Dansk idræt skal være grønnere
29.4.2023 12:37:18 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Næsten hver anden dansker er medlem af et lokalt foreningsfællesskab, og hver dag benytter medlemmerne i eksempelvis fodboldklubberne, sejlsportsklubberne og badmintonklubberne landets over 10.000 idræts- og foreningsfaciliteter.
Det kræver mange energimæssige ressourcer at holde idræts- og foreningsdanmark kørende, og derfor er bæredygtighed og grøn omstilling også højt på dagsordenen i dansk idræt.
Som et vigtigt led i arbejdet mod en mere klimavenlig idræt, har DIF’s repræsentantskab nu vedtaget en ny certificeringsordning Grøn idræt, som skal hjælpe de enkelte specialforbund med at bidrage til en grønnere hverdag.
Grøn idræt er en toårig klima- og bæredygtighedscertificering, der udbydes af DIF og er målrettet DIF’s 62 specialforbund. Formålet med ordningen er at understøtte konkrete adfærdsændringer i forbund og foreninger som middel til reduktion af klima- og miljøaftrykket samt at fremme den grønne dagsordenen i hele samfundet.
For at blive certificeret som Grøn idræt skal man på ansøgningstidspunktet leve op til tre obligatoriske krav, udarbejde en klima- og bæredygtighedsstrategi og vælge to-fire individuelle indsatser, som aftales med DIF.
”Idrætten har et ansvar og en unik mulighed for at bidrage til den grønne omstilling helt konkret og lokalt. Med Grøn Idræt understøtter vi del forbundene i at vise ansvarlighed for deres egne aktiviteter. Men nok endnu vigtigere: Vi vil udnytte vores muligheder for i fællesskab at sætte skub i den bæredygtige adfærd ude i foreningerne. For den grønne omstilling lykkes kun, hvis den bliver en folkesag,” siger Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF.
Og de grønne tanker og arbejdet for en mere klimavenlig idræt er allerede godt i gang. Det slog DIF-formand Hans Natorp i sin tale på DIF’s årsmøde i Idrættens Hus.
”Jeg glæder mig over at se flere og flere eksempler på forbund, foreninger og frivillige, der tager ansvar for klimaet og miljøet. Det sker for eksempel gennem affaldsindsamlinger, energirenoveringer, biodiversitet omkring golfbaner, mindre miljøbelastende sportsudstyr, strategier for reduktion af CO2-aftrykket ved events og meget andet. ”
Yderligere information
Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF, 22 95 62 95
Hans Natorp, formand i DIF, 31 44 40 15
Foto: Claus Fikser
Udspillet Grøn idræt er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
Begejstring og fremtidsperspektiver22.2.2026 10:12:32 CET | Pressemeddelelse
39 danske atleter fordelt på syv forskellige idrætsgrene har kæmpet for de rød-hvide farver ved OL i Milano Cortina. DIF vender i den grad tommelfingeren opad for den samlede danske indsats, som slutter med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup.
Danmark vinder OL-sølv i speedskating21.2.2026 18:24:11 CET | Pressemeddelelse
Viktor Hald Thorup har sikret Danmarks blot anden vinter-OL medalje nogensinde.
Skiskytte bærer den danske fane til OL-afslutning20.2.2026 15:14:35 CET | Pressemeddelelse
Anne de Besche skal gå i spidsen for det danske OL-hold ved afslutningen af vinter-OL på søndag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

