Ishøj Kommune

Vandring for verdensmål – ARKEN tur-retur

Del
Tag en ven under armen, når Kulturium Bibliotek og ARKEN inviterer til en vandring ud i naturen og ind i kunsten den 25. april kl. 13. Det sker i anledning af festugen for FN’s verdensmål i UGE17
Billedkreditering: Refik Anadol, Nature Dreams, 2021. Courtesy mabu.eth © Refik Anadol og KÖNIG GALERIE Berlin, Seoul.
Foto: Roman März
Billedkreditering: Refik Anadol, Nature Dreams, 2021. Courtesy mabu.eth © Refik Anadol og KÖNIG GALERIE Berlin, Seoul. Foto: Roman März

Vandring i naturen er godt for både sundheden og trivslen, og kunst og kultur er sundt for sjælen.

Det er udgangspunktet, når ARKEN i anledning af bibliotekernes verdensmålsuge, UGE17, slår dørene op til en gratis særfremvisning af tyrkiske Refik Anadols hovedværk Nature Dreams.

Fremvisningen sker som en del af arrangementet Vandring for verdensmål, som ARKEN og Kulturium Bibliotek inviterer til den 25. april kl. 13-15.30.
Arrangørernes formål med eventet er at skabe opmærksomhed om verdensmålene og deres betydning - både globalt og helt lokalt i Ishøj - ved at gå for en bæredygtig fremtid.

Arrangementet begynder på Kulturium Bibliotek, hvor et par engagerede formidlere skyder arrangementet i gang. Herefter går turen til ARKEN, som ekstraordinært holder åbent for deltagerne.
Efter et besøg i udstillingen går turen forbi DanHostel Ishøj, der meget tidligt har taget FN’s verdensmål til sig som en del af deres overordnede strategi. DanHostel Ishøj står klar med en kop kaffe og en snack.

Om udstillingen Nature Dreams

Arrangementet taler ind i ARKENs ønske om at være med til at sætte en dagsorden for, hvordan vi alle kan være med til at skabe større bæredygtighed i verden.

Ved at invitere inden for til Vandring for verdensmål ønsker ARKEN at give deltagerne mulighed for at opleve, hvordan kunsten kan bidrage med vigtige og nye perspektiver på både vores samtid og fremtid.

Refik Anadols værk Nature Dreams handler om menneskets forhold til naturen, og vores forestillinger om hvad natur er og ser ud. Det tager udgangspunkt i de repræsentationer af naturen, som vi finder online, og gennem millioner af indsamlede naturbilleder forvandler kunstneren gennem kunstig intelligens og computerens algoritmer den enorme datamængde til nye, delvis abstrakte skildringer af naturen.

Værkerne stiller spørgsmål som: Hvad betyder ’natur’, og hvad er menneskets rolle i relation til naturen?

Gratis med tilmelding

Det er gratis at deltage i Vandring for verdensmål og som deltager får du gratis adgang til ARKEN.

Mødested: Kulturium Bibliotek, tirsdag den 25. april kl. 13.

Billetter bookes på Kulturium Biblioteks hjemmeside via kulturium.dk.

Om FN’s verdensmål

FN’s verdensmål blev vedtaget på et topmøde i New York i september 2015 af de fleste af FN’s medlemslande og fungerer som pejlemærker for en bæredygtig verden frem mod 2030. Vi er nu halvvejs, og der skal fart på, hvis målene skal nås.

Kontakter

Elise Waagepetersen, kulturbibliotekar: elisw@ishoj.dk

Billeder

Billedkreditering: Refik Anadol, Nature Dreams, 2021. Courtesy mabu.eth © Refik Anadol og KÖNIG GALERIE Berlin, Seoul.
Foto: Roman März
Billedkreditering: Refik Anadol, Nature Dreams, 2021. Courtesy mabu.eth © Refik Anadol og KÖNIG GALERIE Berlin, Seoul. Foto: Roman März
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye