5. klasse-elever planter klimaskov
28.4.2023 10:19:19 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

I onsdags fejrede Vestre Skole skoleårets projekter med en festival. Her satte eleverne på 5. årgang et særligt punktum for de sidste otte uger med fokus på klima i alle fag.
Årgangen plantede en lille skov på skolens område. Skoven består af 25 træer, som børnene har valgt imellem arter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark - lind, hassel, hæg og bøg. Medarbejdere fra Park og Vej i Billund Kommune havde gjort jordstykket klar til plantning, men eleverne gravede, plantede og vandede selv de små træer.
Træer optager CO2 og bliver stående i mange år
Træer og andre planter er med til at lagre CO2. Det ved børnene på Vestre Skoles 5. årgang alt om fra undervisningen i klima. Lærer Lone Skovgaard fortæller, at idéen om at plante træer opstod, da hun mødtes med Julie Grønlund, som er Billund Kommunes projektleder vedrørende klima.
”I lærerteamet havde vi en idé om, at der nok var nogen på rådhuset, som kunne hjælpe med at gøre projektet om klimaforandringer konkret for eleverne. Heldigvis ville Julie gerne ud at introducere den klimaplan, hun arbejder med, i en skolesammenhæng. På den måde fik vi snakket os frem til, at det kunne være interessant at lade eleverne arbejde med noget lokalt. Det skulle selvfølgelig være i form af noget, der har en positiv klimaeffekt, men vi ville også gerne sætte et synligt og blivende aftryk. Vi synes, plantningen af træer lever op til de ønsker,” siger Lone Skovgaard, lærer på 5. årgang på Vestre Skole.
Klimaplan har også fokus på børn
I klimaplanen arbejder Billund Kommune med børn og unge som en særlig målgruppe, for det forpligter at være hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det er vigtigt, at børnene ikke mister modet, men derimod uddannes til både håb og handlemod, når det gælder klimaet.
”Vi har et ønske om at involvere børn og unge i at udpege de løsninger, der skal til for at bekæmpe klimaforandringerne. Men vi er samtidig opmærksomme på ikke at parkere ansvaret hos de næste generationer. Det er en hårfin balance,” fortæller Julie Grønlund, projektleder for klima i Billund Kommune, om, hvordan 5. årgangs klimaprojekt passer ind i klimaplanen.
Derfor er kommunen som en del af klimaplanen i gang med at udvikle en vandreudstilling sammen med MARK – Museet for en Ny Danmarkshistorie, som skal kunne rekvireres af skoler, der, som Vestre Skole, vil arbejde med klima i f.eks. en projektuge. Selve udstillingen skal formidle viden om klima og det, som er særligt for Billund Kommune i et klimaperspektiv. Og så skal den kunne vokse, så de projekter skolebørnene udvikler i relation til klima kan indgå i udstillingen fremover. Hvis en skole f.eks. vil arbejde med klimavenlig mad, kan udstillingen få et element, der beskriver, hvilke madvarer der er klimavenlige og hvorfor, eller måske en samling af opskrifter, som eleverne har afprøvet og godkendt.
”Da vi fik henvendelsen fra Vestre Skoles 5. årgang, var det oplagt at slå til og begynde de første undersøgelser i forhold til inddragelsen af børn. Jeg har dels besøgt eleverne og fortalt dem om klimaplanen, og nu får de mulighed for at plante deres egen klimaskov. Vi håber meget, at de vil passe på skoven og komme tilbage om 10, 15, 20 år og se til skoven,” siger Julie Grønlund.
Insekthoteller og udstillinger
Ud over at plante træer som afslutning på projektet har eleverne bygget insekthoteller og lavet plakater med klimaråd om at købe genbrug, spise mindre kød osv. På festivaldagen serverede de også vafler af insektmel som en forsmag på fremtidens proteiner.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder



Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kordag 2026: 4. klasser synger med Odense Jazz Orchestra i Billund Idrætscenter15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år samles alle elever fra fjerde klasse i Billund Kommune til Kordag - en dag, hvor eleverne både får en musisk oplevelse - og en samlende følelse af fællesskab gennem sang. I år optræder børnene sammen med det professionelle bigband Odense Jazz Orchestra – og med deltagelse af LEGOLAND Billund Garden.
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
