TREFOR totalrenoverer transformatorstation i Bodilsker
Gravemaskinerne har fjernet de første skovlfulde jord og har taget hul på arbejdet på Plantagevej 5 i Bodilsker, hvor TREFOR El-net Øst opfører en hel ny transformatorstation. Den skal afløse den gamle, udtjente station fra 1958.
”Med 65 år på bagen har stationen i Bodilsker nået en alder, hvor der hyppigere opstår fejl, og hvor det er svært at skaffe reservedele. Derfor har TREFOR El-net Øst købt et stykke jord ved siden af stationen, hvor vi bygger en helt ny, som bliver taget i brug, inden den gamle station bliver revet ned. På den måde mærker kunderne mindst muligt til renoveringen,” siger afdelingsleder i TREFOR El-net Øst, Ole Westh
Den seneste tid har Bornholms Museum udført arkæologiske forundersøgelser på grunden, og nu er der grønt lys til, at TREFOR El-net Øst kan gå videre med projektet. Den nye station i Bodilsker er efter planen klar til at blive taget i brug i maj 2024.
Stor investering i elnettet
Renoveringen af transformatorstationen i Bodilsker er en del af en trecifret millioninvestering, hvor TREFOR El-net Øst de kommende tre år totalrenoverer tre 60/10 kV stationer på Bornholm. Det er nødvendigt i takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet tager fart.
”Også her på Bornholm ser vi flere og flere elbiler, private solcelleanlæg og varmepumper, og derfor skal vi forbedre og opdatere vores transformatorstationer, så de også kan håndtere det øgede forbrug. Vi er rigtig glade for at tage hul på opgaven nu, så vi også fremover kan sikre et velfungerende elnet til kunderne på Bornholm, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst.
Transformatorstationen i Olsker og værket i Rønne indgår også i planerne, og begge steder står over for en totalrenovering. Arbejdet i Olsker går i gang sidst på sommeren. Her bygger TREFOR El-net Øst også en ny 60/10 kV station ved siden af den eksisterende.
”Når stationerne færdige, er der mere eller mindre kun en bygning at se. Det meste af udstyret bliver placeret indendørs i de nye stationer, så det er kun selve tilslutningerne til luftledningerne, der bliver synlige, fortæller Ole Westh.
Værket i Rønne bliver renoveret i løbet af 2024 og 2025.
Fakta om 60 kV nettet
Elnettet på Bornholm er ejet af TREFOR El-net Øst, og 60 kV er det højeste spændingsniveau på øen. Spændingsniveau på 60 kV fungerer som hovedfærdselsåre, der både leverer og modtager elektricitet til og fra kunderne på Bornholm.
Nettet består af:
17 stk. 60/10 kV stationer
22 stk. 60/10 kV transformere (Bodilsker bestykkes med 10 MW, og Olsker med 10 MW transformere)
1 stk. 60 kV koblingsanlæg
70 km luftledningsanlæg 60 kV
61 km kabelanlæg 60 kV
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Ole Westh, afdelingsleder TREFOR El-net Øst, telefon 2160 7752
Per Sørensen, elforsyningsdirektør TREFOR El-net Øst, telefon 2835 7346
Billeder
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Landis+Gyr skal udskifte 93.000 vand- og varmemålere hos TREFOR27.11.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
De kommende år skal Landis+Gyr udskifte samtlige vand- og varmemålere hos forsyningsselskabet TREFORs kunder. De nye målere vil give forbrugerne i Trekantområdet detaljeret indsigt i deres forbrug.
I 40 år har Carsten Pedersen sikret forsyningen31.10.2024 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 1984 blev han ansat som elektriker ved Fredericia Kommunale Elværk. Den 1. november fejrer Carsten Rosenberg Pedersen 40-årsjubilæum i det, som i dag er forsyningsselskabet TREFOR. Gennem fire årtier har han dedikeret størstedelen af sine vågne timer til at sikre beredskabet og forsyningen af el, vand og varme i Trekantområdet.
Informationsmøde om fremtidens elnet23.10.2024 15:01:10 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst inviterer alle interesserede til at blive klogere på, hvordan elnetselskabet driver det bornholmske elnet, og hvordan der arbejdes på at fremtidssikre elnettet og elforsyningen. Mødet foregår mandag den 11. november i Rønne.
150.000 elnetkunder i Trekantområdet skifter til vintertarif24.9.2024 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
Bornholm skifter til vintertarif24.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. oktober ændrer TREFOR El-net Øst planmæssigt nettariffen for elkunder på Bornholm. Samme dag træder den tidligere varslede abonnementsændring i kraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum