Vækstpiloter skaber udvikling i små og mellemstore virksomheder – og mange ansættes efterfølgende
SMV’er i hele landet har nu mulighed for at få tilskud til lønomkostninger, når de ansætter en ny medarbejder til at løse konkrete udviklingsopgaver. Det sker gennem Erhvervshusenes SMV:Vækstpilot.

Udviklingsmulighederne er mange for små og mellemstore virksomheder inden for f.eks. digitalisering, grøn omstilling eller salg. Ofte mangler virksomhederne dog de rette kompetencer til at føre opgaverne ud i livet. Derfor er der godt nyt for landets SMV’er, da den succesfulde tilskudspulje SMV:Vækstpilot netop er åbnet for nye ansøgninger. SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, der er et samlet tilbud til SMV’er i hele landet, og som drives af landets seks erhvervshuse.
En vækstpilot er en ny medarbejder, som ansættes i seks måneder på ordinære vilkår. Puljen giver 50 pct. tilskud til lønomkostninger (max. 15.000/mdr.). Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
”Interessen for SMV:Vækstpilot puljen har været stor: Mange virksomheder har hurtigt set værdien i at sparre med de lokale erhvervshuse og i at ansætte en vækstpilot med nye kompetencer til at løse en given udviklingsopgave. Derudover oplever mange virksomheder et behov for at ansætte endnu flere medarbejdere som følge af de aktiviteter og opgaver, vækstpiloten sætter i søen – og det er positivt,” fortæller Karina Norre Ammentorp, Projektkoordinator i Erhvervshus Hovedstaden.
Vigtigt trinbræt til vækst for virksomheden CardioLab
556 virksomheder ansatte en vækstpilot gennem SMV:Vækstpilot, da puljen var åben i 2021-2022. En af dem er speciallægeklinikken CardioLab i København, der har ansat vækstpiloten Daniel de la Porte for at kunne nå bredere ud til både private kunder og virksomheder i hele landet. Susan Alsø, der er direktør og medejer af CardioLab, fortæller:
"Vi søgte SMV:Vækstpilot, fordi vi havde brug for nye kompetencer i huset. Vi manglede en person med en salgsforståelse og en salgsviden, som kan gøres CardioLabs salg mere professionelt. En som har kan sikre en effektivisering af vores salgsværktøjer.”
Daniel de la Porte er uddannet bachelor fra Copenhagen Business Academy med fokus på marketing og salg. Matchet skete gennem Frederiksberg Jobcenter, hvor han så nogle gode muligheder ved at komme ind som vækstpilot i CardioLab: "Det er et godt afsæt at teste sine kompetencer af i et dynamisk miljø og i en lille virksomhed som CardioLab," siger han.
Vækstpiloter ansættes efterfølgende
Det er særligt de helt små SMV’er, der søger om SMV:Vækstpilot. Mere end halvdelen af de virksomheder, der tidligere har søgt tilskudspuljen, har mellem 0 og 5 ansatte. Af disse, hvoraf 344 virksomheder på landsplan allerede har afsluttet vækstpilotforløbet, svarer knap to tredjedele (62 pct.), at de efterfølgende har ansat vækstpiloten.
”Vi betragter i høj grad SMV:Vækstpilot som en win-win situation for virksomheder og vækstpiloter: Virksomheder få taget hul på et konkret udviklingspotentiale og har ofte fortsat behov for vækstpilotens kompetencer på bagkant af forløbet, hvilket gerne resulterer i at ansættelsesforholdet fortsættes,” siger national projektleder Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland.
Erhvervshusene står klar til at hjælpe virksomheder med sparring på deres konkrete udviklingsopgaver. Derudover har Erhvervshusene et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
Om SMV:Vækstpilot
SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor SMV’er har mulighed for at få 50 pct. i tilskud til lønomkostninger til ansættelse af en vækstpilot i op til seks måneder (max. 15.000 kr. pr. måned). Vækstpiloten ansættes på ordinære vilkår og skal inden ansættelsesstart være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse. SMV:Vækstpilot åbner for ansøgning 13. marts kl. 12.00. Puljen udmøntes efter først til mølle-princippet. Der kan i alt ansættes cirka 455 vækstpiloter på landsplan.
Om Virksomhedsprogrammet
Over 7.000 virksomheder har allerede søgt om hjælp til at styrke deres forretning gennem Virksomhedsprogrammet, der drives af landets seks Erhvervshuse. Virksomhedsprogrammet blev igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i sommeren 2021 med REACT-EU-midler for at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 hos SMV’er og understøtte en grøn og digital genstart. Nu videreføres programmet med ca. 430 mio. kr. og to nye spor; SMV:PRO og SMV:Grønne Kompetencer. Virksomhedsprogrammet er støtte af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, EU’s Regionalfond og Socialfonden Plus.
Nøgleord
Kontakter
Pernille LarsenPresseansvarlig & kommunikationskonsulent
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkLinks
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 virksomheder med at skabe vækst gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Erhvervshus Hovedstaden er ét ud af seks regionale erhvervshuse i Danmark. Vi er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden inklusive Bornholm og finansieres af offentlige midler fra kommunerne, fra staten og fra EU’s strukturfonde.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Frihed og fleksibilitet driver iværksætterne i hovedstadsregionen9.4.2025 09:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden kaster lys over motivation, barrierer og drømme blandt regionens nye virksomhedsejere.
Over 300 virksomheder fik indsigt i Forsvarets milliardinvesteringer6.3.2025 11:56:42 CET | Pressemeddelelse
Den. 5. marts mødtes virksomheder med bl.a. Forsvaret for at blive klogere på de forretningsmuligheder, der opstår i forbindelse med Forsvarets milliardstore investeringer.
Ny guide åbner døren til det kommunale marked6.12.2024 10:11:01 CET | Pressemeddelelse
Erhvervshus Hovedstaden har lavet en praktisk guide, der klæder virksomheder på til at sælge deres sundhedsløsninger til kommuner.
Nye tal viser en stigning i eksport hos SMV'er i hovedstadsregionen29.11.2024 09:44:03 CET | Pressemeddelelse
Andelen af små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med eksport er steget fra 18 % sidste år til hele 24 % i 2024. Det viser en undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden, som bygger på svar fra over 1.000 SMV'er. På trods af geopolitiske spændinger og ustabile forsyningskæder fastholder virksomhederne deres fokus på international handel.
MedTrace Pharma A/S forbedrer diagnostikken af hjertesygdomme23.8.2024 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hjertesygdomme er en af de hyppigste dødsårsager, og med sit automatiserede hardwaresystem vil danske MedTrace Pharma A/S revolutionere diagnosticeringen af sygdommen - også i udlandet. Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden og The Trade Council har MedTrace lagt en klar plan for sine internationaliseringsambitioner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum