Fire ud af 10 jobopslag efter elektrikere er forgæves

I marts var der samlet set 172 fuldtidsledige elektrikere i hele Danmark. Det svarer til en ledighed på 0,85 procent, viser de seneste tal. Det er stærkt bekymrende, når man sammenholder det med, at 40 procent af alle jobopslag målrettet elektrikere er forgæves. Det viser det seneste undersøgelse, som blev offentliggjort i marts af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I faktiske tal svarer det til 4.430 forgæves forsøg på at ansatte elektrikere ude i installationsvirksomhederne over en periode på fem måneder sidste år.
- Den historisk lave ledighed er ikke kun et problem for virksomhederne, som har svært ved at skaffe medarbejdere. Det er også et problem for boligejerne, der vil konvertere til varmepumpe eller sætte solceller op. Alt peger på, at efterspørgslen kun vil stige de kommende år, og derfor er det nødvendigt at få gjort noget, hvis den grønne omstilling ikke skal gå i stå, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer 4.100 virksomheder i installationsbranchen og metalindustrien.
I arbejdstøjet for flere medarbejdere
Med så få ledige og så mange forgæves rekrutteringer er det sandsynligt, at en del af de 172 ledige står udenfor arbejdsmarkedet af andre årsager end kun ledighed, eller at de er mellem job. Manglen på kvalificerede medarbejdere kan derfor betyde længere ventetid hos kunden. Det kan få boligejeren til at droppe udskiftningen af det gamle olie- og gasfyr til en grøn varmepumpe, hvis det bliver for bøvlet at finde en håndværker, der har tid. Af samme grund er der brug for handling nu, så problemet ikke vokser sig endnu større de kommende år, lyder det fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen.
- Der er brug for konkrete reformer til at øge arbejdsudbuddet, så vi kan sikre tilstrækkeligt med medarbejdere til at løse de mange opgaver, der ligger i den grønne sags tjeneste. Vi efterlyser blandt andet konkret handling fra regeringen på løftet om at styrke erhvervsskolerne, og så skal det være lettere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere - for eksempel fra kandidatlandene fra EU, siger Troels Blicher Danielsen.
Øen uden ledige elektrikere
Ledigheden varierer på tværs af landsdelene. I for eksempel Sydjylland og Nordsjælland var der i marts færre end 10 fuldtidsledige elektrikere. På Bornholm var der slet ingen ledige elektrikere, hvilket godt kan mærkes blandt installatørerne på solskinsøen.
- I det daglige arbejde kan vi nok godt klare det, men hvis vi får nogle store opgaver i hus, så bliver vi nødt til at låne medarbejdere fra fastlandet. Vi tager også mange lærlinge ind, så vi kan sikre os fremadrettet. I sidste ende kan vi blive nødt til at bruge vikarbureauer, men det er sidste udvej, siger elinstallatør Kurt Henning Sjøholm fra Knudsker El.
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Ny type medarbejder vinder frem i det tekniske erhvervsliv24.7.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere med videregående uddannelser vælger job i byggebranchen og metalindustrien. Det er en klar udvikling, der viser nye karriereveje i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tyske boligejere får markant mere hjælp til at skifte til grøn varme21.7.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
Det tekniske erhvervsliv holder på seniorerne17.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorerne er en fast del af holdet hos hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv – og virksomhederne er klar med nøglen til at fastholde flere, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ.
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Unge har fået øjnene op for de tekniske uddannelser5.7.2025 17:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Årets ansøgningstal til de videregående uddannelser viser fremgang blandt de tekniske uddannelser, hvilket lover godt for fremtiden, selvom der skal mere til, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum