kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor den gennemsnitlige nettoformue per voksen er mellem 5,4 og 7,4 millioner kroner.
De mindste gennemsnitlige nettoformuer finder man i kommunerne Langeland og Lolland, mens Læsø, Ishøj og Brøndby tager de næste bundplaceringer. I de fem kommuner er den gennemsnitlige formue på mellem 1,3 og 1,4 millioner kroner per voksen.
”Forskellene på formuerne er virkelig store på tværs af landet, og tallene viser, at der er en stor koncentration af rigdom i Nordsjælland, mens der slet ikke er nogen jyske eller fynske kommuner i top-10 over kommuner med de største gennemsnitlige formuer,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
I tre ud af fire kommuner er formuerne under landsgennemsnittet
Den gennemsnitlige voksne dansker har en formue på 2,1 millioner kroner. I 76 ud af 98 kommuner ligger formuerne under gennemsnittet.
”Når tre ud af fire kommuner ligger under landsgennemsnittet, understreger det den store formueulighed, vi ser. Det viser, at der er en høj koncentration af formuer i få kommuner,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser også, at den gennemsnitlige nettoformue i kommunerne, hvor formuerne er mindst, i høj grad løftes af arbejdsmarkedspensioner.
Som eksempel er den gennemsnitlige nettoformue cirka 1,4 millioner kroner i Albertslund Kommune. Halvdelen af det (722.000 kroner) består af arbejdsmarkedspensionsformuen. Til sammenligning udgør arbejdsmarkedspensionerne 19-25 procent af nettoformuen i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm.
”Hvis ikke vi havde arbejdsmarkedspensionerne med i regnestykket ville formueuligheden være endnu større. I en lang række kommuner udgør arbejdsmarkedspensionen 40-50 procent af den gennemsnitlige nettoformue. Det gælder særligt for de kommuner, hvor formuerne er mindst,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gennemsnitlige voksne danskers formue er på 2,1 millioner kroner, men det tal varierer i høj grad på tværs af landets kommuner. Faktisk ligger gennemsnitsformuen i mere end tre ud af fire kommuner under landsgennemsnittet.
- De største formuer findes i en række kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue er på op mod 7,4 millioner kroner per voksen. I de mindst velhavende kommuner er tallet derimod 1,3-1,4 millioner kroner per voksen.
- De store forskelle findes også på medianformuen, altså for den typiske borger i kommunen. Medianformuen i top-3 kommunerne er over to millioner kroner, mens den i bunden er godt en halv million kroner.
- Arbejdsmarkedspensioner løfter særligt de kommuner, hvor formuen er lavest. Hvis ikke pensionsformuen medregnes falder den gennemsnitlige nettoformue i de mindst velhavende kommuner til omkring halvdelen, mens arbejdsmarkedspensioner i de rigeste kommuner udgør en langt mindre andel af nettoformuen.
Se den gennemsnitlige nettoformue i din kommune
Tabellen viser for den gennemsnitlige nettoformue i hver kommune.
Kommune |
Gennemsnitlig nettoformue |
Albertslund |
1.446.200 kr. |
Allerød |
3.297.500 kr. |
Assens |
1.460.800 kr. |
Ballerup |
1.872.400 kr. |
Billund |
1.805.300 kr. |
Bornholm |
1.442.100 kr. |
Brøndby |
1.386.000 kr. |
Brønderslev |
1.510.900 kr. |
Dragør |
3.298.900 kr. |
Egedal |
2.462.600 kr. |
Esbjerg |
1.866.800 kr. |
Fanø |
1.872.000 kr. |
Favrskov |
2.104.300 kr. |
Faxe |
1.592.900 kr. |
Fredensborg |
2.967.200 kr. |
Fredericia |
1.666.600 kr. |
Frederiksberg |
3.365.100 kr. |
Frederikshavn |
1.510.300 kr. |
Frederikssund |
1.902.000 kr. |
Furesø |
3.283.200 kr. |
Faaborg-Midtfyn |
1.525.900 kr. |
Gentofte |
7.413.700 kr. |
Gladsaxe |
2.212.300 kr. |
Glostrup |
1.711.100 kr. |
Greve |
2.344.600 kr. |
Gribskov |
2.181.200 kr. |
Guldborgsund |
1.394.200 kr. |
Haderslev |
1.625.000 kr. |
Halsnæs |
1.590.900 kr. |
Hedensted |
2.107.000 kr. |
Helsingør |
2.417.400 kr. |
Herlev |
1.762.600 kr. |
Herning |
2.084.800 kr. |
Hillerød |
2.451.500 kr. |
Hjørring |
1.650.900 kr. |
Holbæk |
1.803.500 kr. |
Holstebro |
1.879.300 kr. |
Horsens |
1.809.800 kr. |
Hvidovre |
1.757.800 kr. |
Høje-Taastrup |
1.769.300 kr. |
Hørsholm |
5.422.000 kr. |
Ikast-Brande |
1.879.300 kr. |
Ishøj |
1.342.600 kr. |
Jammerbugt |
1.570.300 kr. |
Kalundborg |
1.573.300 kr. |
Kerteminde |
1.663.700 kr. |
Kolding |
2.024.300 kr. |
København |
2.245.100 kr. |
Køge |
1.847.000 kr. |
Langeland |
1.276.600 kr. |
Lejre |
2.128.800 kr. |
Lemvig |
1.777.700 kr. |
Lolland |
1.297.300 kr. |
Lyngby-Taarbæk |
4.436.200 kr. |
Læsø |
1.314.900 kr. |
Mariagerfjord |
1.807.300 kr. |
Middelfart |
1.964.900 kr. |
Morsø |
1.543.400 kr. |
Norddjurs |
1.478.900 kr. |
Nordfyns |
1.581.400 kr. |
Nyborg |
1.560.000 kr. |
Næstved |
1.607.700 kr. |
Odder |
2.053.900 kr. |
Odense |
1.901.100 kr. |
Odsherred |
1.429.800 kr. |
Randers |
1.541.400 kr. |
Rebild |
1.935.000 kr. |
Ringkøbing-Skjern |
1.870.700 kr. |
Ringsted |
1.822.500 kr. |
Roskilde |
2.557.900 kr. |
Rudersdal |
6.532.000 kr. |
Rødovre |
1.733.800 kr. |
Samsø |
1.709.200 kr. |
Silkeborg |
2.154.300 kr. |
Skanderborg |
2.343.700 kr. |
Skive |
1.709.600 kr. |
Slagelse |
1.523.200 kr. |
Solrød |
2.807.100 kr. |
Sorø |
1.773.700 kr. |
Stevns |
1.777.400 kr. |
Struer |
1.535.500 kr. |
Svendborg |
1.845.900 kr. |
Syddjurs |
1.952.400 kr. |
Sønderborg |
1.550.200 kr. |
Thisted |
1.697.400 kr. |
Tønder |
1.494.000 kr. |
Tårnby |
1.893.100 kr. |
Vallensbæk |
2.440.100 kr. |
Varde |
1.720.900 kr. |
Vejen |
1.683.400 kr. |
Vejle |
2.082.100 kr. |
Vesthimmerlands |
1.581.700 kr. |
Viborg |
1.920.100 kr. |
Vordingborg |
1.475.400 kr. |
Ærø |
1.441.700 kr. |
Aabenraa |
1.671.500 kr. |
Aalborg |
1.989.200 kr. |
Aarhus |
2.699.000 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Kun personer på 18 år og derover indgår i opgørelsen. Der er foretaget aldersstandardisering, således, at man kan sammenligne på tværs af kommuner med forskelle i alderssammensætning. Beløb afrundet til nærmeste 100 krone. Opgjort på baggrund af formue- og gældsdata per 31. december 2021 fremskrevet til 2023-niveau på baggrund af den forventede udvikling i timefortjenesten i Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder

Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere29.9.2023 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra et rekordlavt udgangspunkt er langtidsledigheden igen begyndt at stige, men stort set hele stigningen i langtidsledige skyldes flere ledige ukrainere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Derudover ligger knap 2.000 ukrainere lige under grænsen for langtidsledighed, hvoraf en del må forventes at blive langtidsledige i den nærmeste fremtid.
Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 201026.9.2023 06:57:33 CEST | Pressemeddelelse
En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Forskning: Stærke fagforeninger mindsker uligheden23.9.2023 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemgang af 123 forskningsartikler viser, at det øger indkomstligheden i et land, jo flere lønmodtagere, der organiserer sig i fagforeninger.
Analyse: Så meget har lavere skat på arbejde øget forskellene mellem top og bund de seneste otte år19.9.2023 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den fattigste tiendedel af befolkningen har tabt knap 800 kroner på den førte politik på personskatteområdet de seneste otte år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig har den rigeste tiendedel af befolkningen vundet 7.750 kroner.
Danske forældre arbejder meget sammenlignet med andre vestlige EU-lande18.9.2023 07:02:18 CEST | Pressemeddelelse
I danske børnefamilier arbejder voksne mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kun Grækenland og Portugal overgår de danske børnefamilier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum