Dantaxi 4x48 A/S

Fra metropol til provinsby: Efter 10 år når el-taxien ud til hele landet

Del
10 år med el-taxier: Den seneste tids udvikling med en høj vækst i antallet af ladepunkter har banet vejen for en bemærkelsesværdig udvikling inden for antallet af el-taxier. Det er nu 10 år siden, at de første el-taxier kom på gaden. Tidligere var de primært at finde i storbyerne, men nu har de også gjort deres indtog i provinsbyerne.
Gilleleje er en af de byer, hvor Chauffør Camilla Thomsen nu kan oplade sin el-taxi hurtigt.
Gilleleje er en af de byer, hvor Chauffør Camilla Thomsen nu kan oplade sin el-taxi hurtigt.

Flere ladepunkter har gjort det lettere for chauffører som Camilla Thomsen at køre el-taxi uden for de tætbefolkede byområder. Nu kan hun planlægge sine kørsler mere effektivt uden at bekymre sig om strømmangel. Med sin lydløse Mustang Mach-E navigerer Camilla sikkert gennem Gillelejes smalle gader og mødes med venlighed og nysgerrighed som en af de få kvindelige taxichauffører i branchen.

-      Kunderne giver udtryk for, at de er glade for at køre med en kvindelig taxichauffør. Når man som jeg også kører el-taxi, mangler vi bestemt ikke samtaleemner. Hvor langt kører den, før du skal oplade, må jeg svare på mange gange hver dag, griner hun.

 Camilla har primært valgt at køre i det Nordsjællandske, hvor byer som Hillerød og Gilleleje er blandt de foretrukne. Taxiselskabet hun kører for, dækker dog de fleste kommuner så hun  kommer ofte vidt omkring:

-      Vi får ture i de områder, hvor vi sætter kunder af. Derfor kan jeg på nogle vagter komme til Kastrup Lufthavn med en kunde og retur med en anden. Batteriet på den vogn jeg kører, holder reelt til cirka 300 kilometer. Derfor kan det være nødvendigt at lade på vagten. Mens taxien får strøm på batteriet, holder jeg pause hvor jeg spiser min mad og slapper af, siger hun.

Camillas vognmand er gået all in på grøn omstilling

Camilla, der er ansat som aftenchauffør, kører for en selvstændig vognmand i Ølstykke ved navn Casper Larsen. Vognmanden er tilsluttet det landsdækkende taxiselskab Dantaxi, og han er gået all in på den grønne omstilling. Foruden den Mustang Mach-E, der har Camilla bag rattet, har han yderligere fem elektriske taxier. Det har gjort en stor forskel for Camilla, at der i den senere tid er etableret lyn- og hurtigladere i mindre bysamfund.

-      Flere og flere steder har fået opsat lyn- eller hurtigopladere. Dermed kan jeg blive i området, og betjene mine kunder, uden at være bekymret for at løbe tør for strøm. Det giver dels en effektiv udnyttelse af taxien, og dels kortere ventetid på en taxi lokalt, siger hun.

10 år med el-taxier

Det er ti år siden, at de første el-taxier kom på gaden i Danmark. Dantaxi fik selskabets første el-taxi i 2013. I 2015 erhvervede Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre næsten en million kilometer, inden den blev udskiftet i 2023. I 2021 åbnede Dantaxi, i samarbejde med E.ON, Nordens største ladehub for el-taxier, kaldet Danhub. Kapaciteten på Danhub, der er beliggende i København, er opladning af 400 taxier i døgnet.  

El-taxierne kører for en stor dels vedkommende i Region Hovedstaden, Aarhus og i Vejle. Dantaxi har også eltaxier i Billund, Haslev, Holstebro, Nykøbing Mors, Nykøbing Falster, Slagelse, Thisted, Viborg, Aabenraa og Aalborg. Derudover også på Fyn.

I alt råder selskabet over 512 el-taxier ud af en flåde på cirka 1.900 taxier.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Gilleleje er en af de byer, hvor Chauffør Camilla Thomsen nu kan oplade sin el-taxi hurtigt.
Gilleleje er en af de byer, hvor Chauffør Camilla Thomsen nu kan oplade sin el-taxi hurtigt.
Download
El-taxien er ved at blive et almindeligt syn - også uden for de større byer.
El-taxien er ved at blive et almindeligt syn - også uden for de større byer.
Download
Pause, imens taxierne får strøm på batteriet.
Pause, imens taxierne får strøm på batteriet.
Download

Links

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/

Om Dantaxi

  • Dantaxi er repræsenteret i 76 af Danmarks 98 kommuner.
  • Fire ud af fem Danske husstande kan bestille taxi til deres adresse med Dantaxi app'en.
  • Dantaxi er en del af Moove Group, der blev dannet i april 2022 med det formål at skabe en moderne, konkurrencedygtig mobilitetsvirksomhed, der ikke er begrænset til bestemte transportformer. Hovedkontoret er placeret i Bagsværd.

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Taxi-udvidelse til Holstebro gavner kunderne i Midt- og Vestjylland13.9.2024 16:47:21 CEST | Pressemeddelelse

Dantaxi dækker nu næsten hele Midt- og Vestjylland: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Vognene i Holstebro samarbejder med kollegaer fra nabobyerne, hvilket betyder, at taxikunder i en stor del af det øvrige midt- og vestjyske område også får glæde af udvidelsen.

Holstebro har fået nyt taxiselskab13.9.2024 16:26:26 CEST | Pressemeddelelse

Dantaxi åbner for taxibestillinger i Holstebro: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på, og de har netop tilføjet Holstebro til deres dækningsområde. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Med udvidelsen til Holstebro dækker Dantaxi næsten hele det midt- og vestjyske område.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye