Nyt værktøj hjælper elever til at tage del i den grønne omstilling
2.5.2023 06:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Klimaforandringer og bæredygtig adfærd skal i højere grad på skoleskemaet, men det kan være komplekse ting at arbejde med for skoleelever. Projektbaseret undervisning har vist sig at være en motiverende måde at inddrage det på, men for lærerne er det svært at vurdere, hvordan eleverne styrker deres kompetencer gennem projektbaseret klimaundervisning. Den udfordring adresserer et nyt didaktisk værktøj udviklet af CONCITOs Klimaambassade i samarbejde med eksperter indenfor evaluering.
Værktøjet beskriver konkrete tegn på læring indenfor fem kernekompetencer: kreativitet, samarbejde, formidling, navigation og implementering. Netop de kompetencer er afgørende for, at børn og unge kan være aktive i den grønne omstilling. De vil gøre dem i stand til at se muligheder, handle og dermed få håb for fremtiden.
Der har manglet et sprog elevers kompetencer og fremskridt
”Klimaambassaden har arbejdet med projektbaseret og praksisnær undervisning om klima og bæredygtighed i mange år, men har manglet et sprog for at beskrive den positive udvikling og de udviklingspotentialer, vi kan se hos de elever, vi møder. Det er også noget, mange lærere efterlyser. Derfor har vi nu udviklet dette værktøj, der hjælper lærerne til at vurdere elevernes kompetencer og fremskridt,” siger programchef Synnøve Kjærland, Klimaambassaden.
Med udgangspunkt i relevant didaktisk metode har Klimaambassaden konkretiseret fem generelle “projektkompetencer” i en række tegn på læring, så de bliver lettere at få øje på, italesætte og målrette undervisningen efter. Disse udgives nu i form af et didaktisk værktøj, som mange folkeskolelærere forhåbentlig kan få gavn af, når de kører projektbaseret undervisning i grundskolen. Værktøjet er gratis og kan hentes på CONCITOs hjemmeside.
Værktøjet er udviklet med støtte fra Teknologipagten og med vejledning fra NEUC - Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter og KlimaZirkus v. Søren Peter Dalby Andersen.
Værktøj kan planlægge og evaluere projektkompetencer
Målet er, at værktøjet skal kunne anvendes bredt i alle faser omkring et projektbaseret forløb, f.eks. i dialog med elever og kolleger, til formativ evaluering eller som inspiration til planlægning, både af enkelte forløb og af hele skoleåret.
I udviklingen af værktøjet har Klimaambassaden prioriteret overskuelighed og anvendelighed. Det skal være muligt at fokusere på én kompetence eller enkelte tegn på læring, og være let at gå til i en travl hverdag.
”Værktøjet kan hjælpe lærere, som vil designe projektbaserede undervisningsforløb. Hvis læreren fx ønsker, at eleverne får erfaringer med at navigere i komplekse situationer, vil hun gennem værktøjet få hjælp til at beskrive, hvordan man kan se en udvikling hos den enkelte elev. Det gør det nemmere for læreren at designe øvelser som understøtter netop den projektkompetence,” forklarer Søren Peter Dalby Andersen, direktør i KlimaZirkus og tidligere folkeskolelærer.
Elever får kompetencer til en grønnere fremtid
Værktøjet er ikke rettet mod bestemte fag eller temaer, men tager udgangspunkt i kompetencer, der er bredt anerkendt som væsentlige for bæredygtig og grøn dannelse. Klimaambassadens erfaring er, at praksisnær undervisning i klima opleves motiverende for eleverne.
”Det er afgørende for den grønne omstilling, at børn og unge understøttes i at tænke og handle kreativt, indgå i konstruktive samarbejder, navigere i komplekse problemstillinger, implementere beslutninger på et informeret grundlag samt formidle idéer og løsningsforslag klart og tydeligt. Derfor er det vigtigt med et fælles sprog for, hvordan undervisningen målrettes disse kompetencer. Det ønsker og håber vi at bidrage til med dette værktøj,” siger Synnøve Kjærland, programchef for Klimaambassaden.
Det nye værktøj er foreløbig taget i brug i Vejle kommune og præsenteret for en række aktører på den nationale naturfagskonference Big Bang for nylig.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
Frederiksberg tager vigtige skridt for at sikre den grønne dannelse af kommunens børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen. Det nye samarbejde skal inspirere skolerne og være med til at understøtte den grønne dannelse, der allerede har et tydeligt afsæt i kommunens nye klimahandleplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum