Arkæologiens ’Oscar’ går i år til formidler

Den største pris inden for arkæologi i Danmark, den prestigefyldte Erik Westerby-prisen, går i år til Pauline Asingh, der er arkæolog og leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Med prisen følger 100.000 kroner som anerkendelse for hendes enestående indsats inden for især formidling af arkæologi.
”Jeg er meget beæret og taknemmelig, og så er jeg især glad for, at prisen denne gang gives for formidlingen af forhistorien, for den er lige så vigtig som forskningen. Genstandene ligger jo og hopper i montrerne for at fortælle historier om fortidens mennesker, og det er så vigtigt, at de fortællinger er tilgængelige for mange og ikke kun en lille elite af fagfolk og andre nørder. Fortiden tilhører jo os alle,” siger Pauline Asingh.
Prisen overrækkes på Nationalmuseet den 9. maj af Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-fondet.
”Pauline Asingh har været enormt dygtig til at formidle arkæologien på en nyskabende måde med fængslende fortællinger om fortidens mennesker, som er relevant og interessant for både børn og voksne. Det har medført anmelderros og international hæder, og det er fuldt fortjent, at hun nu modtager Erik Westerby-prisen for sin store indsats for dansk arkæologi,” siger Rane Willerslev.
Arkæolog med fokus på formidling
Pauline Asingh har foretaget arkæologiske udgravninger for en lang række museer og været involveret i videnskabelige undersøgelser af bl.a. Grauballemanden, men det er i formidlingen, at hun har sat de mest afgørende aftryk inden for dansk arkæologi.
Først som medproducer og medvirkende ved TV-udsendelser om arkæologi for DR i 1998-2002, og siden 2006 som leder for udviklingen af nye udstillingskoncepter på Moesgaard Museum, hvilket har transformeret museets udstillinger, herunder en række anmelderroste særudstillinger, hvoraf den seneste er RUS – Vikinger i Øst.
Det medførte, at Moesgaard Museum i 2019 blev hædret med specialprisen ved uddelingen af Museum of the Year Award – den ældste og mest prestigefyldte museumspris i Europa. I begrundelsen lød det, at museets ”eksperimenterende tilgang” og ”fængslende formidling af menneskets mangfoldighed i tid og rum” var en ”underholdende, fornøjelig og inspirerende oplevelse for besøgende i alle aldre”.
Kontakt: Pauline Asingh, 2778 2808, pa@moesgaardmuseum.dk
Fakta om prisen
Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Fondet har uddelt Erik Westerby Prisen næsten hvert år siden 1983.
Tidligere modtagere af Erik Westerby Prisen:
2022: Else Roesdahl, professor emeritus ved Aarhus Universitet og Mads Dengsø Jessen seniorforsker ved Nationalmuseet.
2021: Andres S. Dobat, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet og adjungeret kurator ved Moesgaard Museum, Torben Trier Christiansen, museumsinspektør, ph.d. ved Nordjyske Museer og Peter Jensen Maring, Ph.d. ved Moesgaard Museum og Aarhus Universitet
2020: Ingen uddeling
2019: Lis Helles Olesen, arkæolog, museumsinspektør på Holstebro museum (samt et opmuntringslegat på 20.000 kroner til Peter Jensen)
2018: Poul Otto Nielsen, arkæolog, mag. art., overinspektør på Nationalmuseet
2017: Kristian Kristiansen, professor, dr.phil. i arkæologi og bronzealderekspert, Göteborg Universitet
2016: Lutz Klassen, dr. phil., forskningsleder ved Museum Østjylland
2015: Finn Ole Sonne Nielsen, arkæolog, mag. art., museumsinspektør ved Bornholms Museum
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder

Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Anders Foghs jakkesæt fra malingangreb kommer på Nationalmuseet3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere statsministers jakkesæt fra malingangrebet i 2003 kommer nu på Nationalmuseet og bliver en del af den danske kulturarv. Genstanden vidner om forandret politisk aktivisme i Danmark i forbindelse med vores militære engagement i udlandet.
’Arkæologiens Oscar’ går til sønderjysk arkæolog23.5.2025 16:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Erik Westerby-prisen går i år til Lennart Secher Madsen, arkæolog ved Museum Sønderjylland, for sit lange, seje træk i arkæologiens tjeneste og for at fremhæve Sønderjyllands særlige status. Lektor Tim Flohr får rejselegat for sin utraditionelle, men inspirerende tilgang til arkæologien.
New research: Baby toys were mass produced in Early Bronze Age Syria19.5.2025 08:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Scholars at the National Museum of Denmark in collaboration with Archéorient CNRS in France and the University of Milan in Italy have identified 4500-year-old baby rattles that were produced by professional potters in an ancient city in Syria. They were probably sold at the market to parents who wanted to entertain – or distract – their children.
Ny forskning: Baby-legetøj blev masseproduceret i oldtiden19.5.2025 08:52:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Nationalmuseet har identificeret 4.500 år gamle baby-rangler, som blev produceret af professionelle pottemagere i en oldtidsby i Syrien. De blev formentlig solgt på markedet til forældre, der ville forkæle – eller distrahere – deres børn.
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum