Ny kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark
Line Grove Hermansen tiltræder 1. maj 2023 stillingen som direktør for kommunikation og advocacy i UNICEF Danmark – en nyoprettet stilling, hvor kommunikationsområdet er lagt sammen med fortalervirksomhed og indsatsen for børn i Grønland og Danmark.
Dermed vender hun tilbage til UNICEFs danske nationalkomité, hvor hun også tidligere har været en del af direktionen.
”Jeg er glad for at kunne byde Line velkommen tilbage i UNICEF Danmark. Med sin brede kommunikationsbaggrund, ledelseserfaring og store viden om børns vilkår og rettigheder har hun præcis de kvalifikationer, som vi var på udkig efter til den nye stilling, hvor vi vil samtænke vores advocacy-indsatser i Danmark, Grønland og globalt. Samtidig kender jeg Line og ved, at hun er helt på linje med de værdier, som vi står for i UNICEF Danmark. Vi glæder os til at skulle arbejde sammen med Line igen,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Også Line Grove Hermansen glæder sig til gensynet:
”Jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af UNICEF Danmark. Siden min tid i UNICEF har organisationen opnået utrolig flotte resultater i forhold til at aktivere fonde og virksomheder og øget sin betydning – også for danske og grønlandske børn,” siger hun.
Hun ser frem til at kunne gøre en forskel for verdens børn.
”I en årrække har der været en positiv fortælling om, at det gik fremad i verden, og at børn voksede op med bedre vilkår end tidligere generationer. Men fremtidsudsigterne er på kort tid blevet forandret til det værre på grund af klimakrise, krig og konsekvenserne af COVID-19 pandemien. Bl.a. står vi midt i en global læringskrise, hvor 244 mio. børn – primært piger – ikke går i skole. Hvis der er én organisation, som har både styrke, opbakning og innovationsevne til at agere og gøre noget, er det UNICEF,” siger hun.
Line Grove Hermansen kommer fra en stilling som global kommunikationschef i IMS (International Media Support), hvor hun har været ansat de seneste knap tre år.
Hun har en MBA fra Berlin samt en NGO-lederuddannelse. Hun er oprindelig uddannet journalist samt bachelor i kommunikation fra RUC. Igennem mere end 15 år har hun været leder indenfor kommunikation, politik og engagement, primært på børneområdet, i danske og internationale organisationer. Hun har flere tillidshverv, bl.a. ibestyrelser, ligesom hun er censor indenfor medieledelse og strategisk kommunikation på DMJX.
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF advarer: Intet sted i Gaza er sikkert at tage hen for de 600.000 børn i Rafah6.5.2024 15:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Et bebudet israelsk militært angreb af Gazas sydligste by Rafah vil udgøre en katastrofal risiko for de 600.000 børn, der i øjeblikket tager ly i byen, advarer UNICEF. Hundredtusindvis af børnene i Rafah er sårede, syge, underernærede, traumatiserede eller lever med et handicap, og bør ikke tvangsflyttes. I stedet bør børnene beskyttes og en øjeblikkelig og langvarig humanitær våbenhvile igangsættes.
UNICEF Danmark: Stærk støtte fra danskerne i et udfordrende år1.5.2024 11:30:04 CEST | Pressemeddelelse
Hvert femte barn levede i eller flygtede fra konfliktzoner i 2023, hvor verden også oplevede stigende fødevarepriser og pres på børns rettigheder. Selv i et sådant år med store udfordringer fastholdt og øgede UNICEF Danmark den bæredygtige vækst.
Jens Bjørn Andersen nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark30.4.2024 12:07:02 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF Danmarks bestyrelse byder Jens Bjørn Andersen velkommen som nyt medlem.
Efter 13 års konflikt i Syrien har 7,5 millioner børn brug for humanitær hjælp15.3.2024 12:36:17 CET | Pressemeddelelse
Flere børn end nogensinde før lider under den mangeårige konflikt i Syrien. Der er behov for massiv støtte fra det internationale samfund, lyder det fra UNICEF.
Over 230 millioner nulevende piger og kvinder er omskåret8.3.2024 06:31:14 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra UNICEF viser, at antallet af nulevende piger og kvinder, der er blevet omskåret, er steget med 30 millioner indenfor de seneste 8 år. Samtidig ser vi en bekymrende tendens til, at piger bliver omskåret i en meget ung alder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum