Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'
27.4.2026 09:30:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.

Omdrejningspunktet for serien er syntetiske stoffer og opioider - nogle af de farligste rusmidler, som et stigende antal unge i dag benytter, og som udgør et voksende samfundsproblem.
- 'Fristelsen' er en krimiserie, der tager afsæt i en virkelighed, vi ikke længere kan ignorere. Serien sætter fokus på narkokriminalitet og afhængighed som et presserende samfundsproblem, samtidig med at den kombinerer en intens efterforskning med stærke personlige konsekvenser. Det er en fortælling, der både vil gribe publikum med spænding og ramme dem med sin relevans, siger Sara Askelöf, senior executive producer på TV 2.
Producer Jonas Allen, Miso Film, fortsætter:
- Serien er en medrivende og nuanceret fortælling, der trækker seerne ind i en skjult verden af narkokriminalitet - ukendt for de fleste, men som påvirker os alle.
En sag, der går tæt på
Da en ny type dødelige piller strømmer ud på det danske marked, efterlader det en lang række dødsofre. Efterforskningsleder Nora Søby (Josephine Park) fra NSK (National Enhed for Særlig Kriminalitet) sætter alt ind for at standse pillerne, før de spreder sig yderligere og tager hendes egen datter, Alberte (Flora Ofelia), med i faldet.

Sammen med sine dedikerede kolleger, Tarik (Soheil Bavi), Emma (Sara Fanta) og William (Emil Hyldeborg), indleder Nora en nervepirrende efterforskning for at optrevle bagmændenes organisation og stoppe pillerne, inden de kræver flere uskyldige menneskeliv.
Ud over NSK-teamet er seriens roller besat med stærke danske navne som Jakob Cedergren, Marco Ilsø, Clint Ruben, Iben Dorner, Petrine Agger og Peter Christoffersen.

Altid mere end ét offer
- Ambitionen har været at skabe en krimiserie, der ikke bare er spændende og medrivende, men som også skildrer de ulovlige stoffer og de menneskelige konsekvenser fra et 360-graders perspektiv. Derfor følger vi i 'Fristelsen' både det hårdtarbejdende politi, de kyniske bagmænd og de helt almindelige danskere, som hver dag betaler prisen for de ulovlige stoffer og den afledte kriminalitet. For stoffer har altid mere end bare ét offer, siger serieskaber og hovedforfatter, Lasse Kyed Rasmussen.

Premiere i 2027
'Fristelsen', der er i seks episoder, forventes at få premiere i 2027. Serien er skabt af hovedforfatter Lasse Kyed Rasmussen ('Den som dræber', 'Forhøret') og instrueres af Jonas Alexander Arnby ('Uniformen', 'Helikopterkuppet', 'Den som dræber'). Serien produceres til TV 2 af Miso Film med støtte fra Public Service Puljen ved producere Jonas Allen og Peter Bose, mens Sara Askelöf er TV 2 executive producer.
Serien er forhåndssolgt til TV 2 i Norge, TV4 i Sverige og YLE i Finland. Nordisk distribution håndteres af TV 2 Sales & Distribution, mens serien distribueres internationalt af Fremantle.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder




TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
Populær TV 2-serie fortsætter - dramaet breder sig til Jylland4.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum bliver den nye arena for 'Danefæ'
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 indgår forlig - DJ betaler bod på 1 million kroner til TV 2 for økonomisk støtte ydet til medlemmerne i forbindelse med tidligere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i TV 227.5.2026 09:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 har været i dialog om, hvorvidt der har været udbetalt kompensation ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum