DUF ansætter ny politisk chef
28.4.2023 09:56:03 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Jonas Manthey Olsen kommer ind til jobbet som politisk chef med både national og international politisk erfaring. Herhjemme har han blandt andet været næstformand i en af DUFs medlemsorganisationer, nemlig Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU),arbejdet tre år som politisk rådgiver for Socialdemokratiet på Christiansborg ogværet særlig rådgiver for Børne og Undervisningsministeren i et barselsvikariat. De seneste fem år har han primært brugt i New York, først i FN’s udviklingsprogram, UNDP, og siden Danmarks faste repræsentation ved FN.
”Jonas sætter flueben ved mange punkter på vores ønskeliste med sin erfaring med national og international interessevaretagelse samt kommunikation. Jeg ser meget frem til, at han indtræder som afdelingsleder i afdelingen og som en del af ledergruppen. Der er mange spændene og vigtige dagsordener, som venter os i den kommende periode,” siger generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, Louise Juul Jensen.
Jonas Manthey Olsen ser frem til den nye udfordring i vante omgivelser. Jonas har nemlig tidligere slået sine folder hos DUF som politisk konsulent fra 2014 til 2016.
”Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til DUF. Foreningslivet og ungeområdet er noget, der ligger mig nært, og som jeg altid har haft med mig, hvad end det var på Christiansborg eller i FN, siger Jonas Manthey Olsen.
DUFs nye politiske chef er kandidat i Globale Studier fra Roskilde Universitet. Han overtager posten fra Daniel Branislav Christensen, der efter to år i stillingen har sagt ja til en ansættelse som souschef i overborgmestersekretariatet på Københavns Rådhus.
DUF takker Daniel for hans stærke indsats og glæder sig til at byde Jonas velkommen 22. maj, hvor han tiltræder stillingen.
Nøgleord
Kontakter
Asger Bach HolstKommunikationskonsulentDUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Tlf:24404709Tlf:24404709abh@duf.dkBilleder

Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Om DUF
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, sociale organisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
