Tre ud af fire folketingskandidater oplever chikane og trusler
”Fald og bræk halsen.” ”Jeg stemmer kun på dig, hvis jeg må knalde dig.”
Det er blot nogle få eksempler på, hvad der landede i indbakken hos kandidater til Folketinget under valgkampen i 2022. Og det er langtfra enestående oplevelser.
75 procent af de opstillede folketingskandidater oplevede nemlig chikane eller trusler op til valget. Det fremgår af ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.
”I et demokrati bør man kunne stille op til valg uden frygt for at blive chikaneret eller truet. Derfor er det bekymrende, at vi ved endnu et valg ser, at så stor en andel af de opstillede politikere bliver udsat for chikane og trusler,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Også ved folketingsvalget i 2019 undersøgte Institut for Menneskerettigheder de opstillede kandidaters oplevelser under valgkampen. Her oplevede 72 procent af kandidaterne chikane og trusler.
Kvinder og unge rammes hårdest
Ligesom ved tidligere valg er det særligt kvinder og unge, der står for skud.
Hele 89 procent af de unge folketingskandidater mellem 18 og 39 år oplevede chikane eller trusler under valgkampen i 2022. Sammenlignet med kandidater over 40 år oplever de 18-39-årige syv gange så ofte, at det seneste tilfælde af chikane eller trusler var rettet mod deres alder.
Mænd og kvinder oplever generelt lige meget chikane og trusler, men karakteren og konsekvenserne af chikanen og truslerne rammer kønnene forskelligt.
Kvinder oplever i højere grad seksuel chikane og henvendelser, der er rettet mod deres køn og udseende.
Hver tredje tilfælde af chikane og trusler mod kvinder er rettet mod deres køn, mens det kun gælder to procent for de mandlige kandidater. Kvinder ændrer i højere grad adfærd og bliver mere varsomme med, hvad de siger i valgkampen, viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse.
Undersøgelsen viser samtidig, at chikane og trusler har fået 14 procent af de ramte kandidater til at overveje, om de overhovedet vil stille op igen. Det har konsekvenser for demokratiet, understreger Institut for Menneskerettigheder.
”Det skader vores demokrati, at kandidaterne rammes så hårdt af trusler og chikane, at det kan koste deres politiske engagement. For partierne kan det blive rigtig vanskeligt at fastholde og tiltrække kandidater – særligt fra de grupper, der bliver hårdest ramt,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at partierne etablerer en rådgivning, så kandidater kan få vejledning til at håndtere trusler og chikane, og hvordan det anmeldes til politiet.
------------
Sådan har vi gjort
Institut for Menneskerettigheder udsendte efter folketingsvalget 3. november 2022 et spørgeskema til samtlige opstillede kandidater.
Data er indsamlet frem til 28. november 2022 af Epinion på vegne af Institut for Menneskerettigheder. 262 ud af de 1.014 opstillede folketingskandidater har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har en svarprocent på 27 procent. Der er tilføjet vægte for at gøre op for små skævheder i stikprøven.
Svarprocenten og stikprøvens repræsentativitet suppleret med vægtningen gør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til at gælde for alle opstillede kandidater ved folketingsvalget i 2022.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette Ringkøbing RothenborgPressechefInstitut for Menneskerettigheder
Tlf:32 69 89 00jero@humanrights.dkBilleder
Links
Information om Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8K
1403 København K
+45 32 69 88 88https://menneskeret.dk/
Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution. Vi har mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.
Følg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Frygt skaber selvcensur i den offentlige debat5.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver 10. borger afholder sig fra at deltage i demonstrationer eller ytre deres mening til borgermøder af frygt for blandt andet verbale og fysiske angreb, viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår i Danmark anno 2024.
Skoleelever oplever udbredt mobning relateret til etnicitet31.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Knap en femtedel af eleverne med ikkevestlig baggrund fortæller om nedværdigende adfærd fra deres lærer. Det fremgår af ny undersøgelse blandt skoleelever i 6. og 9. klasse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder står bag.
Ny aftale om abort styrker kvinders selvbestemmelse og retssikkerhed3.5.2024 11:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Med ny politisk aftale rykkes abortgrænsen fra 12. til 18. uge, og de regionale abortsamråd nedlægges. Et stort fremskridt for kvinders ret til selvbestemmelse, mener Institut for Menneskerettigheder.
Uønsket seksuel opmærksomhed udbredt på erhvervsskolerne24.1.2024 10:56:47 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder oplever uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsskolerne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at undervisningsmiljøloven ændres, så erhvervsskolerne har pligt til at gribe ind over for seksuel chikane.
Flertal af minoritetsetniske personer oplever diskrimination i Danmark27.11.2023 16:51:14 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti minoritetsetniske personer angiver, at de har været udsat for diskrimination eller fordomme det seneste år. Det viser en omfattende undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der efterlyser en ambitiøs handlingsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum