Joachim Claushøj Bindslev bliver ny vært på 'Dato'
27.4.2023 11:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Lytterne skal vænne sig til en ny stemme i 'Dato', som fik premiere i begyndelsen af november sidste år. Stemmen tilhører den undersøgende journalist Joachim Claushøj Bindslev, som senest har bestyret aktualitetsmagasinet 'Kernen' på TV 2 Play, og som tiltræder sin nye rolle i begyndelsen af maj.
- Jeg er en kæmpe podcastjunkie, og derfor glæder jeg mig helt vildt til rollen som vært på 'Dato' og være med til at lave det, jeg elsker at lytte til, siger Joachim Claushøj Bindslev og fortsætter:
- I en podcast er der god plads til fordybelse og perspektiv, og med 'Dato' når vi samtidig ud til en yngre målgruppe, som ellers kan være svær at komme i kontakt med, siger den nye vært, som også har en fortid som undersøgende journalist og vært på TV 2 Business og programmerne 'Gravegruppen' og 'Operation X'.
36-årige Joachim Claushøj Bindslev afløser Thomas Buch-Andersen, som har været vært på 'Dato' siden den første udsendelse 7. november 2022.
- Joachim Claushøj Bindslev er en journalistisk stærk profil og skræddersyet til et program som 'Dato'. Samtidig skal der lyde en stor tak til Thomas Buch-Andersen, som virkelig har sat sit præg og været med til at skabe tonen i 'Dato', som vi kender formatet i dag, siger Marie-Louise von Holstein, chefredaktør for 'Dato'.
Thomas Buch-Andersen har været udlånt til 'Dato' fra TV 2 News, som han efter planen vender tilbage til i starten af maj.
- Det har været en både journalistisk og kollegial fornøjelse at søsætte 'Dato'. Nu er sporene lagt med de første 100 episoder, og mange lyttere har allerede fundet en vane i form og stil. Men 'Dato' kan meget mere. Jeg glæder mig til at høre, hvor en ny vært og det samme verdensklassehold kan bringe TV 2s nyhedspodcast hen. Jeg ved, det bliver stort, siger Thomas Buch-Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 NEWS
Billeder

Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
