Peter Giørtz-Carlsen bliver ny Group CEO i DLG Group
DLG’s bestyrelse har udnævnt Peter Giørtz-Carlsen som Group CEO. Han tiltræder i løbet af januar 2025.
Peter Giørtz-Carlsen har bred international erfaring efter en lang karriere hos Arla Foods. De seneste seks år har han været vice-CEO og medlem af direktionen. Han har spillet en central rolle i at drive strategisk udvikling og eksekvering, der har bidraget markant til Arla Foods’ transformation til en førende mejerivirksomhed, der sikrer værdiskabelse for landmændene i den grønne omstilling.
Forretningstransformation har været en rød tråd i Peter Giørtz-Carlsens karriere, hvor han med succes har ledet udviklingen af Arla Foods' europæiske forretning til at blive en stærkere enhed med fokus på værdiskabelse og stærke kunderelationer. Han har desuden været hovedarkitekten bag en række strategiske partnerskaber og har samarbejdet med centrale eksterne stakeholders for at sikre effektive rammevilkår og kommerciel udvikling.
"Peter Giørtz-Carlsen har gennem sin karriere dokumenteret sin evne til at skabe resultater. Han har stærke kompetencer inden for forretningstransformation, og samtidig besidder han en særlig blanding af forretningssans og strategisk ekspertise. Det gør ham til et ideelt match til vores koncern og den opgave, der ligger foran os: at sikre den langsigtede konkurrencekraft og udvikling af koncernen samt realisere vores ambition om at skabe værdi i den bæredygtige omstilling til gavn for vores ejere og kunder,” siger bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen og uddyber:
"Peter er en engagerende og værdidrevet leder, der udvikler organisationer på tværs af grænser og fremmer en kultur af samarbejde, diversitet og nytænkning for at sikre engagement og resultater. Derudover har han et indgående kendskab til landbrugssektoren og forstår vores rødder som andelsselskab. Jeg er glad for at kunne byde Peter velkommen og ser frem til vores samarbejde.”
Det fulde potentiale skal forløses
"Gennem årene har jeg fra sidelinjen fulgt udviklingen i DLG Group, som er en vigtig og ledende spiller på det europæiske marked med store strategiske ambitioner. De senere år er der taget vigtige skridt for at styrke forretningen med en klar vision om værdiskabelse i den grønne omstilling. Nu er det tid til at forløse det fulde potentiale. Det ser jeg frem til at gøre sammen med mine nye kolleger i DLG. Kernen i enhver succes er en engageret og inkluderende organisation, som ikke kun skaber de bedste resultater, men også bygger et mere konkurrencedygtigt, fremgangsrigt og bæredygtigt DLG på den lange bane,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Han varetager ved siden af jobbet i Arla Foods en række eksterne roller, herunder som næstformand i European Dairy Association, næstformand for Toms-gruppen og medlem af et London-baseret CEO-forum bestående af stakeholders på tværs af den britiske fødevaresektor.
Privat er han bosiddende i Børkop med sin hustru og deres to børn.
Group COO stopper i 2025
Peter Giørtz-Carlsen tager over efter koncernchef Kristian Hundebøll, der stoppede den 31. august. Group COO Jesper Pagh fortsætter som konstitueret Group CEO, indtil Peter Giørtz-Carlsen tiltræder i januar 2025.
Jesper Pagh har efter eget ønske besluttet at stoppe som Group COO i begyndelsen af 2025 og fortsætte sin karriere uden for koncernen. Han vil dog fortsat repræsentere DLG i nogle bestyrelser.
”Jesper har gennem mere end 20 år ydet en dedikeret indsats. Han har bidraget betydeligt til udviklingen af DLG’s forretning og partnerskaber i Danmark såvel som internationalt, og han er en meget vellidt kollega. Som konstitueret CEO har Jesper endnu engang vist sin store dedikation til DLG ved at sikre kontinuitet i ledelsen i denne periode. Det skal han have stor tak for, og jeg ønsker ham alt det bedste på hans videre færd,” siger Niels Dengsø Jensen.
Fakta om Peter Giørtz-Carlsen
- 1999: cand.merc. fra Aarhus Universitet.
- 1999: Strategikonsulent i Accenture.
- 2002: Direktør for forretningsudvikling i Semco.
- 2003: Vice President for Corporate Strategy hos Arla Foods.
- 2008: Administrerende direktør, Cocio Chokolademælk.
- 2010: Vice CEO, Bestseller Fashion Group, Beijing, Kina.
- 2011: Executive Vice President for Arlas forretning i Danmark.
- 2014: Executive Vice President for Arlas forretning i Storbritannien.
- 2016: Executive Vice President og COO for Arlas aktiviteter i Europa.
- 2019: Vice CEO og medlem af Arlas direktion.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder
Om DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2023 havde DLG-koncernen en omsætning på 67 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG efterlyser planteavlere, der ønsker at dyrke regenerativt14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mængderne af regenerativt dyrkede afgrøder skal vokse markant i de kommende år. Derfor opfordrer DLG flere planteavlere til at undersøge muligheden for at dyrke markerne efter regenerative principper. Forhåbningen er, at der allerede sker en betydelig udvikling i omlagte arealer frem mod høsten 2025.
Stort solcelleprojekt sikrer lavere klimaaftryk fra DLG’s foderproduktion12.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 15.000 kvadratmeter solceller fordelt på fire lokationer skal bidrage til, at DLG’s foder produceres med et lavere klimaaftryk. Når anlæggene i Skave, Tjele, Vrå og Bårse står færdige, vil grøn strøm dække op mod 80% af de fire fabrikkers årlige elforbrug.
DLG giver sin analyse af høsten 20249.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstsæsonen fra efteråret 2023 og langt ind i foråret i år kan for den danske høst især beskrives som ”regnfuld”. Men hvordan blev høsten 2024 så? Vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, Mogens Frederiksen giver hermed sin analyse af årets høst i et dansk og europæisk perspektiv.
ForFarmers og DLG forener kræfterne i den tyske foderbranche4.9.2024 07:46:43 CEST | Pressemeddelelse
ForFarmers og Team Agrar, der er en del af DLG-koncernen, har indgået aftale om at sammenlægge deres foderaktiviteter i Tyskland. Joint venturet, der kommer til at bære navnet ForFarmers Team Agrar, får en omfattende foderportefølje. Aftalen er betinget af de relevante myndigheders godkendelse.
Samarbejdet mellem BioCirc og DLG bringer endnu en innovativ løsning til den danske landbrugssektor19.8.2024 13:06:47 CEST | Pressemeddelelse
BioCirc og DLG kan nu løfte sløret for en ny fritstående sandvask-teknologi, der revolutionerer håndteringen af gylle for en stor del af dansk landbrugs mælkeproducenter, der bruger sand i køernes sengebåse. For at biomassen kan bruges i biogas, skal den renses for sand, og med det nye sandvask-koncept bliver det dermed muligt for endnu flere landmænd at levere gylle til biogasproduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum