Sangeftermiddag på en søndag

Et rigt program med sange og lieder af Gerald Finzi, Roger Quilter, Vaughan Williams, Benjamin Britten, Robert Schumann, Niels W. Gade og Edvard Grieg står på programmet, når de to unge sangere fra Operaens Young Artists Programme, Ivar Magnus Sandve og Magnus Berg, giver eftermiddagskoncert i Takkelloftets foyer i Operaen søndag den 14. maj.
Det er en helt særlig lejlighed til at høre sange fra romantikkens blomstringstid frem til det 20. århundredes britiske musik udført af to fremragende, unge stemmer.
På den britiske del af programmet står sange fra Gerald Finzis sangcyklus Earth, Air and Rain, op. 15 med tekster af Thomas Hardy, der kredser om døden og livets forgængelighed, Arnold Book of Old Songs, der er en samling af traditionelle folkesange og ballader med nye klaverakkompagnementer af Roger Quilter, som dedikerede dem til sin nevø Arnold, House of Life, som Vaughan Williams skrev over sonetter af den prærafaelitiske digter og maler, Dante Gabriel Rosetti, der i teksterne kontrasterer begreber som liv og død, tid og evighed, erotisk og platonisk kærlighed, materie og ånd samt sange af Benjamin Britten fra hans store samling af arrangementer af traditionelle, engelske folkesange, hvoraf mange blev indsamlet af komponisten selv i forskellige dele af England.
På koncertprogrammet står også lieder fra Schumanns Dicherterliebe og Liederalbum für die Jugend samt sange af danske Niels W. Gade og norske Edvard Grieg.
Ivar Magnus Sandve og Magnus Berg, akkompagneres af Thomas Bagwell, der er pianist og repetitør ved Den Kongelige Opera.
Ivar Magnus Sandve, tenor
Ivar Magnus Sandve er fra Oslo, Norge. Han er uddannet ved Barratt Due Musikkinstitutt og Operahøgskolen i Oslo. Ivar Magnus Sandve er en del af Operaens Young Artist Programme og debuterede på Det Kongelige Teater i rollen som Remendado i Carmen i denne sæson. Ivar Magnus medvirker i den kommende sæson på Det Kongelige Teater i Mozarts Tryllefløjten og Puccinis Madame Butterfly.
Magnus Berg, baryton
Den norske baryton Magnus Berg er uddannet på fra Norges Musikkhøgskole og Operaakademiet i København. Magnus Berg er en del af Young Artist Programme på Det Kongelige Teater. Han debuterede på Det Kongelige Teater i Maskarade af Carl Nielsen i 2020, og han har på Det Kongelige Teater også sunget Schaunard i La bohème, Masetto i Don Juan og Moralés og Dancaïro i Carmen samt medvirket i Det Kongelige Teaters julekoncert.
Se hele koncertprogrammet til Recital #2 HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum