Sydbank A/S

Sydbank får stærk start på året med historisk høj indtjening

Del
Med et resultat efter skat på 734 millioner kroner offentliggør Sydbank onsdag det bedste kvartalsregnskab i bankens historie. Resultatet giver en forrentning af egenkapitalen på 22,1 procent.

- Vi har fået en stærk start på 2023, og det er vi meget tilfredse med. Bankens resultat er løftet betydeligt som følge af en højere indtjening, der er opnået, uden at omkostningerne er steget. Resultatet for første kvartal viser et Sydbank med en høj indtjeningskraft, siger administrerende direktør Karen Frøsig.

Indtægterne fra nettorenterne er fordoblet, når man sammenligner med første kvartal sidste år.

- Nationalbanken har hævet styringsrenten seks gange siden juli 2022. Det kan tydeligt ses på bankens nettorenteindtægter. Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af højere udlån og af en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud, der tidligere har været placeret til negativ forrentning, siger Karen Frøsig.

Nøgletal fra regnskabet for første kvartal 2023

- Resultat på 734 mio. kr. efter skat
- Egenkapitalforrentning på 22,1pct. p.a. efter skat
- Basisindtjening på 1.635mio. kr. er 36 pct. højere end i samme periode i 2022
- Basisomkostninger på 797mio. kr. det er 2 mio. kr. mindre end i samme periode i 2022
- Basisresultat før nedskrivninger på 955 mio. kr. er 91 pct. højere end i samme periode i 2022
- Nedskrivninger udgør en indtægt på 10 mio. kr.
- Bankudlån op med 1,2mia. kr., det er en stigning på 2 pct. i forhold til ultimo 2022

Billeder

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye