
Hvordan bidrager vi til et sundere, stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen?

Danske Osteopater inviterer relevante aktører, herunder repræsentanter fra den private – og offentlige sundhedssektor, patientorganisationer, forskere, politikere, forsikringsselskaber, idrætsforeninger, journalister m.fl., til en dagskonference, torsdag den 27. april 2023, på Hotel Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, i København. Et godt samarbejde og brobygning indenfor sundhedsvæsnet forudsætter, at de involverede parter har et godt kendskab til hinanden.
Dagskonferencen består af tre hovedemner: osteopati, mental sundhed og netværk, og vi har inviteret højt profilerede oplægsholdere fra ind- og udland, indenfor de respektive områder. Konferencen er kun for relevante aktører, og for dem er konferencen gratis. Du kan læse nærmere omkring konferencen via vores hjemmeside: www.danskeosteopater.dk.

Osteopati har været autoriseret sundhedsprofession i Danmark siden 2018. Osteopater er specialiserede i udredning og behandling af muskelskeletlidelser. Osteopati er en anerkendt manuel profession, hvor strategier for smertehåndtering, livsstilsvejledning, planlægning af aktivitetstiltag og instruktion i øvelser m.m. indgår. Vores behandlingstilgang er personcentreret, tager udgangspunkt i hele mennesket og ikke blot det problematiske område.
Ifølge Sundhedsstyrelsen døjer 880.000 mennesker i Danmark med lænderygsmerter, mens 570.000 har jævnlige nakkesmerter [1]. Forskning indenfor osteopatiske behandlingsmodaliteter, der bl.a. indebærer manipulationsbehandling og mobilisering, viser, at osteopati kan have en positiv effekt på både ryg- og nakkesmerter samt mobilitet og funktion [2].
Hvis du mener at dagskonferencen er relevant for dig, din organisation eller arbejdsplads, så send en mail til info@danskeosteopater.dk
1. Sundhedsstyrelsen, Muskelskeletlidelser 2021, Sundhedsstyrelsen
2. Osteopathic International Alliance, O., Global review of osteopathic medicine and osteopathy 2020. 2020.
Kontakter
Hanna TómasdóttirFormand for Danske Osteopater
Tlf:26255699hanna@danskeosteopater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danske Osteopater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Osteopater
Osteopater har fortsat åbent på lige fod med det øvrige autoriserede sundhedsvæsen!21.12.2020 11:34:43 CET | Pressemeddelelse
Osteopati har været autoriseret sundhedsprofession i Danmark siden 2018, hvilket betyder, at osteopater ikke er omfattet af nedlukningen
Nordisk topmøde11.1.2019 14:42:46 CET | Pressemeddelelse
Det nordiske osteopati formandskab mødtes med Liselott Blixt, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget.
Osteopati bliver en autoriseret sundhedsprofession i Danmark fra den 1. juli!16.5.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget vedtog i går et lovforslag om autorisation af osteopater.
Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til osteopatisk behandling fra 1.1.20182.11.2017 09:48:48 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2018 giver Sygeforsikringen ”danmark” et tilskud til deres medlemmer når de modtager osteopatisk behandling, udført af en osteopat der i forvejen har en sundhedsautoriseret baggrund som fysioterapeut eller kiropraktor. Tilskuddet til Gruppe 1, Gruppe 2 og Gruppe 5 bliver 133 kroner for første behandling og 88 kroner for de efterfølgende behandlinger. Sygeforsikringen "danmark", der er en medlemsejet forening, har i dag mere end 2,4 million medlemmer.
Ny standard for osteopati10.12.2015 14:29:25 CET | Pressemeddelelse
Osteopati har nu fået en fælles europæisk standard, der sætter krav og anbefalinger vedrørende selve behandlingsformen, uddannelsen til osteopat samt de etiske rammer for god praksis for osteopati.