Ny professor skal hjælpe patienter med nyresygdomme og deres familier

Hanne Agerskov skal i sit professorat opbygge den sygeplejefaglige forskning på Nyremedicinsk Afdeling på OUH og fortsat forske i patient- og familieinvolvering i forbindelse med kronisk nyresygdom, pleje- og behandlingsforløb, rehabilitering og palliation relateret til nyresygdomme. Hendes mål er også at udvikle interventioner rettet mod patienter og familier, der er berørt af nyresygdom.
Hanne Agerskov kombinerer sin forskning med klinisk sygeplejefagligt arbejde i afdelingens hæmodialyseafsnit og undervisning på ph.d.-metodekursus samt cand.cur.-studiet på SDU. Desuden står hun som forskningsleder ved ForSa-P i spidsen for at nå målet om, at alle forskere på OUH og Klinisk Institut involverer patienter og pårørende i deres forskning.
Hanne Agerskov har siden 2012 lavet forskningsprojekter inden for det nyremedicinske speciale, hvor både nyredonation, nyretransplantation, nyresygdom blandt børn samt kronisk nyresygdom har været i fokus for at forbedre pleje- og behandlingsforløb. Og det meste af hendes forskning inkluderer både patienter og deres familier, idet forskning har vist, at det at have en kronisk nyresygdom ikke kun påvirker den enkelte patient, men hele familien.
Hanne Agerskov er født i Herning i 1966, hvor hun også er opvokset. Hun er uddannet sygeplejerske fra Odense Sygehus i 1993. Hun har arbejdet inden for nefrologien siden 2001 og blev cand.scient.san. fra SDU i 2008. Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling ved SDU i 2015. Her havde hun undersøgt oplevelser ved at være levende nyredonor før, under og efter en nyretransplantation. Hun har været post doc. og lektor på Nyremedicinsk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, SDU. Hanne Agerskov er desuden næstformand for Dansk Selskab for Familiesygepleje.
Hanne Agerskov er gift og bor med sin mand på landet på Midtfyn. Sammen har de to voksne sønner og en svigerdatter, der er bosat i henholdsvis Aarhus og København. Ud over at prioritere familien højt i fritiden, er hun aktiv amatørmusiker med obospil, løber og en ivrig strikker.
Kontakter
Hanne Agerskov
Mail: hanne.agerskov@rsyd.dk
Mobil: 2942 7086
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum