DLG’s Group CFO fylder 40 år
Den 27. april fylder Christina Nielsen, Group CFO i DLG-koncernen, 40 år.
Selvom der altid har været fart på Christina Nielsen, så var det ikke en barnedrøm, at hun skulle gøre lynkarriere i revisionsbranchen og i løbet af mindre end to årtier arbejde sig op fra en stilling som revisionsassistent til i dag at være Group CFO i en af Danmarks største virksomheder. Det er ikke desto mindre, hvad hun har gjort.
Egentlig drømte Christina Nielsen om at blive bygningsingeniør eller læse jura, mens moderen mente, at hun skulle uddanne sig til optiker. Det blev dog en underviser på den 1-årige HHX, som hun tog efter endt studentereksamen, der sporede hende ind på karrierevejen, da han åbnede hendes øjne for erhvervsøkonomi og revisorfaget. I 2003 startede hun som revisorassistent i Deloitte, i 2009 blev hun cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School, og i 2013 blev hun statsautoriseret revisor.
I de mellemliggende år arbejdede hun sig op ad karrierestigen i Deloitte, hvor hun i 2014 blev udnævnt til Senior Manager og kom på Berlingske Talent 100-liste. Her blev hun af en af revionshusets partnere beskrevet som ”en fagligt skarp profil, som i en ung alder har præsteret mere end de fleste og står på tærsklen til en stor fremtid.”
Som revisor og rådgiver i Deloitte arbejdede Christina Nielsen gennem mere end 10 år sammen med DLG, hvilket gav hende et indgående kendskab til koncernen, hvor der over årene blev formet tætte relationer. Det krævede derfor ikke megen betænkningstid, da hun i 2015 blev tilbudt en stilling som koncerndirektør i DLG. I den rolle var hun med til at professionalisere DLG-koncernens økonomi- og regnskabsfunktion, hvor hun blandt andet stod i spidsen for et tættere samarbejde mellem økonomi og forretningen, samt på tværs af selskaber og lande i DLG-koncernen. Det gav hende et bredt netværk i koncernen, hvor hun blev anerkendt for de stærke resultater, hun leverede.
Da hendes første barn i slutningen af 2019 meldte sin ankomst, faldt det sammen med DLG’s forestående flytning fra København til Fredericia, og Christina Nielsen valgte at stoppe i DLG for at hellige sig familien og bestyrelsesarbejde i en periode. Kort efter hendes andet barn kom til verden i foråret 2021, fik hun muligheden for at vende tilbage til DLG, denne gang som Group CFO. Det tilbud takkede hun ja til, og siden oktober 2021 har der igen stået DLG på visitkortet.
Selvom compliance, økonomi og tal naturligt fylder en del for en Group CFO har Christina Nielsen også ansvaret for IT og digitalisering, som er områder, der spiller en stadig større rolle. Det samme gør bæredygtighed, hvor både rapporteringsdelen og den bæredygtige forretningsudvikling optager fødselaren.
I barndomshjemmet i Hedehusene var det ofte politik og sociale forhold, der blev drøftet hen over middagsbordet. Forældrene, der begge er urmagere, har sendt deres børn ud i verden med en bevidsthed om, at der skal være lige muligheder for alle. Det er noget, Christina har taget med sig ind i sit arbejdsliv, hvor hun også er drevet af at sikre diversitet og inklusion i en ellers traditionel branche.
I en travl hverdag er fritiden helliget familien, der foruden hendes mand, Dan, og de fælles børn også tæller en bonussøn. Tiden tilbringer de gerne sammen ude i den friske luft eller samlet over den fælles passion for at bygge med legoklodser.
Den runde fødselsdag fejres under private former.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder
Om DLG
DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af 27.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.
I 2022 havde DLG-koncernen en omsætning på 80 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG efterlyser planteavlere, der ønsker at dyrke regenerativt14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mængderne af regenerativt dyrkede afgrøder skal vokse markant i de kommende år. Derfor opfordrer DLG flere planteavlere til at undersøge muligheden for at dyrke markerne efter regenerative principper. Forhåbningen er, at der allerede sker en betydelig udvikling i omlagte arealer frem mod høsten 2025.
Peter Giørtz-Carlsen bliver ny Group CEO i DLG Group30.10.2024 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
DLG’s bestyrelse har udnævnt Peter Giørtz-Carlsen som Group CEO. Han tiltræder i løbet af januar 2025.
Stort solcelleprojekt sikrer lavere klimaaftryk fra DLG’s foderproduktion12.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 15.000 kvadratmeter solceller fordelt på fire lokationer skal bidrage til, at DLG’s foder produceres med et lavere klimaaftryk. Når anlæggene i Skave, Tjele, Vrå og Bårse står færdige, vil grøn strøm dække op mod 80% af de fire fabrikkers årlige elforbrug.
DLG giver sin analyse af høsten 20249.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstsæsonen fra efteråret 2023 og langt ind i foråret i år kan for den danske høst især beskrives som ”regnfuld”. Men hvordan blev høsten 2024 så? Vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, Mogens Frederiksen giver hermed sin analyse af årets høst i et dansk og europæisk perspektiv.
ForFarmers og DLG forener kræfterne i den tyske foderbranche4.9.2024 07:46:43 CEST | Pressemeddelelse
ForFarmers og Team Agrar, der er en del af DLG-koncernen, har indgået aftale om at sammenlægge deres foderaktiviteter i Tyskland. Joint venturet, der kommer til at bære navnet ForFarmers Team Agrar, får en omfattende foderportefølje. Aftalen er betinget af de relevante myndigheders godkendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum