Nationalmuseet rykker ud til fem byer med rullende ’escape room’
27.4.2023 06:33:00 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse

Det bliver en atypisk og samtidig fantastisk museumsoplevelse, som beboere i boligområder kan opleve, når Nationalmuseets rullende ’escape room’ med titlen Branden i Fælleshuset triller forbi Danmarks Almene Boligers fem folkefestivaler ”Vi samles” i Roskilde, Svendborg, Aalborg, Silkeborg og Varde fra 29. april til 10. juni.
En campingvogn fra 1994 er nemlig ombygget til at indeholde et mysterium, som på bare 20 minutter tager deltagerne igennem 5000 års Danmarkshistorie. Fra stenalderen over vikingetid og renæssance til 60’ernes og 70’ernes beboerdemokratiske bevægelse. I centrum for alle tidsperioderne er fællesskaber i og omkring byggede miljøer – ligesom de boligområder, som festivaldeltagerne selv bor i.
”Der er mulighed for at opleve en eventyrlig, men også udfordrende, nervepirrende rejse gennem 5000 års kulturhistorie. Det bliver virkelig sjovt og spændende, og vi glæder os meget til at dele oplevelsen med festivaldeltagerne,” siger Mikkel Heller Jensen, som sammen med etnolog Helene Buchhave Lind står bag projektet.
Mikkel Heller Jensen er antropolog og forskningsassistent ved Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO), som med afsæt i kulturhistorien forsker i, hvordan vi bedst muligt indretter bæredygtige byer i fremtiden. Og den mission skal campingvognen hjælpe til med via en noget anderledes forskningsmetode.
”Vi kalder det oplevelsesbaseret forskning, for i stedet for traditionel forskning, som når frem til nogle resultater, der efterfølgende præsenteres i en udstilling, så vender vi det hele på hovedet, så vi begynder med en form for udstilling – i dette tilfælde vores rullende ’escape room’ – hvor vi i samskabelse med deltagerne når frem til nogle forskningsmæssige indsigter,” siger Mikkel Heller Jensen.
Workshop om fremtidsdrømme
Når mysteriet er løst, vender deltagerne tilbage til nutiden, hvor de i campingvognens fortelt vil møde lokale fællesskabsfortællinger fra de fem festivalbyer. Herefter inviteres de til workshops, som skal hjælpe forskerne med at forstå, hvilke fællesskaber beboerne indgår i, og hvilke fællesskaber de drømmer om i fremtiden. Det skal resultere i ny viden om, hvordan vi bedst muligt indretter bæredygtige byer i fremtiden – med fællesskaber i centrum.
”Det skal give os ny viden, som vi kan bruge i vores forskning, og så håber vi, at det også kan bidrage til at styrke hverdagsdemokratiet og fællesskaber lokalt,” siger Mikkel Heller Jensen.
Det rullende escape room kan opleves af alle på de fem folkefestivaller, som Danmarks Almene Boliger (BL) holder i henholdsvis Roskilde (29. april), Svendborg (6. maj), Aalborg (13. maj), Silkeborg (3. juni) og Varde (10. juni).
Den ’oplevelsesbaserede forskning’ afsluttes med en digital udstilling på Nationalmuseets hjemmeside, hvor lokale genstande, historier og beboerskabt indhold fra workshopaktiviteterne præsenteres.
Kontakt: Mikkel Heller Jensen, antropolog og forskningsassistent ved Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO), 2511 5804, mikkel.heller.jensen@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder







Links
Information om Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet vil 3D-scanne runesten for at forstå vikingernes magtnetværk8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil puste liv i de mennesker, der er nævnt på de danske runesten, og forstå de sociale netværk og magtforhold, de indgik i. Runesten skal 3D-scannes, og teksterne skal undersøges som retslige, religiøse og politiske dokumenter.
Atypiske dødsfald i jernalderen undrer forskere: Børnekranie i gulv og døde bygget ind i huse6.10.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afslører hidtil ukendte og brutale ritualer omkring død og vold i jernalderens Skandinavien. Det viser en langt større kompleksitet i datidens hverdag og forestillingsverden, end vi ofte tillægger jernalderens mennesker.
Norse church ruin found in Greenland24.9.2026 05:00:00 CEST | Press release
The find of a skeleton reveals a hitherto unknown Norse church in southern Greenland, not far from Erik the Red’s settlement. The discovery broadens our knowledge about the society and power balance in Greenland at that time and may lead to more such finds in the future.
Kirkeruin fra nordboerne fundet i Grønland24.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fund af skelet afslører ukendt kirke fra nordboerne i Sydgrønland, ikke langt fra Erik den Rødes boplads. Opdagelsen gør os klogere på datidens samfundsudvikling og magtforhold i Grønland og kan måske føre til flere kirkefund i fremtiden.
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
