Aarhus Havn

Danmarks største erhvervshavn leverer historisk resultat i begivenhedsrigt år

Del
Aarhus Havn kom ud af 2022 med den største godsomsætning i fjorten år og skriver danmarkshistorie med en ny dansk rekord for containeromsætning. Det samlede overskud på havnedriften lyder på 161 millioner kroner.
Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.
Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.

Året 2022 var et begivenhedsrigt år med krigen i Ukraine, energikrise og tårnhøj inflation. Det kunne også mærkes hos Aarhus Havn. Det var også et år, hvor havnens ansøgning om en havneudvidelse fyldte meget.

”Det har på mange måder været et begivenhedsrigt og helt uforudsigeligt år. De globale udfordringer blev lokale. Forsyningssikkerhed og forsvarssikkerhed kom for alvor på dagsordenen. Det var også tilfældet hos Aarhus Havn. Derfor er jeg stolt over, at vi kommer ud af året med så stærkt et resultat, som vi gør”, siger Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.

Aarhus Havn havde i 2022 den største samlede godsomsætning i fjorten år. 11.047.319 tons gods blev sendt over kaj. Det er en stigning på 9 pct. sammenlignet med 2021. Sammen med virksomhederne leverer havnen også en ny dansk rekord for containeromsætning. I 2022 blev hele 756.757 20-fodscontainere løftet over kaj.

”Bestyrelsen glæder sig over, at Aarhus Havn sammen med erhvervslivet har leveret fremgang på alle forretningsområder. Det er en vigtig påmindelse om, at Aarhus Havn er hele Danmarks havn, der understøtter den grønne omstilling, skaber arbejdspladser og fremgang til gavn for både borgere i Aarhus og hele landet”, siger havnens bestyrelsesformand Jacob Bundsgaard.

Behovet for en havneudvidelse voksede gennem året

I 2022 tog pladsmanglen på havnen til, og Aarhus Havns ansøgning om en havneudvidelse fyldte meget i den offentlige og politiske debat.

”Vi har også i 2022 brugt meget tid på vores ansøgning om en havneudvidelse. Der er ingen tvivl om, at interessen for udvidelsen er stor, og at bølgerne er gået højt. Det har vi både internt blandt vores medarbejdere og sammen med virksomhederne skullet håndtere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at et bredt politisk flertal har valgt at tage ansvar for udvikling og fremtidssikring af havnen med en aftale om en udvidelse af Aarhus Havn”, siger Thomas Haber Borch.

Vigtige skridt mod at blive Østersøområdets mest bæredygtige havn

Aarhus Havn har en målsætning om at blive Østersøområdets mest bæredygtige havn og CO2-neutral i 2030. I 2022 tog havnen yderligere skridt i den retning og nåede en CO2-reduktion på 18 pct. i forhold til 2021.

”Som Danmarks største erhvervshavn har vi et særligt ansvar for at gå forrest på det grønne område. Vi har ambitiøse målsætninger, og på trods af det meget høje aktivitetsniveau på havnen i 2022, tog vi vigtige skridt i retning af at nå målene”, siger Thomas Haber Borch.

Læs hele Aarhus Havns årsrapport

Økonomiske hovedtal (1.000 kr.)

2022

2021

Indtægter i alt

390.022

288.328

Omkostninger

229.472

213.070

Resultat af havnedrift (EBIT)

160.550

75.258

Finansielle nettoindtægter

-45.289

21.278

Overskud

115.262

96.536

     

CO2 hovedtal (tons)

2022

2021

Scope 1

868

1.129

Scope 2

240

182

Scope 3*

507

670

     

Godsomsætning

2022

2021

Containere (tons)

5.801.438

5.489.018

Containere (TEU)

756.757

717.819

Fast bulk (tons)

3.320.399

2.915.009

Flydende bulk (tons)

1.452.063

1.331.692

Ro/Ro (tons)

473.429

390.113

Krydstogtskibe

64

1

Personbiler

1.256.350

1.171.515

Færgepassagerer

3.110.297

2.935.342

*Note: Elforbrug gennem udlejning

 

Kontakter

Billeder

Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.
Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.
Download
Aarhus Havns hovedkontor på havnen i Aarhus.
Aarhus Havns hovedkontor på havnen i Aarhus.
Download
Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn.
Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn.
Download
Aarhus Havn har i 2022 sat ny danmarksrekord med den største containeromsætning i dansk historie.
Aarhus Havn har i 2022 sat ny danmarksrekord med den største containeromsætning i dansk historie.
Download

Information om Aarhus Havn

Aarhus Havn
Aarhus Havn
Vandvejen 7
8000 Aarhus C

https://www.portofaarhus.dk/

Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på 72 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region. 

Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr. 

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye