Dansk idræt skal være grønnere

Næsten hver anden dansker er medlem af et lokalt foreningsfællesskab, og hver dag benytter medlemmerne i eksempelvis fodboldklubberne, sejlsportsklubberne og badmintonklubberne landets over 10.000 idræts- og foreningsfaciliteter.
Det kræver mange energimæssige ressourcer at holde idræts- og foreningsdanmark kørende, og derfor er bæredygtighed og grøn omstilling også højt på dagsordenen i dansk idræt.
Som et vigtigt led i arbejdet mod en mere klimavenlig idræt, har DIF’s repræsentantskab nu vedtaget en ny certificeringsordning Grøn idræt, som skal hjælpe de enkelte specialforbund med at bidrage til en grønnere hverdag.
Grøn idræt er en toårig klima- og bæredygtighedscertificering, der udbydes af DIF og er målrettet DIF’s 62 specialforbund. Formålet med ordningen er at understøtte konkrete adfærdsændringer i forbund og foreninger som middel til reduktion af klima- og miljøaftrykket samt at fremme den grønne dagsordenen i hele samfundet.
For at blive certificeret som Grøn idræt skal man på ansøgningstidspunktet leve op til tre obligatoriske krav, udarbejde en klima- og bæredygtighedsstrategi og vælge to-fire individuelle indsatser, som aftales med DIF.
”Idrætten har et ansvar og en unik mulighed for at bidrage til den grønne omstilling helt konkret og lokalt. Med Grøn Idræt understøtter vi del forbundene i at vise ansvarlighed for deres egne aktiviteter. Men nok endnu vigtigere: Vi vil udnytte vores muligheder for i fællesskab at sætte skub i den bæredygtige adfærd ude i foreningerne. For den grønne omstilling lykkes kun, hvis den bliver en folkesag,” siger Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF.
Og de grønne tanker og arbejdet for en mere klimavenlig idræt er allerede godt i gang. Det slog DIF-formand Hans Natorp i sin tale på DIF’s årsmøde i Idrættens Hus.
”Jeg glæder mig over at se flere og flere eksempler på forbund, foreninger og frivillige, der tager ansvar for klimaet og miljøet. Det sker for eksempel gennem affaldsindsamlinger, energirenoveringer, biodiversitet omkring golfbaner, mindre miljøbelastende sportsudstyr, strategier for reduktion af CO2-aftrykket ved events og meget andet. ”
Yderligere information
Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF, 22 95 62 95
Hans Natorp, formand i DIF, 31 44 40 15
Foto: Claus Fikser
Udspillet Grøn idræt er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum