headspace Slagelse er reddet et stykke ind i 2024

Derudover sikrer donationer fra Jascha Fonden, T&W Medical, Spar Nord Fonden, Lederne i Vestsjælland og lokale bidrag fra borgere og virksomheder, at headspace Slagelse kan holde åbent et godt stykke ind i 2024 også. headspace Slagelse stod ellers til at lukke med udgangen af april 2023 efter, at Slagelse Kommune, som led i en stor sparerunde, valgte at opsige samarbejdet med headspace Slagelse.
headspace Slagelse på Klingeberg 2 i det centrale Slagelse har siden åbningen i april 2020 hjulpet mere end 600 lokale unge i godt 1.200 samtaler og været i kontakt med mere end 11.600 unge til forskellige aktiviteter i Slagelse Kommune. Og flere og flere unge finder vej til headspace Slagelse, hvilket er bare en af årsagerne til, at Sparekassen Sjælland-Fyn og Sparekassen Sjælland Fonden har valgt at støtte op om det lokale rådgivningstilbud, som henvender sig til børn og unge mellem 12-25 år.
”Både i Sparekassen Sjælland-Fyn og Sparekassen Sjælland Fonden har vi et ønske om at bidrage til børn og unges trivsel. Derfor er vi glade for, at vi med vores donation til headspace Slagelse er med til at sikre, at børn og unge i Slagelse Kommune fortsat har nogen at tale med, når livet slår knuder. Det kan være svært at række ud efter hjælp, og derfor er det vigtigt, at der er et trygt sted i de unges nærområde, hvor de kan henvende sig. Behovet er der, og headspace Slagelse – og ikke mindst de frivillige, som hjælper de mange børn og unge, som henvender sig – gør en kæmpe forskel lokalt. Den indsats vil vi gerne støtte op om og kvittere for,” siger Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn.
Det er headspace Danmarks klare vurdering efter tre års indsats i Slagelse, at børn og unge i Slagelse Kommune har et stort behov for et anonymt, gratis og uforpligtende sted at henvende sig, når ungdomslivet gør ondt. At have nogen at tale med er alfa og omega i et godt ungdomsliv. Der findes ikke andre lignende tilbud til børn og unge i Slagelse.
”Jeg er virkeligt glad for, at lokale kræfter som Sparekassen Sjælland-Fyn og de øvrige donorer både nationalt og lokalt på denne måde bakker op om vores arbejde. Det betyder alt for de unge og os, at man fra lokalt hold kan se betydningen af headspace som tilbud, når unge har brug for nogen at tale med. Det er mit store håb, at Slagelse Kommune igen får øjnene op for det store behov børn og unge i kommunen har for et sted, de kan henvende sig med stort og småt på hjerte,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Der arbejdes fortsat på at finde midler til resten af kalenderåret 2024. Målet er, at headspace kommer retur på det kommunale budget i Slagelse i 2025.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder

Information om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
headspace Danmark har åbnet center i Næstved24.3.2025 14:07:49 CET | Pressemeddelelse
Dørene er nu slået op til nyt headspace-center i Næstved, hvilket betyder, at områdets børn og unge har lettere adgang til gratis og anonym rådgivning i trygge rammer.
headspace Danmark har slået dørene op til center på Møn17.3.2025 11:54:08 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Møns unge mellem 12-25 år komme i headspace, et gratis og anonymt samtaletilbud uden ventetider.
Ny forskning: Unge får bedre trivsel af at komme i headspace – især de mest udsatte25.2.2025 10:16:43 CET | Pressemeddelelse
Forskere konkluderer, at headspace Danmark øger trivslen, især blandt de mest udsatte, og kan potentielt forebygge psykisk sygdom – en indsats, som Trivselskommissionen fremhæver som en del af løsningen på unges mistrivsel.
Inner Wheel samler ind til headspace Danmark20.2.2025 13:51:04 CET | Pressemeddelelse
Inner Wheel samler hele 2025 ind til headspace Danmark for at fremme unges trivsel, hvilket skydes i gang med informationsaftener under titlen ”Sammen om Danmarks Unge” den 27. februar over hele landet.
Nytænkning af hjælp til at vælge erhvervsuddannelse: Test hvad DU gerne vil blive18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To uger før deadline for at søge ind på erhvervsuddannelser kan unge på Hvadkanjegblive.dk fra i dag få en ny slags hjælp til at vælge den rigtige retning. Processen vendes på hovedet gennem en test, der spørger de unge, hvilken slags person de er, og hvad de har lyst til at arbejde med. Herefter får de forslag til studieretninger. Det er faglige eksperter, der har udviklet testen og afprøvet den på unge. Målet er at hjælpe til at få de unge i gang med den rette uddannelse, øge trivsel og motivation og begrænse frafald. Forældre og andre kan også med fordel tage testen, som sætter tanker i gang. Den 1. marts er der deadline for at søge ind på erhvervsskoler (EUX og EUD). Man kan vælge robotteknologi, procesoperatør, gastronomi, byggeri og over 100 andre retninger, og det er svære valg for mange unge og deres forældre. Nu får unge og deres forældre en ny slags hjælp til at teste, hvilken retning inden for erhvervsuddannelser, der passer dem bedst. Hvadkanjegblive.dk er et værktøj, der f
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum