Elis-chaufførers fokus på god køreadfærd skaber arbejdsglæde

Når Elis i Kolding leverer nyvasket linned, duge og tøj til deres hotelkunder, kan afdelingens distributionsleder Jimmy Jeppesen via et Webfleet-flådestyringssystem se chaufførernes reelle køreadfærd ude på vejene. For i hver distributionsvogn sidder der en sort boks med et gyroskop, der kan mærke rystelser, som f.eks. når der trædes hårdt på speederen. Og på dashboards på computeren kan Jimmy Jeppesen få fuldt overblik over forskellige parametre, som viser, om de enkelte chauffører kører både sikkert og med omtanke for klimaet.
Jimmy Jeppesen fortæller: ”Vi kan hver dag se, om der f.eks. har været tomgangstid, som har ført til brændstofspild; om chaufførerne har kørt ved lavere hastigheder end fartgrænserne og dermed mindsket brændstofforbruget og risikoen for ulykker; og om chaufførerne har undgået kørselshændelser som at styre eller bremse bilen hårdt. Alt det tager jeg en dialog med chaufførerne om, når vi starter ugen med et tavlemøde hver mandag – for det er så vigtigt, at de jævnligt bliver samlet og involveret i, hvordan vi i fællesskab kan køre mere ansvarligt. Og vi kan se, at vores fælles fokus allerede nu skaber resultater: Vores chauffører kører ca. 11-12 % længere per liter brændstof, efter at vi har fået flådestyringssystemet implementeret. Og allerede efter 14 dage kom de første chauffører og sagde til mig, at det er så afstressende, når de kører ved den mere ensartede og lave hastighed, som vi stræber efter nu”.
Konkurrerer om at blive mest ansvarlige chauffør
Jimmy Jeppesen har gjort en stor indsats for, at flådestyringssystemet skal være en god oplevelse for chaufførerne – og som han fortæller, har den åbne, fælles dialog sikret, at systemet nu er blevet et samlingspunkt, der spreder glæde:
”Det har fra starten været vigtigt for mig, at den viden, som flådestyringssystemet giver os, ikke kun skal kunne ses af mig som leder, men derimod være synlig for os alle. Vi er jo sammen om indsatsen, og derfor har vi indkøbt en stor skærm, som er blevet installeret det sted, hvor chaufførerne aflæsser vogne om eftermiddagen – og på skærmen kan chaufførerne se de samme dashboards som mig. De kan bl.a. se en top 3-liste med navne på månedens bedste chauffører, og de kan se, hvem der i den aktuelle uge har forbedret sin score mest – så de har startet deres egen lille konkurrence om at køre mest ansvarligt. Og det er sjovt at se chaufførerne samle sig om skærmen om eftermiddagen, hvor de står og griner, hyggesnakker og smådriller hinanden venskabeligt”, siger Jimmy Jeppesen og fortsætter:
”Vores chauffører tager nu i dén grad ejerskab på at optimere deres egen køreadfærd, og de er også meget engagerede i og glade for at følge Kolding-afdelingens samlede køreadfærdsforbedringer. Faktisk blev flådestyringssystemet hurtigt så populært, at nogle chauffører i opstartsfasen utålmodigt spurgte mig, hvornår det var deres tur til at blive koblet på. Og jeg tror, at det er blevet så god en oplevelse for alle, fordi vi har fokuseret på kun at forbedre ét køreadfærdsparameter ad gangen, og fordi vi har haft en positiv, åben og fælles tilgang til projektet."
Coffee to go – distributionslederen med på køretur
Jimmy Jeppesen er selv tidligere chauffør – og at han ser det som et fælles ansvar at styrke køreadfærden, viser sig også ved, at han på skift tager med Kolding-afdelingens chauffører ud på deres daglige ruter for at give dem gode råd undervejs. Jimmy Jeppesen fortæller:
”Jeg kalder det ”Coffee to go”, og det handler om, at jeg fra tidlig morgen til arbejdsdagens slutning kører med én chauffør rundt og leverer og afhenter kundernes tekstiler. Så får vi os en god snak og en kop kaffe, og jeg kan undervejs spørge f.eks.: ”Hvorfor slipper du ikke speederen her og lader bilen trille det sidste stykke? Og er det nødvendigt at holde i tomgang nu?” Når vi sidder sammen ude på vejen, bliver mine råd mere håndgribelige og brugbare, for chaufførernes ruter er forskellige, og hvad de skal gøre for at mindske sikkerhedsrisici og brændstofforbrug kan variere afhængigt af, om de f.eks. kører i byer eller på landevejsstrækninger. Så det giver god mening at tale om køreadfærd på ruten, og det giver mig samtidig mulighed for at tale med chaufførerne om, hvordan de har det”, siger Jimmy Jeppesen og tilføjer:
”At have ansvarlig kørsel handler jo ikke kun om alt det, der sker ude på vejene – det handler også om, at vi som arbejdsplads skal sikre, at vores chauffører trives og har et arbejds- og privatliv i balance. Derfor gør jeg naturligvis også hver dag en stor indsats for at få pakket vores distributionsvogne og planlagt hver tur, så vores chauffører så vidt muligt undgår overarbejde og kan nå deres leveringer ved at køre i en sikker og brændstofbesparende hastighed”.
Nøgleord
Kontakter
Anna-Sofie PlougmandMarketingchef
Tlf:2363 9383Anna-Sofie.Plougmand@Elis.comBilleder

Information om Elis Danmark A/S
Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com
Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Medarbejderaktier: Elis anerkender de ansattes værdifulde indsats19.9.2023 07:00:00 CEST | Nyhed
Nu åbner Elis (tidl. Berendsen) igen for tilmelding til aktieprogrammet: Elis for All, hvor medarbejdere fra Elis’ landsdækkende afdelinger kan købe aktier i koncernen til favorable priser – og det seneste år har koncernens aktiekurs vist en flot stigning.
Milepæl: Elis-koncern løfter slør for SBTi-godkendte CO2-udledningsmål7.9.2023 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Elis-koncernens mål for reduktion af CO2-udledning er blevet godkendt af Science Based Targets initiative – og nu præsenterer koncernen deres klimakøreplan og -ambitioner frem mod 2030.
Elis og NewRetex: Nyt partnerskab sætter turbo på genanvendelsen af industribeklædning5.9.2023 07:15:00 CEST | Nyhed
Fremover vil Elis (tidl. Berendsen) sende størstedelen af deres kasserede industribeklædning til NewRetex, hvor robotter finsorterer fraktionerne så intelligent, at en stor del kan genanvendes mekanisk og spindes til nye garner.
Elis’ ledere hylder, at medarbejderne skifter stillinger internt4.9.2023 16:30:00 CEST | Nyhed
Når Elis’ (tidl. Berendsen) medarbejdere indenfor salg får nye karrieredrømme, tager de en åben samtale med deres leder. For i Elis er der utallige karriereveje, og lederne har fokus på medarbejdernes potentiale og hylder de interne jobskifter.
Elis’ medarbejdere kommer til orde – til gavn for trivslen og forretningen21.7.2023 07:00:00 CEST | Nyhed
Elis (tidl. Berendsen) vil involvere medarbejderne i deres egen trivsel. Derfor sætter Elis nu fokus på 1-til-1-samtaler og spørger mere ind til god ledelse i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen – og det styrker de mangfoldige ansatte og forretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum