Ny analyse: 5.200 dimittender risikerer årligt at falde ud af dagpengesystemet med den nye etårige dagpengeperiode
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:
”1. maj indvarsler en ny virkelighed for mange nyuddannede, som helt naturligt er ledige i en kort periode for at finde det første job. Regeringens dagpengeforringelser kommer nemlig med en meget høj pris for de unge, og jeg tvivler grundlæggende på, at det vil gøre andet end at øge presset på de unge, som allerede i dag stryger ud i job efter uddannelsen. Vi vil i Akademikerne i de kommende år nøje følge udviklingen for dimittenderne på dette område”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Ifølge den nye analyse fra Akademikerne står op mod 5000 dimittender årligt til at falde ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af perioden til kun et år. Forkortelsen af dagpengeperioden rammer både dimittender fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Det er første gang, der bliver regnet på disse konsekvenser ved regeringens dagpengeforringelser. Hverken i det lovforberedende arbejde eller inden ikrafttrædelsen har beskæftigelsesministeren villet se på, hvor mange personer der vil være i risiko for at miste dagpengeretten.
”Jeg har en klar forventning om, at regeringen med den her nye analyse i hånden tager ansvar for, at dagpengeforringelserne ikke får så voldsomme konsekvenser. Det ville fx klæde regeringen at få investeret i en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der understøtter et bedre match mellem virksomheder, der mangler arbejdskraft, og ledige”, siger Lisbeth Lintz.
Dimittender er en vigtig del af fødekæden til det solidariske dagpengesystem, og en tidligere analyse fra Akademikerne viser, at dimittender med en videregående uddannelse har den højeste tilslutning til a-kassesystemet ti år efter dimission. Derfor er det ikke uden risiko at forringe dagpengene.
”Jeg frygter, at forkortelsen af dagpengeperioden får store konsekvenser for det solidariske dagpengesystem som helhed. Rigtig mange nyuddannede melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp, når de har brug for det, frygter jeg, at de vil opgive dagpengesystemet helt.”, siger Lisbeth Lintz, og understreger, at Akademikerne er klar til at drøfte konkrete tiltag, der kan kompensere for forringelserne.
Yderligere information
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
T +45 2488 8442
E ll@ac.dk
Akademikerne repræsenterer 480.000 privat og offentligt ansatte med en videregående uddannelse.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Sektordimensionering rammer samfundsøkonomien voldsomt hårdt19.4.2024 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag sidste års kandidatreform, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative er netop blevet enige om en sektordimensionering, der kommer til at koster det danske samfund mange milliarder kroner hvert år i tabt velstand. Det er et ufatteligt dyrt og umådelig ineffektivt politisk greb, advarer Hovedorganisationen Akademikerne.
150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.
Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.
Voksende antal akademikere oplever manglende støtte til kompetenceudvikling hos arbejdsgiver15.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne svarer over halvdelen af de privatansatte akademikere, at de ønsker mere kompetenceudvikling end den, de har fået. Undersøgelsen viser også, at andelen, der har manglet opbakning til kompetenceudvikling fra deres arbejdsgiver, er steget siden 2021.
OK24: 39.000 akademikere i kommunerne får ny overenskomst28.2.2024 12:36:37 CET | Pressemeddelelse
De ca. 39.000 ansatte akademikere i kommunerne, herunder bl.a. administrative medarbejdere, ergoterapeuter, bibliotekarer, fysioterapeuter, psykologer, chefer, ingeniører og tandlæger har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum